Ny profil til Deloittes bestyrelsesagenda
Navnenyt: I tråd med sin ambitiøse, globale strategi på bestyrelsesområdet styrker Deloitte sit eksisterende team med ansættelsen af Louise Vøttrup.
Deloitte byder velkommen til Louise Vøttrup, der starter som partner i rådgivnings- og revisionshuset til august. Her skal hun skal arbejde sammen Michael Vad og det team, som driver den nordiske board and executive advisory-forretning.
Rådgivning af bestyrelser og ledelsesteams er en strategisk satsning, som er i kraftig fremgang i Deloitte, og det dækker bredt over bl.a. bestyrelseseffektivitet, governance-rådgivning, successionsplanlægning og topledelsesudvikling.
Med en baggrund inden for organisationspsykologi og mere end 20 års erfaring i ledelses- og bestyrelsesrådgivning er Louise en erfaren og kompetent rådgiver for bestyrelser i både noterede og privatejede selskaber. Hendes ekspertise omfatter blandt andet generationsskifter, familieejerskab, bestyrelsesrådgivning, rekruttering og ledelsesudvikling.
"Vi er glade for at byde Louise velkommen som partner i Deloitte," siger Michael Vad, partner og nordisk ansvarlig for bestyrelses- og topledelsesrådgivning i Deloitte.
"I en tid med geopolitisk usikkerhed, rivende teknologisk udvikling samt en omfattende og nødvendig klimadagsorden skal bestyrelser og topledelsesteams løfte en større og mere kompleks strategisk opgave. Det forudsætter, at de fungerer optimalt. Både hver for sig og sammen. Louise Vøttrups ekspertise og erfaring inden for bestyrelses- og topledelsesrådgivning bliver et stort aktiv for os og vores klienter,” fortsætter Michael Vad.
Louise Vøttrup er begejstret over den nye rolle hos Deloitte.
"Rollen i Deloitte rummer alt det, jeg brænder for, og jeg ser virkelig frem til fortsat og fokuseret at hjælpe bestyrelser og ledere med at navigere i en omskiftelig verden. Jeg er især imponeret over Deloittes unikke position i markedet og den indsigt, som vi kan bygge videre på, og jeg kan næsten ikke vente med at starte på dette nye kapitel,” siger Louise Vøttrup.
Om Louise Vøttrup
Louise Vøttrup (f. 1980) er et kendt navn inden for bestyrelsesrådgivning og har de seneste fem år stået i spidsen for New Plan Partners, som hun selv grundlagde. Tidligere har Louise Vøttrup arbejdet for en række førende ledelsesrådgivere i London og København.
Privat bor Louise Vøttrup i Charlottenlund sammen med sine to børn og en lille hund, som hun nyder at bruge tid sammen med. Hun har en mastergrad i organisationspsykologi fra City, University of London, i 2004.
Nøgleord
Kontakter
Anne Rosa SimonsenPressechef
Tlf:+45 20 63 31 33ansimonsen@deloitte.dkFølg pressemeddelelser fra Deloitte
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Deloitte
Deloitte runder 5 milliarder i omsætning i årsregnskabet3.10.2024 08:09:37 CEST | Pressemeddelelse
Deloitte fremlægger et solidt årsregnskab og høster gevinsterne af en mere fokuseret og justeret forretning. Samtidig tager rådgivnings- og revisionshuset ambitiøse skridt i relation til livslang læring og øget kundefokus.
Topledere i nordiske lande trækker klima ind i strategien12.9.2024 07:15:00 CEST | Pressemeddelelse
85 procent af topledere i Norden forventer, at klimaforandringer vil få en betydelig indflydelse på deres virksomheders strategi og drift i de næste tre år. Denne udvikling er markant og ligger væsentligt over det globale gennemsnit, viser ny toplederundersøgelse fra Deloitte.
Virksomheder investerer stort i AI, men bremses af barrierer27.8.2024 07:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Når virksomheder investerer i kunstig intelligens, er det i over halvdelen af tilfældene med en forventning om øget produktivitet. Men kun 38 procent har kunnet måle en reel produktivitetsstigning. Tiden er inde til at forvente andet – og mere – af AI end større produktivitet, konkluderer Deloitte.
Modgang i modebranchen kan bane vejen for nye muligheder2.8.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne bruger færre penge på nyt tøj, sko og smykker. Flere danske modebrands er under pres, viser Deloittes nye modeanalyse. Men virksomhederne kan bruge modgangen som løftestang til at justere deres forretning, siger brancheleder Morten Steinmetz.
Danmark er det bedst rustede land til at høste gevinsterne ved ny teknologi som kunstig intelligens22.5.2024 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Dansk økonomi går en strålende fremtid i møde, hvis det lykkes at indfri det tekniske automatiseringspotentiale ved AI til fulde. Ny Small Great Nation-rapport viser, at AI kan bidrage markant til den fremtidige økonomiske vækst.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum