Bloddonorerne Danmark

Opfordring fra landets blodbanker og Bloddonorerne Danmark: Brug for flere bloddonorer til behandling af alvorligt syge patienter

Del

Omkring 40.000 alvorligt syge eller tilskadekomne personer bliver hvert år hjulpet af blod og
blodprodukter fra de mange frivillige bloddonorer i Danmark. Men for at sikre, at der fortsat er
tilstrækkeligt blod til de livsvigtige behandlinger, er der brug for flere bloddonorer. Bloddonorerne
Danmark opfordrer derfor danskerne til at melde sig til at give blod og dermed være med til at
gøre en forskel for patienter med fx kræft og immundefektsygdomme. Der er særligt mangel på
bloddonorer i Aarhus, Odense, Aalborg og Region Sjælland.

Den 14. juni markeres den Internationale Bloddonordag i Danmark og i lande verden over for at hylde alle de frivillige bloddonorer, som gør noget godt og vigtigt for andre uden at tænke på egen vinding. Dagen er et initiativ fra bl.a. WHO og sætter fokus på behovet for at rekruttere nye bloddonorer. I Aarhus er der fx brug for 4.200 nye bloddonorer i 2024 for at sikre, at der altid er tilstrækkeligt blod til behandling, og derfor håber Bloddonorerne Danmark, at der er flere, som vil melde sig til at give blod.

- Som bloddonor er man med til at sikre den nødvendige blodforsyning på de danske hospitaler, og man er med til at gøre en afgørende forskel for mennesker i en helbredsmæssig kritisk situation. En portion blod kan hjælpe op til tre patienter og betyde forskellen på liv og død for eksempelvis ulykkesofre, kræftpatienter og patienter med kroniske sygdomme, siger Bjarne Kuno Møller, der er cheflæge i Blodbank og Immunologi ved Aarhus Universitetshospital og fortsætter:

- Blodbankens blodbeholdning er følsom over for situationer, hvor der pludselig er behov for meget blod, og derfor er vi dybt afhængige af, at der løbende tappes blod nok til at sikre forsyningen. Derfor opfordrer vi alle til at tage stilling til, om de vil give dette lille, men i mange tilfælde livsnødvendige, bidrag til deres medborgere – og hellere i dag end i næste uge.

I dag er der tilmeldt 180.000 frivillige bloddonorer, og det anslås, at der på landsplan er behov for 33.000 nye donorer i 2024 for at sikre nok blod i fremtiden.

Danmark skal være selvforsynende med plasma
Som bloddonor kan man også give plasma, som er den væske, cellerne i blodet flyder i. Plasma bruge til at fremstille livsvigtig medicin, fx til personer med nedsat immunforsvar, der ikke selv kan bekæmpe infektioner.

- Det er afgørende for patienter med immundefektsygdomme og visse autoimmune sygdomme, at de kan modtage behandling med immunglobulin, som udvindes fra plasma. Globalt er der stigende efterspørgsel efter immunglobulin, og derfor er det vigtigt, at vi bliver selvforsynende i Danmark og dermed sikrer, at vi kan tilbyde behandlingen til alle patienter med behov, siger Bjarne Kuno Møller.

Bloddonorer bliver derfor ofte spurgt, om de også vil donere plasma, og der er brug for flere donorer i hele landet – særligt i Aarhus, Odense, Aalborg og Region Sjælland. De fem sundhedsregioner arbejder målrettet på at øge kapaciteten, så flere danskere kan donere plasma på de indtil videre 14 tappesteder i Danmark. Ambitionen er, at der skal kunne tappes 280.000 portioner plasma om året, hvilket svarer til en stigning på 65 pct. i forhold til i dag.

Giv blod og red liv
For at blive bloddonor skal du være mellem 17 og 65 år, sund og rask og veje mindst 50 kg for at give blod og 60 kg for at give plasma. Medicin, sygdomme og andre faktorer kan betyde, at du ikke kan blive bloddonor. Læs mere på www.bloddonor.dk eller kontakt blodbanken for at høre, om du kan hjælpe.

Det tager kun cirka 20 minutter at give blod og 45 minutter at give plasma, og du kan give blod, indtil den dag du fylder 75 år. De 450-700 milliliter, man donerer ved en bloddonation, bliver hurtigt gendannet i kroppen.

For at blive bloddonor skal du

  • Være sund og rask
  • Være mellem 17 og 65 år
  • Veje mindst 50 kg (60 kg for at give plasma)
  • Melde dig på www.bloddonor.dk


Her kan du donere plasma
Der er 14 blodbanker i Danmark, hvor man kan donere plasma. Se oversigten med steder på https://bloddonor.dk/bliv-donor/plasmatapning/

Nyt donorunivers
I anledning af International Bloddonorunivers lanceres et splinternyt donorunivers på bloddonor.dk/donorunivers . Formålet er at gøre det endnu mere tydeligt for bloddonorer, at de gør en helt konkret og livsvigtig forskel – de redder liv! Men det handler også om at inspirere flere borgere til at udforske blodets betydning og komme helt tæt på de mennesker, som bloddonorer hjælper.

Om Bloddonorerne Danmark
Bloddonorerne Danmark repræsenterer de danske bloddonorer nationalt og internationalt, og de har siden 1932 medvirket til, at patienter i Danmark kan modtage blod som en del af deres behandling. Bloddonorerne Danmark arbejder for at hverve og anerkende frivillige bloddonorer samt sikre den nødvendige blodforsyning på de danske hospitaler, så der aldrig kommer til at mangle blod til patientbehandling.


Antal bloddonorer pr. region
Nordjylland – 17.000 bloddonorer svarende til 29 bloddonorer pr. 1.000 borgere
Midtjylland – 41.000 bloddonorer svarende til 30 bloddonorer pr. 1.000 borgere
Syddanmark – 35.000 bloddonorer svarende til 29 bloddonorer pr. 1.000 borgere
Sjælland – 22.000 bloddonorer svarende til 26 bloddonorer pr. 1.000 borgere
Hovedstaden – 52.000 bloddonorer svarende til 27 bloddonorer pr. 1.000 borgere
Baseret på tal fra 2023 fra landets fem blodbanker

Antal årlige bloddonationer

Region

Fuldblodsdonationer

pr. 1.000 borgere

Nordjylland

20.000

34

Midtjylland

42.000

31

Syddanmark

34.000

27

Sjælland

27.000

32

Hovedstaden

62.000

32

Baseret på tal fra 2023 fra landets fem blodbanker

Antal årlige plasmadonationer

Region

Plasmadonationer

pr. 1.000 borgere

Nordjylland

14.000

24

Midtjylland

31.000

23

Syddanmark

48.000

39

Sjælland

17.000

20

Hovedstaden

18.000

10

Baseret på tal fra 2023 fra landets fem blodbanker

Tappet plasma

Region

Kg plasma

Kg plasma pr. 1.000 borgere

Nordjylland

13.723

23

Midtjylland

30.842

23

Syddanmark

40.668

33

Sjælland

17.887

21

Hovedstaden

21.006

11

Baseret på tal fra 2023 fra landets fem blodbanker

Antal patienter, som årligt får gavn af blod og blodprodukter fra donorer
Nordjylland – 4.557 patienter svarende til 769 patienter pr. 100.000 borgere
Midtjylland – 10.033 patienter svarende til 734 patienter pr. 100.000 borgere
Syddanmark – 7.918 patienter svarende til 639 patienter pr. 100.000 borgere 
Sjælland – 5.786 patienter svarende til 678 patienter pr. 100.000 borgere
Hovedstaden – 12.463 patienter svarende til 650 patienter pr. 100.000 borgere
Baseret på tal fra Organisationen af Transfusionscentre (OTCD)

For yderligere information, kontakt venligst:

Region Midtjylland
Blodbankchef Bjarne Kuno Møller, 51 36 06 93, bjamoell@rm.dk, cheflæge i Blodbank og Immunologi, Aarhus Universitetshospital

Region Syddanmark
Blodbankchef Jørgen Georgsen, 40 26 02 34, jorgen.georgsen@rsyd.dk, cheflæge på Odense Universitetshospital, Klinisk Immunologisk Afdeling

Bloddonorerne Danmark
Direktør Lisbet Schønau, Bloddonorerne Danmark, 23 25 86 47, ls@bloddonor.dk

Kontakter

Vedhæftede filer

Bloddonorerne Danmark repræsenterer de danske bloddonorer nationalt og internationalt. Vi arbejder for at hverve og anerkende frivillige bloddonorer. Det er vores opgave at sikre den nødvendige blodforsyning på de danske hospitaler, så der aldrig kommer til at mangle blod til patientbehandling.

Følg pressemeddelelser fra Bloddonorerne Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Bloddonorerne Danmark

Organisationskonsulent til Bloddonorerne Danmark21.8.2024 15:22:51 CEST | Nyhed

Bliv organisationskonsulent hos Bloddonorerne Danmark og vær med til at arbejde for, at der altid er blod til at behandle patienter på de danske hospitaler. Kan du udvikle og samarbejde med frivillige bestyrelser og udvalg, skabe gode rammer for det frivillige arbejde og dykke ned i data, der gør Bloddonorerne bedre til at rekruttere og anerkende donorer? Så er du en oplagt kandidat til at blive organisationskonsulent hos os.

24 % flere plasmatapninger i 20223.11.2023 14:21:00 CET | Pressemeddelelse

I sidste uge offentliggjorde Styrelsen for Patientsikkerhed den årlige rapport for blodproduktområdet. Rapporten indeholder oplysninger om bl.a. antallet af bloddonorer, fuldblodstapninger og plasmatapninger i Danmark samt det tilhørende forbrug og anvendelse af blodprodukter inden for sundhedsvæsnet. Rapporten viser bl.a.: at der i 2022 var der mere end 127.000 bloddonorer, som donerede blod eller plasma, hvilket er en stigning på 5,3 % i forhold til 2021. en markant stigning på 24 % i antallet af plasmatapninger til fremstilling af lægemidler, og selvforsyningsgraden af immunglobulin steg i 2022 med 8 procentpoint til 46 %. at i 2022 udgjorde mængden af plasma udvundet fra plasmatapning 78 ton (66 %), mens de øvrige 34 % stammede fra fuldblodstapninger (40 tons). Du finder rapporten her: https://stps.dk/udgivelser/2023/okt/rapport-over-blodproduktomraadet-2022

Bøn fra blodbanker: Vi har brug for donorer!12.6.2023 07:45:00 CEST | Pressemeddelelse

14. juni markerer Verdenssundhedsorganisationen WHO som International Bloddonordag, og Bloddonorerne Danmark benytter dagen til at takke de mange bloddonorer, der gør en livsvigtig indsats for patienter på landets hospitaler. Men nogle steder i Danmark må blodbankerne kigge langt efter de donorer, der skal opretholde blodforsyningen de kommende år. Særligt er der behov for flere bloddonorer, der kan give plasma, som bruges til at fremstille livsvigtig medicin. I alt mangler blodbankerne ca. 30.000 bloddonorer – bare i 2023. Når blodbankchef Jørgen Georgsen kigger ind på lageret, hvor poserne med blodplasma ligger på række og venter på at blive sendt videre, så de kan hjælpe patienterne, går to tanker gennem ham. En enorm taknemmelighed overfor alle de donorer, der giver blod af et godt hjerte og som frivilligt, anonymt og ubetalt har sørget for, at lageret er fyldt. Men også en vis bekymring for, hvordan fremtidens forsyning ser ud, hvis ikke flere donorer melder sig på banen. Går ud o

Brug for blodplasma til livsvigtig medicin9.12.2022 11:52:00 CET | Pressemeddelelse

Fremtidens bloddonation kræver mere tapning af plasma til fremstilling af livsvigtig medicin. Det betyder nye plasma-tappecentre og færre lokale stop for ”blodbussen” i Region Sjælland. Regionsrådet har vedtaget en ny plan for organiseringen af bloddonation, der lever op til fremtidens krav om blodplasma. Blodplasma bruges til at fremstille livsvigtig medicin til blandt andet bløderpatienter, kræftramte og mennesker med sygdomme i immunsystemet. - Vi skal bruge bloddonorernes blod og tid bedst muligt. Det skal passe til patienternes behov, siger formand for sygehusudvalget Anne Møller Ronex. Men Danmark kan ikke længere selv dække patienternes behov for plasma – og den internationale forsyningssituation er usikker og præget af stigende priser og mangel. Fra 16 til 40 tons - For at sikre fremtidig forsyningssikkerhed i Danmark skal regionerne udbygge kapaciteten til tapning af blodplasma fra cirka 100 til 280 tons om året. Region Sjælland skal derfor øge sin nuværende plasmatapning fra

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye