'America's Got Talent'-stjerner kaster magisk skær over Festugens Natcabaret
En af Aarhus Festuges traditionsrige højdepunkter er tilbage med verdensklasseunderholdning inden for magi, komik og artisteri. Det bliver intet mindre end "MAGNIFICENT" med bl.a. populære artister fra 'America's Got Talent'.

Siden 1997 har den Internationale Natcabaret kastet et magisk støv over Aarhus Festuge med et originalt show fuld af poesi, magi, komik og artisteri af højeste internationale klasse. Og showet i år er ingen undtagelse.
Det har passende fået undertitlen 'Mind the Magnificent'.
"Det bliver en utrolig, exceptionel og både spændende og anderledes Natcabaret på højeste niveau, som jeg glæder mig helt vildt til at præsentere for publikum," siger Henrik Mortensen, der i sin mangeårige rolle som kunstnerisk konsulent på Natcabaraten har udvalgt årets artister.
Fik Simon Cowell til at rejse sig af begejstring
Ligesom de seneste mange år finder International Natcabaret sted i teaterhuset Hermanns i Tivoli Friheden.
Her kan publikum i ni dage under Festugen se frem til at opleve Winston Fuenmayor fra Venezuela. En prisvindende og fornyende magiker, der med sine overlegne og højdramatiske korttricks fik publikum til at falde bagover af beundring, da han optrådte i ’America’s Got Talent’. Den ikoniske dommer Simon Cowell var sågar klar til at give Fuenmayor sit eget soloshow i Las Vegas.
Opsigtsvækkende talentshowoptrædener er også noget, den italienske duo Tyrone Laner og Margo Tsarova kender til. Med en nervepirrende kombination af knivkastning og passioneret dans har de optrådt over det meste af verden og har bl.a. medvirket i semifinalen i både ”America's Got Talent” og ”Britain's Got Talent”.
Derudover byder årets program på alt fra enestående luftakrobatik og groteske klovnerier til vanvittige trampolinstunts og marionetmesteren Phillip Huber, som bl.a. er kendt for sin dukkesekvens i filmen 'Being John Malkovich'.
Se hele programmet på Festugens hjemmeside.
Den særlige varietéstemning
Som gæst til International Natcabaret træder man ind i en helt særlig varietéstemning i teaterhuset Hermanns, der ikke bliver dårligere af, at der serveres tre retters gallamiddag fra den anerkendte Restaurant Terrassen.
Med en lille skelen til Festugens undertema i 2024 er International Natcabaret en verden ”udenfor normen”. En verden, hvor magien, komikken og artisteriet kommer til sin fulde ret.
Om International Natcabaret
- 'International Natcabaret - Mind the Magnificent' kan opleves i dagene 30.8.-7.9.2024 i Hermanns, Tivoli Friheden.
- Billetter kan købes via Festugens hjemmeside: https://www.aarhusfestuge.dk/arrangementer/natcabaret-2024
- Det er muligt at tilkøbe en tre- eller fireretters gallamiddag, som serveres inden showet af den anerkendte Restaurant Terrassen i Hermanns.
- Under Natcabareten spiller Marc Thierrys trio, som udover Marc Thierry selv består af Jesper Daus og Jesper Gruschy.
Nøgleord
Kontakter
Lau LehrmannKommunikationsansvarlig, Aarhus Festuge
Tlf:29 20 94 86lau@aarhusfestuge.dkBilleder



Links
Om Aarhus Festuge
Med 1000 arrangementer på 10 dage er Aarhus Festuge en af Nordeuropas største kulturbegivenheder, med internationale kunstnere, lokale artister, samt oplevelser for både børn og voksne. Her kan man opleve kunst og kultur på højeste niveau, når hele Aarhus summer af musik, teater, arkitektur, gastronomi, kunst, debatter og alt derimellem.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Festuge
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Festuge
Fascinerende lysværk kortlægger Aarhus gennem mere end 100 år20.6.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Prisvindende hollandsk design studio har med hjælp fra Den Gamle By skabt et svævende lysværk over byudviklingen i Aarhus. Værket kan eksklusivt opleves under Aarhus Festuge 2025.
Festugesmadder: Søren Østergaard bliver en del af Aarhus Festuges International Natcabaret11.6.2025 07:31:37 CEST | Pressemeddelelse
Aarhus Festuges traditionsrige Natcabaret kan til årets forestilling præsentere den tidligere Zirkus Nemo-direktør i front for et internationalt hold af artister og entertainere i verdensklasse.
Aarhus Festuge løfter sløret for stor jubilæumskoncert2.6.2025 09:57:32 CEST | Pressemeddelelse
Den ultimative Aarhuskoncert. En række af de største aarhusianske artister gennem de seneste 60 år optræder, når Aarhus Festuge fejrer jubilæumsudgave med storslået koncert i unikke rammer.
Spektakulær operasaga om magtsyge folder sig ud i Aarhus Retsbygning27.5.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Retten i Aarhus danner under Aarhus Festuge ramme om første del af den storstilede treårige opera ’Den Stærkes Ret – Den Svages Pligt’, der foregår i sagatid, men spinder stærke tråde til vores aktuelle verdensbillede.
Aarhus Festuge markerer jubilæum med stor festdag23.5.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Festugens 60 år bliver fejret med en hel dag med aktiviteter i hele midtbyen i samarbejde med en lang række aarhusianske aktører.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum