DIF glæder sig over løft af sportstech i iværksætterudspil
Regeringen lægger i sit iværksætterudspil op til at understøtte et inkubationsmiljø for iværksættere i sportstech. DIF roser regeringen for at bakke op om en industri med et stort vækstpotentiale.

Danmark er ét af de førende lande indenfor løsninger, der integrerer teknologi og sport. Alene fra 2017-21 oplevede branchen herhjemme en vækst på over 300 procent i virksomheder, der arbejder med at udvikle løsninger til måling af aktiviteter og præstationer, fanoplevelser samt administration og ledelse.
Men branchen er fortsat meget ny og med et endnu større potentiale. Derfor vækker det stor glæde i DIF, at regeringen i det nye iværksætterudspil lægger op til at understøtte et inkubationsmiljø i Idrættens Hus for de mange danske sportsiværksættere:
”Vi vil gerne takke regeringen for at anerkende det store vækstpotentiale i sportens verden. Vores arbejde i DIF Innovation Lab med at matche virksomheder med vores forbund viser, at der er et stort potentiale i at samle aktiviteterne et sted, der både tilbyder sparring og rådgivning, og hvor vores idrætter står til rådighed for at teste produkterne,” siger Frans Hammer, der er næstformand i DIF.
Internationale muligheder
Trods de store vækstrater er der fortsat tale om en ung og sårbar branche. Tre ud af fire virksomheder har under fem ansatte, og 60 procent er startet siden 2015. Derfor er potentialet da også stort i at samle kræfterne under ét tag:
”Det er en meget fragmenteret branche, hvor der er langt til sparring i hverdagen, og vi tror på, at det bliver lettere at åbne døre i flok. Derfor ser vi også et stort potentiale for at skalere i endnu højere grad end de vækstrater, vi ser på nuværende tidspunkt. For eksempel ser vi en stor mulighed for at skabe flere internationale succeser, hvis vi kan trække på erfaringen fra de succeser, der allerede er nået ud over Danmarks grænser,” siger Frans Hammer.
Undersøgelser har tidligere vist, at Danmark er i top 10 i verden i sportstech-branchen.
Nøgleord
Kontakter
Frans HammerNæstformand for Danmarks Idrætsforbund
Tlf:20848552fhh@dif.dkJonas HjortdalPolitisk kommunikationskonsulent
Tlf:60559849johj@dif.dkDIF blev stiftet tilbage i 1896 og er interesseorganisation for foreningsidrætten i Danmark. Gennem årene er der kommet flere og flere specialforbund til, så DIF-familien i dag består af 62 forbund, ca. 8.500 idrætsforeninger og knap 2,1 millioner medlemmer. DIF er samtidig national olympisk komité i Danmark.

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Flere dyrker idræt i udsatte boligområder4.7.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Siden 2021 er der sket en stigning på 21 procent blandt medlemmerne i de såkaldte DIF get2sport-foreninger i udsatte boligområder.
Velkommen i lejren: Her holder veteranfamilier ferie med bålhygge og combat archery3.7.2025 08:56:06 CEST | Pressemeddelelse
DIF Soldaterprojekt og frivillige spejdere fra Det Danske Spejderkorps inviterer for syvende gang til sommercamp i Silkeborg for skadede veteraner og deres familier den 6. – 11. juli.
Medaljefest med vokseværk30.6.2025 07:35:31 CEST | Pressemeddelelse
Er der grænser for, hvor stor og ’vild’ DIF DM-ugen kan blive? Umiddelbart ikke, lyder det fra DIF oven på en fantastisk DIF DM-ugen i Aalborg. 35 sportsgrene har afholdt deres danmarksmesterskab foran et rekordstort antal tilskuere.
Medaljefest: Her er alle guldvinderne fra DIF DM-ugen29.6.2025 22:58:15 CEST | Pressemeddelelse
35 sportsgrene, cirka 2.200 af landets bedste atleter og 117 guldmedaljer blev uddelt, da DIF DM-ugen blev afholdt for fjerde gang.
Et hav af DM-vindere - har din by fået en danmarksmester i dag?28.6.2025 23:36:32 CEST | Pressemeddelelse
Et væld af nye danmarksmestre er blevet kåret i dag lørdag under DIF DM-ugen i Aalborg - i alt fra vægtløftning til tennis. Her er (noget af) overblikket.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum