Peter Christian Baggesgaard Hansen tiltræder som ny vicedirektør i Energistyrelsen
Den 1. august starter Peter Christian Baggesgaard Hansen som ny vicedirektør i Energistyrelsen, hvor han får ansvaret for Center for grøn forsyning og Center for undergrund.

Peter har god erfaring på energiområdet, da han kommer fra en stilling som kontorchef i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, hvor han blandt andet har arbejdet med gasforsyning, brintinfrastruktur og Power-to-X samt forsyningssikkerhed og beredskab.
”Vi glæder os til at byde Peter velkommen i Energistyrelsen, hvor jeg er sikker på, at han hurtigt kommer til at føle sig hjemme. Peter kender huset rigtig godt, og som kontorchef i først Skatteministeriet og siden Klima,- Energi- og Forsyningsministeriet har han vist sig som en vellidt og dygtig leder. Samtidig har Peter med flere års erfaring i vores departement stor indsigt i energiområdet,” siger Kristoffer Böttzauw, direktør i Energistyrelsen.
”Energistyrelsen har en enormt vigtig samfundsopgave i at sikre, at grøn omstilling og sikker forsyning går hånd i hånd. Derfor er jeg virkelig glad for og stolt over, at jeg har fået muligheden for at blive en del af holdet. Jeg kender Energistyrelsen fra min tid i departementet, og jeg har altid været imponeret over den høje faglighed og store dedikation. Jeg ser meget frem til at starte,” siger kommende vicedirektør i Energistyrelsen, Peter Christian Baggesgaard Hansen.
Peter Christian Baggesgaard Hansens erhvervskarriere
2020-2024: Kontorchef i Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriet
2017-2020: Kontorchef i Skatteministeriet
2016: Departementschefsekretær i Skatteministeriet
2013-2016: Fuldmægtig, specialkonsulent og chefkonsulent i Skatteministeriet
Tidligere pressemedarbejder i Europa-Parlamentet og journalist på Altinget.
Kontakter
Energistyrelsens pressetelefon (modtager ikke SMS'er)
Tlf:33 95 08 00presse@ens.dkEnergistyrelsen
I Energistyrelsen gør vi en forskel hver dag. I Danmark og i lande verden over. Vores vision om at opnå et klimaneutralt samfund i vækst og balance er den største opgave, vi skal være med til at løse. Vi ved, at vi skal tænke ambitiøst, og vi ved, at vi skal tænke nyt. Vores mål er en klog, grøn omstilling, hvor Danmark går foran, og danske erfaringer anvendes globalt. Hvor grønne løsninger, sikker og effektiv forsyning og økonomi tænkes sammen.
Følg pressemeddelelser fra Energistyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Energistyrelsen
Udbud skal bidrage til at fylde gaslagre før vinteren8.7.2025 14:55:16 CEST | Pressemeddelelse
Energistyrelsen har bedt Gas Storage Denmark igangsætte et udbud, så Danmarks to underjordiske gaslagre bliver fyldt mere op forud for vintersæsonen.
Havvindmølleparkerne Nysted og Middelgrunden kan fortsætte med at producere grøn strøm27.6.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Energistyrelsen har meddelt de to ejerkredse af Nysted Havmøllepark syd for Lolland og Middelgrunden Havvindmøllepark i Øresund, at de får forlænget deres tilladelse til elproduktion. Dermed er der mulighed for, at de to havvindmølleparker kan producere strøm i henholdsvis ti år og 25 år frem i tiden.
EUDP støtter ny grøn energiteknologi med 327 millioner kroner24.6.2025 09:01:34 CEST | Pressemeddelelse
Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram har udmøntet tilskud til en række nye innovative energiprojekter. Der er i alt uddelt 327 millioner kroner til 40 projekter, der vil udvikle og demonstrere ny energiteknologi. Samtidig bliver der åbnet op for nye ansøgninger.
Forlænget levetid for havvind på Samsø: Energistyrelsen giver tilladelse til at producere strøm i yderligere 10 år3.6.2025 09:01:10 CEST | Pressemeddelelse
Energistyrelsen har godkendt, at elproduktionstilladelsen for Samsø Havvindmøllepark bliver forlænget med ti år. Det er første gang i Danmark, at en ældre havvindmøllepark får forlænget sin levetid. Energistyrelsen har samtidig truffet afgørelse om brug af EU’s nødforordning, så tilladelsesprocessen bliver forkortet.
Projekter med havvindmølleparker kan fortsætte: Energiklagenævnet stadfæster afgørelser om etablering af Lillebælt Syd og Jammerland Bugt23.5.2025 13:00:04 CEST | Pressemeddelelse
Etableringen af Lillebælt Syd Vindmøllepark og Jammerland Bugt Kystnær Havmøllepark kan fortsætte inden for de oprindeligt tilladte rammer. Det står klart efter, at Energiklagenævnet har stadfæstet Energistyrelsens afgørelser om at give bygherre tilladelse til etablering af projekterne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum