Sådan får unge en stærkere klimastemme i ledelsen
Lederne og Ungeklimarådet lancerer i dag et sæt anbefalinger til, hvordan man bedst inddrager unge i ledelser og bestyrelser gennem såkaldte ungepaneler.

Hvad virksomheder gør i disse år på klima- og naturområdet, får afgørende betydning for de næste mange hundrede år. Det er særligt de kommende generationer, der skal leve med konsekvenserne af de beslutninger, som træffes i dag.
For at inddrage de unge mere i virksomhedernes beslutninger lancerer Lederne i dag sammen med Ungeklimarådet et sæt anbefalinger til, hvordan unges input og perspektiver kan få en stemme i ledelsen gennem såkaldte ungepaneler.
Stigende interesse i erhvervslivet
Ungepaneler er et ret nyt fænomen i Danmark men findes allerede i flere virksomheder som fx CIP Fonden, Bygherreforeningen og Ørsted.
Nadia Gullestrup, der er medlem af Ungeklimarådet, glæder sig over, at danske virksomheder er begyndt at invitere unge med i beslutningsprocesser.
”Det giver mig håb, at jeg oplever, der er så stor interesse fra erhvervslivet for at samarbejde med unge, som har et særligt drive omkring den her dagsorden. Vi kan se i undersøgelser, at det, der optager unge i EU-lande mest, er klima og så det at få mere ansvar og medindflydelse. Begge dele kan ske, når virksomheder arbejder med ungepaneler, og derfor er vi i Ungeklimarådet rigtig glade for de anbefalinger, vi har lavet i fællesskab med Lederne,” siger hun.
Ledernes administrerende direktør, Bodil Nordestgaard Ismiris, ser også mange fordele i at invitere unge med ved bordet.
”Samarbejdet med unge kan berige ledelser med idéer og visioner og være med til at styrke beslutningers legitimitet. Det kan skærpe strategien og skabe fremdrift i virksomhedens bæredygtige omstilling. Vi håber, at anbefalingerne kan skabe værdi for virksomhedsledere og for det omgivende samfund og ikke mindst engagere de mange unge, der har ideer, visioner og et ønske om at blive hørt, så vi kan samarbejde om de store dagsordener, vi står overfor,” siger hun.
Værdi både for ledere, unge og samfund
Med et ungepanel får virksomheders ledelser eller bestyrelser indsigt i, hvordan virksomhedens kommende medarbejdere og forbrugere tænker om fremtiden.
De unge får omvendt mulighed for at lære af lederes typisk mange års erfaringer. Det kan give unge en unik mulighed for at få indsigt i ledelser og bestyrelsers arbejde og give dem mod på selv at gå ledervejen.
Det kan også give unge en bedre forståelse for de dilemmaer og overvejelser, der findes i beslutningsrummet, og ikke mindst kan de være med til at påvirke beslutningerne. Ved at bygge bro mellem generationer og mobilisere unge i virksomhederne, kan det også være med til at mindske polarisinger i samfundet.
”Klima og -ungebevægelsen har været gode til at mobilisere unge til at gå på gaden, det har været med til at gøre en forskel. Nu skal vi være bedre til at få mobiliseret de unge i erhvervslivet. Det er det, vi gerne vil med vores anbefalinger,” lyder det fra Nadia Gullestrup.
I publikationen ”Giv unge en større klimastemme i ledelsen. Anbefalinger til at arbejde med ungepaneler” kan man læse om flere eksempler på eksisterende ungepaneler – bl.a. CIP Fonden, Ørsted og Bygherreforeningen.
Nøgleord
Kontakter
Yderligere oplysninger:
Jesper Melgaard, pressechef hos Lederne – mo.: 27 69 45 69
Nadia Gullestrup, Ungeklimarådet – mo.: 31 35 79 03
Billeder
Links
Følg pressemeddelelser fra Lederne
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lederne
Nødvendigt opgør med særregler og bureaukrati6.2.2025 14:20:56 CET | Pressemeddelelse
Regeringen har i forskellige medier præsenteret deres udspil til forhandlingerne om fremtidens beskæftigelsesindsats. Udspillet rummer tiltrængte forenklinger – og forhåbentligt en cementering af lediges ret til uddannelse.
Trods gode hensigter: Universitetsreformen er stadig ikke bestået19.12.2024 19:10:55 CET | Pressemeddelelse
Tillægget til universitetsreformen, der blev præsenteret i eftermiddag, forsøger at gøre op med et af de store problemer, som plagede den oprindelige version. Lederne havde dog håbet på mere radikale ændringer.
Ledere sættes udenfor indflydelse i Arbejdsmarkedsrådet5.12.2024 12:34:11 CET | Pressemeddelelse
Man kommer ikke udenom det private erhvervslivs ledere, når regler og retningslinjer skal implementeres på landets arbejdspladser. Derfor er det meningsløst, at beskæftigelsesministeren dropper Ledernes Hovedorganisation i det nye arbejdsmarkedsråd.
Finanslov mangler konkrete tiltag, som kan sikre mere arbejdskraft22.11.2024 10:14:20 CET | Pressemeddelelse
Dagens finanslov rummer en række fornuftige initiativer men skøjter for let hen over en af de største udfordringer netop nu – manglen på kvalificeret arbejdskraft. Lederne opfordrer ikke mindst til at styrke mulighederne for at hente flere hænder og hoveder uden for EU’s grænser.
Giv kandidatreformen et frikvarter20.11.2024 16:05:02 CET | Pressemeddelelse
Dagens rapport fra Kandidatudvalget viser, at den kommende universitetsreform rammer de forkerte uddannelser og bliver for uoverskuelig for studerende og deres kommende arbejdsgivere. Derfor bør reformen gentænkes, vurderer Lederne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum