BORGMESTER SLÅR ALARM: UDLØB AF SÆRLOV RISIKERER AT SÆTTE EN STOPPER FOR FLERE ALMENE BOLIGER I KØBENHAVN

Stigende priser på alt fra jern og stål til træ og betonelementer har for alvor udfordret byggebranchen de seneste år. I København betyder det blandt andet, at byggeriet af almene boliger i disse år står i stampe. I 2022 og 2023 er der blot ibrugtaget henholdsvis 201 og 226 almene boliger, og forventningen til 2024 ligger på blot 361 nye almene boliger. Det rækker på ingen måde til at dække de behov, der er i København i dag, og nu blinker endnu en lampe rødt. For ved udgangen af denne måned udløber den særlovgivning, som har været afgørende for, at syv almene boligbyggerier bliver til virkelighed i København. De syv projekter dækker over 141 ungdomsboliger og 249 familieboliger.

Siden efteråret 2022 har kommunerne haft bemyndigelse til at gå 20 pct. over det maksimumbeløb, som almene boligprojekter som følge af loven om almene boliger skal holde sig indenfor. Men ordningen om det forhøjede maksimumbeløb blev indført med en solnedgangsklausul denne sommer, og ordningens udløb risikerer at fungere som effektiv stopklods for opførelsen af flere almene boliger i København. Det advarer teknik- og miljøborgmester Line Barfod (EL) om:

- Maksimumbeløbet for et alment boligbyggeri er fastsat ved lov, og grundet de voldsomme prisstigninger på materialer er det stort set blevet umuligt at gennemføre projekter i København. Det kommer vi rundt om med den midlertidige lovgivning, men når denne særaftale udløber, ser det for alvor sort ud med hensyn til at få opført almene boliger og dermed sikre, at København fortsat forbliver en blandet by. Derfor må regeringen se på at få forhøjet maksimumbeløbet, så der fortsat kan opføres almene boliger i vores allesammens hovedstad, siger Line Barfod.

Og teknik- og miljøborgmesteren står ikke alene med den bekymring. Hos boligorganisationen KAB foreslår administrerende direktør Jens Elmelund konkret, at politikerne på Christiansborg hæver maksimumbeløbet med 20 procent:

- Vores kunder i boligselskaberne er parate, og ventelisterne til en bolig er alenlange, men lige nu er den bitre virkelighed, at vi i KAB reelt ikke kan sætte gang i nye, almene boligprojekter. Ser vi på vores projekter, der er på standby eller stoppet, så er det en forøgelse på 20 procent, der er behov for. Den blandede by risikerer at blive et politisk fatamorgana, hvis ikke der sker noget, siger Jens Elmelund.

Administrerende direktør i den private projektudviklerkoncern FB Gruppen Hans-Bo Hyldig står med samme oplevelse. I nogle byggeprojekter står private udviklere for at opføre både private og almene boliger, og i disse tider giver det minus på bundlinjen at opføre almene boliger, forklarer Hans-Bo Hyldig:

- Vi skal som ansvarlige udviklere og bygherrer opføre både almene og private boliger. Priserne til materialer og arbejdskraft er steget over de seneste år, og samtidig skal vi ved hjælp af nye materialer og processer søge at reducere CO2-udledningen i byggeprocessen – derfor bør politikerne se på muligheden for at hæve rammebeløbet, uden at det samtidig medfører huslejestigninger. Det øgede rammebeløb skal dække prisstigningerne på løn og materialer, og så skal vi som private udviklere leve med en 0-forretning på de almene boliger, vi opfører som en del af en samlet bebyggelse. Det er vores bidrag til en blandet og social bæredygtig byudvikling, siger Hans-Bo Hyldig.

Der er stor vilje i den almene sektor til at opføre almene boliger, og der er også planer om at opføre næsten 4800 nye almene boliger de næste fem år, men det kræver, at maksimumbeløbet ændres. Det vurderer administrerende direktør i brancheorganisationen BL – Danmarks Almene Boliger Bent Madsen:

- Der er oplagt brug for at hæve maksimumbeløbet for at få bygget de nødvendige almene boliger. Det gælder i København, men også andre steder i landet. Der er også generelt behov for at se på maksimumbeløbet i kølvandet på sidste uges aftalen om klimakrav i byggeriet, hvor grænserne for CO2-udledning ved nybyggeri skærpes. Det fordyrer i sig selv nybyggeriet, og derfor er det også aftalt, at der skal ses på maksimumbeløbet for nybyggeriet, siger Bent Madsen.

Tidligere har der været landspolitisk tilbageholdenhed med at støtte de almene boligprojekter, fordi byggesektoren har været overophedet, men den situation står vi langt fra i i dag, slår Line Barfod fast:

- Normalt er der en vekselvirkning mellem privat og alment byggeri, men lige nu er der for alvor afmatning i begge kategorier, og det skaber en stor risiko for konkurser og massefyringer i byggebranchen, og det skal vi forsøge at undgå. Efter den økonomiske krise i 00’erne, hvor boligboblen sprang, var det den almene sektor, som fik gang i byggebranchen igen, og nu er det igen tid til, at vi sikrer opførelsen af almene boliger, så både branche og by kan fortsætte i balance, siger Line Barfod.

Fakta

Det forventes, at følgende syv projekter realiseres med forhøjet maksimumbeløb: Rovsingsgade (Nørrebro, Domea), Lønstrupgård (Vanløse, 3B), Sundbo Seniorbofællesskab (Amager, fsb), Strandlodsvej 11B (Amager, 3B), Generationernes Træhus (Ørestad, 3B), Ved Amagerbanen Syd I (Amager, Samvirkende Boligselskaber), Elleparken (Valby, Samvirkende Boligselskaber).

Som følge af den aktuelle konjunktursituation er bygge- og anlægsbranchen præget af et betydeligt kapacitets- og prispres. Høje energipriser og fremgangen i byggeaktiviteten har ført til kraftige stigninger i priserne på byggematerialer. Situationen har medført, at det er vanskeligere for almene boligorganisationer at gennemføre alment nybyggeri da anskaffelsessummen i mange almene nybyggerier overstiger det lovbestemte maksimumsbeløb, som årligt fastsætter, hvor dyrt alment nybyggeri må være.

BL – Danmarks Almene Boliger offentliggjorde i februar 2022 en undersøgelse, som vi ser, at boligorganisationer i stadig stigende omfang ikke kan gennemføre deres bygge rier, fordi anskaffelsessummen med de nuværende byggepriser ikke kan holdes inden for maksimumsbeløbet. Undersøgelsen viser, at problemstillingen er særligt udbredt i yderområder. Resultatet skal ses på baggrund af, at maksimumsbeløbet for alment byggeri har en indbygget automatisk konjunkturregulerende virkning, idet byggeriet af al mene boliger reduceres, når byggepriserne bliver for høje.