Hold fra Horsens vinder årets Vi cykler til arbejde
12.6.2024 12:27:51 CEST | Cyklistforbundet | Pressemeddelelse
Horsens Kommune blev desuden højdespringer i kampagnen med næsten 200 % flere deltagere. 57.500 cyklede med på landsplan.

I en daginstitution i Horsens fik otte deltagere fra cykelholdet ’Trækronen’ onsdag 12. juni en lidt anden arbejdsdag, end de nok havde regnet med. De blev nemlig overrasket med hovedpræmien i dette års Vi cykler til arbejde-kampagne fra Cyklistforbundet. Både Cyklistforbundet, Horsens’ borgmester og cykelproducenten, Gazelle troppede op i institutionen med førstepræmien, som er elcykler fra Gazelle til alle på holdet.
De otte medarbejdere i dagtilbuddet ’Trækronen’ (samme navn som holdet) har tilsammen cyklet lige over 700 kilometer til og fra arbejde i maj måned, og de var heldige, da Cyklistforbundet foretog lodtrækningen af årets vinder.
Horsens har i det hele taget meget at glæde sig over i årets Vi cykler til arbejde, da kommunen også er blandt årets højdespringere i kampagnen. Samlet deltog 1042 deltagere fra 72 private og kommunale arbejdspladser. Sidste år var der 358 deltagere. Så det er en stigning på næsten 200 procent i Horsens.
”Vi er rigtig glade for at give førstepræmien til ’Trækronen’, og det gør bare glæden endnu større, at det er en arbejdsplads i Horsens, der jo i den grad har vist vejen og været en højdespringer i årets kampagne. Både borgmester, Peter Sørensen, og erhvervslivet har sat alle sejl til for at tiltrække deltagere. Det er vi meget taknemmelige for på cyklingens vegne,” siger Kenneth Øhrberg Krag, der er direktør i Cyklistforbundet.
Horsens’ cykelvenlige borgmester har gjort en stor indsats for at trække deltagere til kampagnen i år. Blandt andet ved at samarbejde med DI Sydøstjylland. I fællesskab har Horsens Kommune og DI Sydøstjylland i år opfordret lokale arbejdspladser til at deltage i den nationale cykelkampagne, og det har båret frugt i den grad.
Blandt alle deltagere i Horsens kommune er der pendlet 119.160 km, det er 74.400 km mere end sidste år.
National fremgang
Vi cykler til arbejde-kampagnen har også nationalt haft stor fremgang med 57.484 deltagere. Det er næsten 8000 mere end sidste år eller en fremgang på 15 %. De mange deltagere cyklede tilsammen 9.813.538,41 km og sparede samfundet for cirka 70 millioner kroner i sparede sundhedsudgifter. Så sundt er det nemlig at cykle.
For regionale og kommunale tal, klik ind og vælg region eller kommune.
Resultater: Sådan cyklede vi i maj (vcta.dk)
Samlet resultat for holdet Trækronen
https://www.vcta.dk/resultater?id=108&f=WyJ0ZWFtc3wzNzIzMyJd
Kontakter
Jørgen SchlosserRedaktør og presseansvarlig
Tlf:27 52 43 25jsc@cyklistforbundet.dkBilleder

Følg pressemeddelelser fra Cyklistforbundet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Cyklistforbundet
Utroligt, at cykling er helt fraværende i valgkampen19.3.2026 15:54:26 CET | Pressemeddelelse
Der bliver stort set ikke talt om cykling i valgkampen, og emnet er også stort set fraværende i kandidattestene. At det er sådan i cykellandet Danmark, er både utroligt og kritisabelt, siger Cyklistforbundet.
Fælles-Tour skal få unge op på cyklen igen9.3.2026 13:00:39 CET | Pressemeddelelse
Der er både billetter til Grøn Koncert, Tinderbox og cykeludstyr på spil for at få flere unge op på cyklen. Antallet af cykelture blandt alle unge mellem 15 og 20 år er faldet med 34 % siden 2010.
Cyklistforbundets skolecykelvenner skal give landets lærere en hjælpende hånd2.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hvad gør man som lærer, hvis man gerne vil på cykeltur med en hel skoleklasse? Man kontakter Cyklistforbundets lokale korps af frivillige skolecykelvenner, der cykler med og hjælper med, at alle kører sikkert. Det har Cyklistforbundets frivillige i Viborg med stor succes tilbudt kommunens skoler i flere år. Nu er Cyklistforbundet og VELUX FONDEN gået sammen om at udbrede ideen til en række andre byer.
Kampagnen, hvor du får gode stænger, billet til fællesskabet og gratis sikkerhedstjek af din cykel25.2.2026 10:47:28 CET | Pressemeddelelse
Der er nu åbnet for tilmeldingen til Vi Cykler til Arbejde, Danmarks største motions-kampagne på arbejdspladsen. Der er masser af præmier til de deltagende hold, og hovedpræmien er elcykler til hele holdet fra cykelmærket Merida.
Cyklistforbundets forperson fortryder sexisme-udtalelse17.2.2026 16:14:20 CET | Pressemeddelelse
Cyklistforbundets forperson, Jens Peter Hansen, ærgrer sig over sexisme-udtalelse om snerydning af cykelstier, der affødte stor debat.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum