HK Stat

Heidi Juhl Pedersen ny formand for statens HK’ere

Del

Heidi Juhl Pedersen blev tirsdag eftermiddag valgt som ny formand for HK Stat. Genvalg til næstformand Ulla Moth-Lund Christensen.

Heidi Juhl Pedersen, 47, er ny formand for de statsansatte HK’ere. På HK Stats kongres tirsdag i Nyborg vandt hun i anden afstemningsrunde med 168 ud af 248 afgivne stemmer.

Heidi Juhl kommer til lederposten i HK’s statslige sektor fra hvervet som formand for HK Stat Sjælland. Tidligere har hun været formand for HK’ere i politiet og anklagemyndigheden.

Den nyvalgte formand afløser Rita Bundgaard, der har været i spidsen for statens HK’ere siden 2012.

HK Stats siddende næstformand, Ulla Moth-Lund Christensen, blev genvalgt på kongressen uden modkandidater.

Formand for HK Stat Heidi Juhl Pedersen

Alder: 47 år
2002-2009: TR/FTR hos politiet i Næstved/ Sydsjælland
2008-2018: Formand for Landsklubben HK Politiet og Anklagemyndigheden
2018-2024: Formand for HK Stat Sjælland og medlem af bl.a. HK Stats sektorbestyrelse og HK’s hovedbestyrelse

Valget krævede to afstemningsrunder. Resultatet af første runde blev, at Heidi Juhl Pedersen med 118 stemmer og Bent Klim Johansen med 69 stemmer gik videre til anden runde. Mathias Hvid Dalgaard Jakobsen fik 62 stemmer. Da ingen kandidat fik 50 procent af stemmerne i første runde, måtte der en anden runde til at afgøre valget.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Heidi  Juhl Pedersen vandt tirsdag kampvalget om formandsposten i HK Stat. Foto: Nils Lund Pedersen.
Heidi Juhl Pedersen vandt tirsdag kampvalget om formandsposten i HK Stat. Foto: Nils Lund Pedersen.
Download

Links

HK Stat

HK Stat er fagforening for lidt 20.000 erhvervsaktive kontorfunktionærer, laboranter, it-medarbejdere og andre fagspecialister på tværs af statens arbejdspladser.

Følg pressemeddelelser fra HK Stat

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra HK Stat

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye