Skole OL-finalen er for alle børn
Intet mindre end 1618 elever fra 75 klasser fra hele Danmark deltog i Skole OL-finalens første dag, hvor 275 børnehavebørn fra Billund Kommune også var med til deres eget mini-OL. Arrangementer af den størrelse kan kun lade sig gøre takket være de mange frivillige, der løfter i flok. Blandt de frivillige var 30 elever fra Vestre Skoles specialklasse, Solen, som bl.a. var heppekor og hjalp til i tegneværkstedet.
Eleverne fra Solen har for nogle uger siden haft deres eget Stjernestævne på Vestre Skole i Grindsted. I dag var de for første gang nogensinde med til Skole OL-finalen som frivillige i heppekoret, ligesom de hjalp til i tegneværkstedet, samlede og sorterede affald. Ifølge lærer Kennet Petersen var det en fornøjelse at mærke elevernes begejstring.
”Normalt plejer vi at have vores eget lille OL, men i år er vi med herude på Skole OL-finalepladsen, og det har bare været en kæmpe succes. Det fungerer godt for vores børn, fordi det er et lukket miljø. Det med at få frivillige trøjer og bøllehatte på og være en del af fællesskabet, kan man tydeligt mærke, at eleverne lever i og har det godt med. Det er en generel glæde, eleverne smiler, tager del i fællesskabet og bevæger sig ud på pladsen og prøver tingene af”, siger Kennet Petersen, lærer på Solen ved Vestre Skole i Grindsted.
Kennet Pedersen peger på, at man kan mærke, at eleverne er trygge og har det godt, og at det har været en helt fantastisk dag for ham og eleverne at være med til.
Billund Kommunes børnehaver var også inviteret med til deres helt egen Skole OL-finale. Her dystede de i forskellige discipliner med en masse skønne bevægelsesaktiviteter, der blev kyndigt faciliteret af REND og HOP med OLIVER. Oliver er et egern, som børnene er meget begejstrede for. Inden børnene blev sluppet løs med de mange aktiviteter, var der fælles opvarmning, og efter aktiviteterne var der fælles farvel med high five til Oliver.
”Skole OL handler om fællesskab, og det er vigtigt for mig, at alle børn bliver tilbudt at være en del af fællesskabet. Som borgmester gør det mig derfor simpelthen så stolt, at vi kan byde så mange glade børn og unge velkommen til Børnenes Hovedstad. Man kan ikke andet end at blive tanket op med god energi, når man mærker deres begejstring, engagement og gåpåmod her i Billund Idrætscenter, hvor fællesskabet i den grad er i fokus,” siger Stephanie Storbank, borgmester i Billund Kommune.
Fakta som Skole OL-finalen
- Billund Kommunes værtskab er muliggjort med støtte fra Ole Kirk’s Fond
- Mere end 7.400 børn fra 4.-8. klasse fra hele Danmark indtager Billund Idrætscenter til dette års Skole OL-finale
Kontakter
Mia JosiassenKommunikationschef
Tlf:20 25 20 86mjos@billund.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra Billund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune
Byd på unikke oplevelser og støt Danmarks Indsamling 202518.1.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Billund Kommune står igen i år sammen med en række samarbejdspartnere om at hjælpe verdens børn via Danmarks Indsamling 2025. Der er derfor udbudt en række unikke oplevelser, som interesserede kan byde på via Lauritz.com. Så hvis du vil være med til at gøre en forskel for årets indsamling, kan du nemt og hurtigt byde på de spændende oplevelser.
To lokale projekter får støtte fra borgernes klimapulje16.1.2025 11:49:29 CET | Pressemeddelelse
Borgernes klimapulje gik i 2024 til to lokale projekter, der bidrager til et mere klimavenligt lokalsamfund. Støtten går dels til ”Grøn strøm i Naturrum Sdr. Omme” og til en klimaworkshop, der afholdes lørdag den 22. februar kl. 10.00-12.00 på Billund Bibliotek. Alle interesserede er velkomne, men husk at tilmelde dig via denne Facebookbegivenhed.
FC Det Gode Liv skaber glæde og fællesskab for ældre med demens14.1.2025 13:32:34 CET | Pressemeddelelse
Fodboldholdet FC Det Gode Liv kombinerer fysisk aktivitet og socialt samvær, hvilket er med til at skabe en mærkbar forskel for både deltagerne og deres pårørende. Holdet handler ikke kun om at være fysisk aktiv, men om at styrke livskvaliteten og fællesskabet gennem fodbolden.
Rekordmange indstillinger til frivilligprisen10.1.2025 06:45:00 CET | Pressemeddelelse
20 frivillige er blevet indstillet til Frivilligprisen 2025, som uddeles af Frivilligrådet i Billund Kommune. Vinderen af prisen bliver offentliggjort i februar eller marts, men traditionen tro afsløres tid og sted ikke, da det vil ske som en overraskelse.
Nu kan du indstille kandidater til årets Sports- og Kulturgalla6.1.2025 11:03:01 CET | Pressemeddelelse
Fredag den 28. marts 2025 løber årets Sports og Kulturgalla af stablen i Vestjysk Bank Arena i MAGION, og allerede nu kan du indstille kandidater til de otte priser og mange hædersbevisninger, som uddeles til det festlige og traditionsrige show.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum