Køretilladelser til sommerens trafikforsøg i Ribe
11.6.2024 13:19:31 CEST | Esbjerg Kommune | Pressemeddelelse
Bilister, der ikke automatisk er berettigede til en køretilladelse til at krydse Domkirkepladsen, kan nu søge om tilladelse via Esbjerg Kommunes hjemmeside.
Fra den 1. juli til og med den 11. august vil den gennemkørende trafik blive ledt udenom Domkirkepladsen i Ribe. Bilister med godkendte ærinder inden for forsøgsområdet kan søge om tilladelse til at få adgang. Det betyder, at med en køretilladelse kan man passere vejbommene i Grydergade, Grønnegade og ved Von Støckens Plads.
Vejbommene er udstyret med nummerpladescannere, som læser nummerpladen på køretøjet. Er nummerpladen registreret, åbner vejbommen automatisk.
Tilladelsen skal søges digitalt via Esbjerg Kommunes hjemmeside https://www.esbjerg.dk/trafikribe. Her kan man også se, hvem der har mulighed for at få en køretilladelse, som kan søges med et MitID.
På forsiden vælges punktet ”Ansøg om ny licens eller billet”, og herefter vælges ”Licens til Trafikforsøg Ribe”.
”Vi kalder det en køretilladelse, men man får ikke et fysisk dokument, som skal være synligt i køretøjet. Tilladelsen er udelukkende en digital blåstempling af en given nummerplade, som vil få vejbommene til at gå op, når køretøjet nærmer sig”, siger Henning Ravn, formand for Plan & Byudviklingsudvalget.
Beboere indenfor det trafikregulerede område med en beboerlicens behøver ikke at søge, da deres køretøjer automatisk er forhåndsgodkendt til at kunne åbne bommene. Det samme gør sig gældende for håndværkere med en håndværkerlicens. De overnattende gæster vil have mulighed for at køre ind og læsse af og på under hele forsøget. Gæsterne henvises stadig til at parkere på de store p-pladser tæt på bymidten.
De midlertidige bomme vil være åbne i tidsrummet kl. 22.00–8.00, hvor kørsel kan foregå uden køretilladelse. Om søndagen vil bommene være åbne til kl. 10.00 af hensyn til kirkegængerne.
På vejbommene findes et telefonnummer, som man kan ringe til, hvis bommen ikke åbner som forventet. Vejbommene scanner kun nummerplader på køretøjer, der er på vej ind i området. Bommene åbner automatisk for alle, der vil forlade området.
For yderligere information og ansøgning om køretilladelse, besøg https://www.esbjerg.dk/trafikribe
Kontakter
Morten Andersson, formand for styregruppen og chef for Natur & Byrum, moand@esbjerg.dk , tlf. 76 16 15 00
Lars Finn Jensen, trafikplanlægger, laj9@esbjerg.dk , tlf. 76 16 15 12
Jeppe Haugaard, ingeniør, jepha@esbjerg.dk, tlf. 76 16 14 30
Om Esbjerg Kommune
Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.
I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA'et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.
Danmarks ældste by, Ribe, ligger i Esbjerg Kommune, og her emmer det af kultur og charme, lige som stationsbyen Bramming er populær og driftig. Samtidig nyder Esbjerg Kommune godt af en perlerække af aktive landsbyer med stærke fællesskaber.
Følg pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Esbjerg Kommunes beskyttelsesrum tjekkes27.1.2026 11:51:16 CET | Pressemeddelelse
I starten af februar begynder Esbjerg Kommune at efterse de offentlige beskyttelsesrum, også kaldet betondækningsgrave. Eftersynene er en del af en landsdækkende indsats, hvor alle kommuner kortlægger standen af deres beskyttelsesrum.
Esbjerg Kommune sætter ny retning for byudviklingen frem mod 203822.1.2026 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Med Kommuneplan 2026–38 tegnes en mere bæredygtig kurs for Esbjerg Kommunes fysiske udvikling de næste 12 år.
Høj tilfredshed blandt borgere og virksomheder med Jobcenter Esbjergs indsats21.1.2026 09:20:29 CET | Pressemeddelelse
70 % af borgerne og 88 % af virksomhederne i Esbjerg Kommune er tilfredse eller meget tilfredse med den hjælp og service, de får fra Jobcenter Esbjerg. Det viser to undersøgelser, som hhv. KL og Esbjerg Kommune har gennemført.
Esbjerg Kommune anerkender virksomheder for social ansvarlighed15.1.2026 09:25:42 CET | Pressemeddelelse
Esbjerg Kommunes Jobcenter uddeler ESG-diplomer til 180 virksomheder, der tager et socialt ansvar og bidrager til et mere inkluderende arbejdsmarked.
Snart åbner ESE Festival: Klar til en uge fuld af kultur og kreativitet for alle13.1.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Midt i vintermørket slår ESE Festival på lørdag for første gang dørene op til ni dage fulde af flere end hundrede arrangementer for alle rundt i hele byen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum