Lokale projekter får penge til forbedringer og fællesskab
24.4.2026 06:00:00 CEST | Esbjerg Kommune | Pressemeddelelse
Flere lokale idéer og ønsker får nu et løft med støtte fra Esbjerg Kommunes pulje til lokale projekter, som er med til at udvikle og forbedre lokalområderne.

En række lokale initiativer i Esbjerg Kommune kan nu se frem til økonomisk støtte fra Pulje til lokale projekter. Midlerne går til projekter, der spænder fra mindre forbedringer til større projekter og kommer lokalsamfundene bredt til gavn. Det styrker fællesskab, trivsel og lokale mødesteder på tværs af kommunen.
I denne uddelingsrunde har følgende projekter fået støtte:
- Obbekær Forsamlingshus: "Et varmt forsamlingshus – til mere fællesskab" – 100.000 kr.
- Endrup Lokalråd: "Udvidelse af legepladsen ved Endrup Naturpark" – 100.000 kr.
- Esbjerg Ishockey Klub: "Stærk fra start – bevægelse, trivsel og fællesskab i Esbjerg Ishockey Klub" – 30.000 kr.
Derudover er der fra puljen givet støtte til en række projekter, som dog først kan realiseres, når den øvrige finansiering falder på plads. Det gælder:
- Stiftelsen Jon og Dittes Hus: "Opførelse af tilbygningen Laden" – 100.000 kr.
- Bramming Klatreklub: "Styrke & Sammenhold – åbne klatrefaciliteter for børn og unge" – 100.000 kr.
- Spandet Forsamlingshus: "Nye gulve, isolering og varme" – 100.000 kr.
Som en del af indsatsen Borgerne Bestemmer, hvor lokale borgere selv er med til at prioritere og fordele midler til projekter i deres område, er der desuden afsat midler til:
- Darum Lokalråd – 50.000 kr.
- Hunderup Sejstrup Lokalråd – 50.000 kr.
Det er Plan, By & Lokalsamfundsudvalget, der prioriterer ansøgningerne og giver tilskud fra Pulje til lokale projekter, og udvalgsformanden, Kurt Bjerrum, glæder sig over de mange lokale ideer og initiativer.
”Det er tydeligt, at der er et stort engagement rundt omkring i lokalområderne, og vi ser mange stærke projekter, som både forbedrer de fysiske rammer og skaber nye muligheder for at mødes. Med puljen kan vi være med til at gøre de gode idéer til virkelighed til gavn for de lokale fællesskaber,” siger Kurt Bjerrum.
Kontakter
Kurt Bjerrum, formand for Plan, By & Lokalsamfundsudvalget, tlf. 22 95 52 66, kurbj@esbjerg.dk
Anne Marie Slaikjær, lokalsamfundskoordinator, tlf. 29 67 83 50, ajs@esbjerg.dk
Om Esbjerg Kommune
Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.
I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA'et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.
Danmarks ældste by, Ribe, ligger i Esbjerg Kommune, og her emmer det af kultur og charme, lige som stationsbyen Bramming er populær og driftig. Samtidig nyder Esbjerg Kommune godt af en perlerække af aktive landsbyer med stærke fællesskaber.
Følg pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Udvidet gågadezone skal løfte bylivet i Skolegade24.4.2026 09:51:18 CEST | Pressemeddelelse
Når Skolegade igen danner ramme om et byrumsforsøg med mere plads til liv i gaden, flyttes bybusserne midlertidigt til Havnegade. Samtidig udvides gågadezonen, og der skabes bedre rammer for ophold, aktiviteter og udeservering i midtbyen.
Prøvebelysning afsluttet: Konturerne af nyt lys på Ribe Domkirke tegner sig23.4.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Prøvebelysningen ved Ribe Domkirke er afsluttet og har givet værdifulde indsigter. Resultaterne præsenteres på et informationsmøde den 7. maj, hvor alle er velkomne.
Trafikforsøg i Ribe: Politisk beslutning baner vej for næste skridt22.4.2026 08:39:31 CEST | Pressemeddelelse
Grønt lys til mindre trafik i Ribe. Borgere og interessenter inviteres nu til informationsmøde om vejen frem.
SLA skal stå bag levende byrum og bypark i Det Internationale Kvarter i Esbjerg21.4.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
15 rådgiverteams bød ind på opgaven, og nu er vinderen fundet. SLA skal sammen med ReVærk, Aaen Engineering og Niras stå i spidsen for at realisere Kvarterets nye hjerte i Det Internationale Kvarter i Esbjerg.
Esbjerg Kommune fastholder hurtig sagsbehandling20.4.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Ansøgninger om gravetilladelser bliver i gennemsnit behandlet på under to dage, og på byggeområdet overholder Esbjerg Kommune alle servicemål. Nyeste tal viser, at effektivitet og kvalitet følges ad til gavn for både borgere og erhvervsliv.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum