Biodiversitet: Tid til at betale gælden

Del

Op mod fire milliarder kroner årligt vil bringe naturen tilbage på fode og i øvrigt betale sig mangefold tilbage. Det konkluderer Biodiversitetsrådet i ny analyse. DN støtter rådets anbefaling om, at den private og den offentlige sektor sammen løfter investeringen.

Tine Gjerløv

Der er et markant gab mellem de midler, der i dag afsættes til at vende tabet af arter og det faktiske behov. Sådan lyder konklusionen fra Biodiversitetsrådet, der er regeringens rådgivende organ om natur og biodiversitet. Rådet anbefaler øget investering fra både den offentlige, såvel som den private sektor, samtidig med der skal afsættes mere og målrettet plads til biodiversiteten.

- Som samfund har vi trukket så voldsomt på naturkapitalen at vi nu står med en stor ubetalt regning. Så tiden er kommet til at betale gælden og gør vi ikke det, så sender vi en endnu større regning videre til de kommende generationer, siger Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening. Hun peger blandt andet på de omfattende iltsvind, der lægger de danske fjorde øde for liv, på ødelagte naturtyper som fx enge, søer, heder og vandløb med massive tab af arter til følge.

Mindre rovdrift på naturen

Biodiversitetsrådet anslår, at der er behov for at investere mindst to milliarder kroner om året til at beskytte og genoprette naturen på land. Det samme beløb er der brug for til at beskytte og naturgenoprette de marine økosystemer. "Det kræver en samlet plan for anvendelsen af arealer, som tager hensyn til både biodiversitet, vandmiljø og klima, og som samtidig inkluderer en klar finansieringsstrategi", lyder det i rapporten ”Finansiering af Danmarks biodiversitetsindsats – perspektiver på den offentlige og private sektors rolle og bidrag”.

Her anbefales det, at virksomheder og erhverv først og fremmest fokuserer på at reducere sin negative påvirkning på biodiversiteten mest muligt, men derudover også bidrager konkret til genopretning. Det kræver, at regering og Folketing gør investeringerne attraktive for virksomhederne, fastslår rådet.

En naturlov skal sætte rammerne

- Vi har i Danmarks Naturfredningsforening længe efterlyst en naturlov i Danmark. Den skal gennem lovsikrede mål sikre naturen den nødvendige plads og kvalitet ,så vi en gang for alle giver naturen prioritet. Naturloven vil samtidig være en garant for virksomheder, pensionsselskaber og fonde for, at deres investering i naturgenopretning er en fremtidssikret investering fordi, naturen modsat i dag ikke blot kan fjernes, siger Maria Reumert Gjerding.

Hver euro investeret i naturgenopretning vil i følge analyser fra blandt andre EU give samfundet op mod 38 euro retur i form af adgang til rent drikkevand, levende fjorde, klimasikring og CO2 optag osv. I den sammenhæng understreger Biodiversitetsrådet, at negative incitamenter som fx den nuværende økonomiske støtte til landbruget gør det dyrere for skatteyderne at naturgenoprette fordi, fx jordpriserne holdes kunstigt i vejret. Landbruget modtager årligt omkring 15 milliarder kroner i støtte fra EU og den danske statskasse.

FAKTA:

Danmark er det EU-land med mindst EU-beskyttet natur, og Danmark ligger helt i bund, når det kommer til naturens bevaringsstatus – altså naturtilstanden for naturtyper og dyre- og plantearter.

Sammenlignet med vores europæiske naboer ligger Danmark i den absolutte bund, når det kommer til tilstanden for vores natur og de arter, som lever i den

Sammen med Bangladesh er Danmark det mest opdyrkede land i verden, hvor over 60 procent af vores landareal er landbrug.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Links

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Naturfredningsforening

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Danmarks Naturfredningsforening

Danmarks Naturfredningsforening: Historisk aftale udstikker ny retning for natur og landbrug24.6.2024 20:53:37 CEST | Pressemeddelelse

Efter mange måneders svære forhandlinger er der nu landet en aftale i den grønne trepart. Aftalen rummer de største ændringer af det danske areal i nyere danmarkshistorie – og vil betyde markant mindre landbrugsareal, mere skov og natur – og en massiv indsats for at redde vandmiljøet, siger præsident i Danmarks Naturfredningsforening Maria Reumert Gjerding.

Danmarks første konference om trivselsøkonomi: Hvordan skaber vi en økonomi med udgangspunkt i menneskelig trivsel inden for de planetære grænser?28.5.2024 16:29:06 CEST | Pressemeddelelse

D. 30.-31. maj løber Danmarks første konference om trivselsøkonomi af stablen. Her vil en bred skare af civilsamfundsorganisationer, politikere, samfundsdebattører, kunstnere og borgere drøfte, hvordan vi kan skabe et økonomisk system, som har fokus på trivsel for nulevende og fremtidige generationer inden for økosystemets bæreevne.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye