HOFOR: Vand truer fra alle sider – nye løsninger skal findes
Klimaforandringerne giver flere skybrud, længere perioder med regn, hyppigere stormfloder og truende grundvandsstigninger. Der er brug for nye løsninger, som tænker på tværs af ekstremhændelserne for at sikre vores byer mod oversvømmelser, pointerer forsyningsselskabet HOFOR i ny hvidbog.
2023 var det vådeste år nogensinde målt i Danmark. Der var flere lokale skybrud, stormflod ramte flere byer og mange borgere landet rundt oplevede, at grundvandet kom truende tæt på deres hus og trængte ind i kældre. Klimaforandringerne er over os, og konsekvenserne går hårdt ud over byer, borgere og værdier.
- Vi ser ind i en fremtid, hvor ekstremhændelser både kan blive meget voldsommere og forekomme langt oftere. Skybrud, stormflod og truende grundvandsstigninger presser hovedstadsområdet fra alle sider. De forskellige vandtyper rammer nogle gange samtidig og forværrer dermed risikoen for oversvømmelser, hvilket vi bl.a. så i efteråret, hvor f.eks. Hvidovre og Dragør både blev presset af vand fra Øresund og store regnmængder, påpeger Henrik Plougmann Olsen, administrerende direktør i HOFOR, Hovedstadsområdets Forsyningsselskab.
Flere trusler – fælles ansvar
I dag er det forskellige aktører, der har ansvaret for at sikre mod konsekvenserne af klimaforandringerne. Kommuner, forsyningsselskaber, stat, borgere og virksomheder har alle en del af ansvaret.
HOFOR har som vandselskab ansvar for at få spildevand og regnvand væk fra byerne. Siden skybruddet i 2011 ramte hovedstadsområdet, har forsyningsselskabet i samarbejde med kommunerne været i gang med en lang række projekter, der skal skabe mere plads til de stigende mængder regn. Det er alt fra store skybrudstunneler, små regnvandsbede, rekreative parkområder, der kan opsamle de store mængder vand til udbygning og modernisering af det eksisterende kloaksystem. HOFOR har investeret omkring syv milliarder kroner i skybrudsløsninger og forbedring af kloaksystemet siden skybruddet i 2011. Men trods massive investeringer er det ikke nok til at sikre byerne, der også bliver ramt af stormflod og truende grundvandsstigninger.
- Når truslerne hænger sammen, så skal løsningerne også gøre det. Byerne skal sikres ved et integreret helhedssyn, hvor både grundvand, stormflod og skybrud samtænkes i løsningsmodeller, der tager højde for alle udfordringerne. Det nytter ikke, at nogle bygger diger, mens andre laver løsninger, der skal lede mere regnvand ud i havet. Vi ved ikke præcis, hvordan løsningerne skal se ud, men vi er klar til at starte dialogen og finde nye metoder i fællesskab, siger HOFORs direktør.
Det kan betale sig at forebygge
Skybruddet i 2011 kostede 6-7 mia. kroner i skader på landsplan. 2023 var det vådeste år nogensinde registreret og kostede tre mia. kroner i skader ifølge Forsikring & Pension, som sammen med forsikringsselskabet Tryg tidligere i år har meldt ud, at flere tusinde danskere risikerer at bo i huse, der ikke kan forsikres.
- Det er dyrt at klimasikre, men det er dyrere at lade være. Gentagne skader koster samfundet mange milliarder kroner, giver utryghed for borgere og virksomheder og risiko for miljøet, tab af biodiversitet og kulturværdier. Forebyggelse vil ofte betale sig, og derfor skal der investeres i at sikre mod de stigende vandmængder og ekstremhændelser, mener Henrik Plougmann Olsen.
Fakta fra HOFORs hvidbog om klimasikring
- HOFOR har siden skybruddet i 2011 investeret syv mia. kroner på skybrudssikring og forbedring af kloaksystemet
- I 2023 faldt der tæt på en meter regnvand over hele landet – helt præcist 972,7 mm ifølge DMI
- To stormfloder ramte Danmark i 2023
- 450.000 boliger i Danmark har det meste af året mindre end en meter til grundvandet ifølge estimater fra GEUS og Miljøstyrelsen
Find hele hvidbogen og mere viden om klimasikring på www.hofor.dk/klimasikring
Kontakter
Christina OtzenPressechef
Tlf:27952147chot@hofor.dkBilleder
Om HOFOR
HOFOR A/S er Danmarks største lokale forsyner, der sørger for vand, varme, bygas, fjernkøling og afledning af spildevand for flere end 1 million mennesker i hovedstadsområdet. Vi opfører vindmøller og solcelleparker, der leverer energi til et grønnere Danmark. Sammen med vores otte ejerkommuner skaber vi bæredygtige byer med fokus på skybrudsprojekter, energioptimering og udvikling af fremtidens forsyningsløsninger. Vi tager ansvar og arbejder tæt sammen med vores kunder, universiteter, erhvervsliv og myndigheder. Vi har over 150 års erfaring, 1.600 ansatte og en årlig omsætning på over 7 milliarder kroner.
Følg pressemeddelelser fra HOFOR A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra HOFOR A/S
Bygas bliver billigere og snart helt CO2-neutral27.11.2024 10:10:00 CET | Pressemeddelelse
På trods af inflation kan HOFOR, Hovedstadsområdets Forsyningsselskab, undgå at hæve fastprisen for alle de københavnere, der blot bruger bygassen til et komfur – og kunder med målt forbrug kan se frem til, at prisen falder ved årsskiftet.
Ny pris for at varme en københavner-bolig op27.11.2024 09:55:00 CET | Pressemeddelelse
Prisen for varme i København stiger med tre procent ved årsskiftet. Det sker for at dække inflationen, som giver øgede udgifter til drift, renovering og udvikling af fjernvarmenettet, oplyser HOFOR, der leverer varme til hele byen.
HOFOR er nu halvvejs i mål med at sikre hovedstadsområdet blødere vand24.10.2024 11:32:12 CEST | Pressemeddelelse
I dag begynder nyt topmoderne HOFOR-vandværk at sende blødere vand ud til tusindvis af borgere. Dermed er over halvdelen af drikkevandet i hovedstadsområdet blødgjort, og det gavner både borgerne og sænker CO2-aftrykket.
Nu er over halvdelen af vandet i hovedstadsområdet fyldt med fordele for borgerne24.10.2024 10:09:53 CEST | Pressemeddelelse
Endnu flere borgere i hovedstadsområdet kan nu nyde godt af fordelene ved blødere vand. HOFOR har nemlig i dag åbnet for hanerne i nyt, topmoderne vandværk, og dermed er over halvdelen af drikkevandet i hovedstadsområdet blødgjort.
Blødere vand får særlig betydning for dig med blødgøringsanlæg i det nordlige Albertslund4.10.2024 10:00:16 CEST | Pressemeddelelse
Bor du nord for jernbanen i Albertslund, får du snart vand med mindre kalk. Det betyder, du kan bruge færre kemikalier, sparer penge, og at dine apparater holder længere. Har du blødgøringsanlæg, skal du huske at sikre, at anlægget er indstillet korrekt, så du ikke får for meget salt i vandet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum