Nyt skolekøkken holder rejsegilde: Kan flerdoble produktion af klimavenlig mad
Skolemadsordningen EAT tilbereder dagligt mad til skoleeleverne i Københavns Kommune. Nu er et nyt og større køkken på vej, der kan flerdoble produktionskapaciteten af mad til byens skolebørn. Den 11. juni afholdes rejsegilde for det nye EAT-køkken.

I dag producerer EAT-køkkenet omkring 6.000 måltider dagligt til Københavns skolebørn. Med det nye køkken vil produktionen blive flerdoblet, hvilket muliggør at imødekomme en langt større efterspørgsel i fremtiden.
Det nuværende EAT-køkken er beliggende i en 100 år gammel, nedslidt bygning, hvor udvidelse af kapaciteten er umulig. I 2018 blev der derfor givet bevilling til at bygge et nyt storkøkken, som skal erstatte det eksisterende i De Gamles By. I sommeren 2022 blev kontrakten med totalentreprenøren Elindco underskrevet, og opførelsen af det 3.080 m² store køkken blev igangsat.
Det nye EAT-køkken vil blive et af landets største økologiske køkkener, med minimum 90 procent økologiske råvarer. Køkkenet er designet til store produktioner af primært plantebaseret mad, lavet fra bunden af økologiske ingredienser. Fokus er på friske, lokale råvarer, effektivt produktionsflow, høj fødevaresikkerhed og et godt arbejdsmiljø. Skolemaden vil have høj kulinarisk kvalitet, som balancerer børnenes favoritter med sund maddannelse. Elevinvolvering er en integreret del af programmet.
Køkkenet er designet med funktionalitet i fokus, men farvevalg og indretning af faciliteter afspejler EATs visuelle udtryk, kendt fra skolerne. Den øgede kapacitet vil også muliggøre levering af mad til andre enheder i kommunen.
- Mad er en vigtig del af børns skolegang. Den giver næring og energi til undervisningen, men den er vigtig for fællesskabet og trivslen. Den er et samlingspunkt for eleverne, hvor de kan sætte tempoet ned, tale med hinanden og knytte venskaber. Opførelsen af det nye EAT-køkken giver endnu bedre mulighed for at lave lækker og klimavenlig mad. Det er endnu et skridt på vejen mod at blive danmarksmestre i børneliv, fortæller Jakob Næsager, børne- og ungdomsborgmester, Konservative.
Tirsdag den 11. juni afholder det nye EAT-køkken rejsegilde. Køkkenet forventes at stå klar til brug i foråret 2025.
Program for rejsegilde den 11. juni - klokken 11.45-13.30.
Adresse: Blushøjvej 11, 2450 København SV
-
11:45: Mødetid
-
12.00: Byggeri København samt Børne- og Ungdomsforvaltning byder velkommen
-
12.04: Børne og Ungdomsforvaltningsborgmester Jakob Næsager holder tale
-
12.11: Byggechef Byggeri København Mette Kilde Corfitzen holder tale
-
12.18: Totalentreprenør Elindco a/s, Direktør Jørgen Thomsen holder tale
-
12:25: Enhedschef Søren Steiniche holder tale
-
12.30: Mad og drikke (mad er tilberedt af EAT-Teamet)
-
13.30: Tak for i dag
Kontakter
PressetelefonenBørne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune
Tlf:29 45 40 73Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Børne- og Ungdomsforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Børne- og Ungdomsforvaltningen
Flere børn trives: Stor undersøgelse kortlægger københavnske børns trivsel, sundhed og fritidsliv10.12.2025 07:45:00 CET | Pressemeddelelse
Der er fremgang på en række trivselsparametre blandt de københavnske børn – og særligt de ældste børn har fået det bedre. Det viser nye tal fra Børnesundhedsprofilen, som er en spørgeskemaundersøgelse blandt børn i 3., 6., og 9. klasse, som Københavns Kommune gennemfører hvert andet år.
Udmøntning af budget 2026: Toiletter renoveres på 17 skoler i København27.11.2025 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Dårlige toiletter skal være fortid på Københavns folkeskoler. Et enigt Børne- og Ungdomsudvalg har netop besluttet, hvilke skoler der får del i de midler fra budget 2026, som skal sikre bedre toiletforhold.
Københavnske lærere får fire ud af fem nomineringer – og to priser med hjem ved fornem prisuddeling26.11.2025 13:59:25 CET | Pressemeddelelse
I år var fire københavnske lærere blandt de fem nominerede til Politikens Undervisningspris i kategorien grundskole, hvoraf to modtog en særpris ved prisuddelingen i går, den 25. november.
Konservativ børne- og ungdomsborgmester skriver historie i København19.11.2025 09:28:17 CET | Pressemeddelelse
Den nuværende børne- og ungdomsborgmester Jakob Næsager, Konservative, fortsætter i spidsen for Danmarks største kommunale forvaltning.
Københavns Kommune gør det nemmere for forældre at vælge dagtilbudsplads8.11.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
I budget 2026 har Københavns Kommune afsat et millionbeløb til at gøre det nemmere og mere overskueligt for forældre at vælge en dagtilbudsplads.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum