Nyt interview med Hendes Majestæt Dronning Margrethe
17.6.2024 09:00:00 CEST | Story House Egmont | Pressemeddelelse
Ugebladet Hendes Verden bringer 17. juni et interview med Hendes Majestæt Dronning Margrethe. Her fortæller Dronningen om sin årelange interesse for broderi og glæden ved smukke farver.

I sin seneste – og sidste – nytårstale sagde Dronning Margrethe: ”Jeg har lagt mærke til, at mange igen har fundet en hobby eller et håndarbejde frem. Det begyndte nok under corona-krisen; men så kunne man ikke holde op igen – det gælder i hvert fald for mig.”
I den anledning har ugebladet Hendes Verden mødt den nu abdicerede Dronning Margrethe for at tale om glæden ved broderi og den betydning det også kan have for krop og sjæl, når man sidder med et håndarbejde i skødet:
”Ja, man får ryddet op i hovedet somme tider – det er vist en udmærket ting,” som Dronning Margrethe siger i interviewet.
Kunne ikke fordrage at sy
Som ung kunne Dronning Margrethe faktisk ikke fordrage at sy, ja, hun ligefrem hadede det. Men i sommeren 1960 skete der noget. Hendes mor, Dronning Ingrid, sad en dag og broderede sammen med sine veninder.
”Så hang alle de her flotte dukker på en stor ring. Farverne spillede sammen, og jeg fik simpelthen lyst til at prøve det. Det kom pludseligt, da jeg var 20 år gammel. Bum, sagde det, og så var jeg hooked,” fortæller Dronning Margrethe i interviewet med Hendes Verden.
Siden da har Dronning Margrethe broderet. Teknikken og håndelaget er blevet stadigt mere avanceret, og Hendes Majestæt har gennem årene produceret et utal af håndarbejder. Mest kendt er vel nok hendes bispekåber, messehagler og alterforhæng (antependier).
”Det var farverne, der var vejen ind for mig. Farverne og det, at jeg ikke skulle følge en andens mønster,” fortæller Dronning Margrethe.
Færdig med fire puder
Majestæten er ingenlunde færdig med broderierne. Dronning Margrethe fortæller i interviewet, at Dronningen netop har færdiggjort en serie af fire puder. Hvad der herefter venter, er ikke besluttet endnu.
”Så pakker vi hele baduljen sammen igen. Så må vi se, hvad jeg så skal finde på,” som Dronningen siger i interviewet og tilføjer:
”Når man er glad for det, man sidder og laver, ja, så kan man jo ikke lade være at vise det frem.”
Læs det fulde interview med Hendes Majestæt Dronning Margrethe i Hendes Verden nr. 25, der er på gaden den 17. juni. Her er der også en række billeder af nogle af Dronningens mange broderier.
Fakta: Dronning Margrethes broderier gennem tiden
Dronning Margrethe har siden 1960 holdt af forskellige kunstneriske udtryksformer – ud over broderi også
maleri, akvarel, grafik, illustrationer, decoupage og scenografi. En stor del af værkerne har været udstillet i både Danmark og udlandet. Dronningens kunst blev offentligt kendt, efter at hun i 1970 tegnede årets julemærke og i slutningen af årtiet stod bag illustrationer til Tolkiens Ringenes Herre, som blev udgivet af Gyldendal.
Kontakter
Tine Thøgersen
Chefredaktør, Hendes Verden
+45 28588152
tine@hendesverden.dk
Billeder

Om Story House Egmont
Story House Egmont står bag stærke mediebrands, e-handelsforretninger og agencies. Vi er publicister af hjertet og en del af den nordiske mediekoncern Egmont, som hvert år uddeler omkring 100 millioner kroner til børn og unge med svære livsvilkår. We bring stories to life.
Følg pressemeddelelser fra Story House Egmont
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Story House Egmont
Scandlines vælger Story Lab som kreativt bureau26.1.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Scandlines har efter en pitch mellem flere bureauer valgt Story Lab, en del af Story House Egmont, som ny kreativ samarbejdspartner. Aftalen omfatter både grafisk produktion og udvikling af kampagner og indhold på tværs af Scandlines’ kommunikation.
Egmont LivingNordic styrker dansk position: Samler indkøb i København20.1.2026 09:30:00 CET | Pressemeddelelse
E-handelsvirksomheden Egmont LivingNordic lancerer ny organisation, der blandt andet indebærer, at indkøbsfunktionen for Royal Design, AndLight og RUM21 samles i København.
ALT for damerne får ny chefredaktør15.1.2026 10:30:00 CET | Pressemeddelelse
48-årige Heidi Frederikke Sigdal tiltræder 1. april som ny chefredaktør for ALT for damerne og Alt.dk. Her skal hun stå i spidsen for Danmarks største kvindeblad.
Hjælp med at finde Danmarks sødeste kassedame 20265.1.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Kender du Danmarks sødeste kassedame m/k 2026? Så er det nu, du skal hjælpe ugebladet Hjemmet med at finde hende eller ham.
Story House Egmont indklager DAO for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen4.12.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Story House Egmont indklager distributionsselskabet DAO for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen for at få vurderet, om DAO misbruger sin dominerende markedsposition til at opkræve urimelige priser. Det er en reaktion på, at DAO har varslet Story House Egmont en samlet prisstigning på knap 40 procent fra 2026 på distributionen af blade, efter at DAO opnår de facto monopol.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum