Erhvervshus Sjælland om første bæredygtighedsrapport: “Nu tager vi vores egen medicin og forpligter os én gang for alle”
11.6.2024 06:00:00 CEST | Erhvervshus Sjælland | Pressemeddelelse
Målrettede indsatser og større integrering af bæredygtighed i kerneforretningen. Det er grundstenene for Erhvervshus Sjællands første bæredygtighedsrapport, der netop er offentliggjort.

Hvert år vejleder Erhvervshus Sjælland omkring 2.000 små og mellemstore virksomheder i Region Sjælland. Her er bæredygtighed et emne, som ofte er på dagsordenen. Og nu er det også sat som fast punkt på den strategiske dagsorden i Erhvervshus Sjælland med virksomhedens første bæredygtighedsrapport.
“Vi vil jo gerne være en god rollemodel og den bærende kraft for bæredygtig udvikling i det sjællandske erhvervsliv; fra mere klimavenlige tiltag til større fokus på at sikre attraktive arbejdspladser. Derfor synes vi også, det var på tide, at vi, så at sige, tager vores egen medicin med at få udarbejdet en bæredygtighedsrapport, ligesom vi vejleder virksomhederne i. Vi vil gerne vise, at vi tager vores rolle og ansvar i samfundet seriøst ved at forpligte os til at arbejde endnu mere fokuseret med bl.a. vores klimaaftryk og sociale ansvar,” siger Line Fossing Riel, direktør i Erhvervshus Sjælland.
Bæredygtighedsrapporten lægger ikke kun brostenene for de kommende år, men har også været en øjenåbner for, hvor Erhvervshus Sjælland allerede bidrager positivt i dag, fortæller Line Fossing Riel:
“Det er jo ikke fordi, vi ikke har arbejdet med bæredygtighed før nu. Vi har de seneste år implementeret forskellige tiltag såsom affaldssortering i stedet for papirkurve og tilsluttet os UN Global Compact. Men nu kan vi bedre holde hank i vores arbejde med bæredygtighed og dermed sikre vores løbende udvikling.”
Og netop udviklingen er i fuld fremdrift. Ikke kun i Erhvervshus Sjælland, fortæller bestyrelsesformand Mette Jorsø.
“Vi lever i en verden, hvor bæredygtighed og ESG fylder mere og mere i samfundet. Der kommer flere komplekse krav og standarder, som virksomhederne skal forholde sig til og relativt hurtigt handle på, hvis de vil opretholde deres konkurrencedygtighed og overleve på den lange bane. Dét er den virkelighed, virksomhederne står over for, og som Erhvervshus Sjælland skal hjælpe dem med at navigere i,” siger Mette Jorsø.
Kompleksiteten har også været at mærke i Erhvervshus Sjælland, slutter Line Fossing Riel:
“Det har været en spændende og ikke mindst lærerig proces; særligt fordi det er første gang, vi gør det her. Så at få lagt den langsigtede retning for, hvordan vi vil gøre det her både i år, men også de næste mange år frem, dét har nok været det sværeste. Men jeg er meget tilfreds med resultatet og glæder mig til at se, hvordan vi kan rykke på udviklingen.”
Nøgleord
Kontakter
Caroline Ge-Ge KellerPressekonsulentErhvervshus Sjælland
Tlf:53727186cgk@ehsj.dkBilleder
Links
Om Erhvervshus Sjælland
Erhvervshus Sjælland hjælper iværksættere og små og mellemstore virksomheder med uvildig, fortrolig og gratis sparring til, hvordan de kan udvikle og styrke deres forretning.
Erhvervshusets forretningsudviklere tager en 360 graders gennemgang af virksomheden og afdækker behov og udviklingspotentialer, fx indenfor grøn omstilling, digitalisering eller internationalisering, finansiering, ledelse, salg og markedsføring.
Erhvervshus Sjælland er et af seks erhvervshuse, der er sat i verden for regionalt at skabe erhvervsudvikling og derved understøtte den regionale vækst.
Læs mere om Erhvervshus Sjællands tilbud på www.ehsj.dk
Følg pressemeddelelser fra Erhvervshus Sjælland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervshus Sjælland
Sjællandske maritime virksomheder møder tyske beslutningstagere i Rostock30.4.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fem maritime virksomheder fra Sjælland fik adgang til Neptun Werft, nye samarbejdsmuligheder og beslutningstagere i Østersøregionen. Ved Baltic Sea Business Day understregede ministerpræsident Manuela Schwesig betydningen af stærkt økonomisk samarbejde.
Danmark sakker bagud på cirkulær økonomi. Nu skal barriererne frem i lyset29.4.2026 07:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmark er kun 4 % cirkulært ifølge Circularity Gap Report Denmark fra 2023. Nu sætter Erhvervshus Sjælland fokus på de barrierer, der bremser virksomheder i den cirkulære omstilling.
Nyt nordisk samarbejde skal styrke startups på Sjælland i kampen om talent24.4.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Erhvervshus Sjælland står i spidsen for et nordisk samarbejde, der skal give startups bedre forudsætninger for at rekruttere, fastholde og udvikle de rette medarbejdere. Målet er at styrke vækstvirksomheder i bl.a. den sjællandske geografi gennem konkrete værktøjer, netværk og adgang til kompetencer på tværs af Danmark, Sverige og Norge.
Dansk-tysk samarbejde skal styrke fremtidens fødevareteknologi og cirkulære løsninger22.4.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efterspørgslen på bæredygtige løsninger i fødevareproduktion og industri vokser hurtigt – men manglen på kvalificeret arbejdskraft og samarbejde på tværs af grænser bremser udviklingen. Erhvervshus Sjælland er leadpartner i et nyt Interreg-projekt, Fehmarn BioLink, hvor danske og tyske aktører går sammen om at udnytte et fælles styrkepotentiale inden for bioinnovation og cirkulær økonomi.
EU-topchef fremhæver Femern som eksempel på lokal vækst21.4.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Store investeringer i infrastruktur skal også skabe vækst i lokale virksomheder. Det budskab lød fra Sofia Alves fra Europa-Kommissionen ved afslutningen på Erhvervsfyrtårn Femern i Rødby.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

