Tre kvindelige landevejsryttere udtaget til OL
Cecilie Uttrup Ludwig, Emma Norsgaard Bjerg og Solbjørk Minke Anderson er udtaget af Danmarks Olympiske Komité til at repræsentere Danmark i landevejscykling til OL i Paris.

Når kvindernes linjeløb til OL i Paris skal afvikles over 158 km, bliver det med Cecilie Uttrup Ludwig, Emma Norsgaard Bjerg og Solbjørk Minke Anderson i de røde og hvide trikoter. De tre ryttere er i dag officielt blevet udtaget af DIF, som er Danmarks Olympiske Komité, på baggrund af en indstilling fra Danmarks Cykle Union. Cecilie Uttrup Ludwig og Emma Norsgaard Bjerg er samtidig udtaget til at køre enkeltstart.
”Det er en stor ære at blive udtaget. Som lille drømte jeg altid om at komme til OL, for det er det største at kunne repræsentere sit land til de olympiske lege. Det føles som om, at vi er en del af noget større, fordi vi er de bedste inden for hver vores sportsgren samlet på ét sted, og jeg glæder mig til at fyre den af på landevejen sammen med holdet og forhåbentlig køre med om medaljerne til Danmark,” siger Cecilie Uttrup Ludwig.
Team Danmarks sportsdirektør, Lars Balle Christensen, ser frem til at følge dansk cykling under legene i Paris, og han tror på, at vi får de kvindelige landevejsryttere at se med fremme.
”Vi stiller med et stort og stærkt dansk cykelhold til OL i Paris. Og de kvindelige landevejsryttere er ingen undtagelse. Cecilie Uttrup Ludwig vandt bronze ved VM sidste år, og den kuperede OL-rute passer umiddelbart godt til hende. Det bliver et uhyggeligt stærkt felt både i linjeløbet og i enkeltstarten, og kampen om medaljerne er hård, men hvis de rammer dagen, tror jeg godt, at vi kan få de danske ryttere at se med fremme,” siger Lars Balle Christensen, der er sportsdirektør i Team Danmark.
I DIF glæder man sig ligeledes til at følge de danske cykelryttere til OL og opfordrer danske OL-fans til at møde talstærkt op langs ruten og vise opbakning til rytterne. Linjeløbene i cykling er en af de få konkurrencer ved OL, hvor man kan følge med uden at skulle købe billetter.
”Tillykke til alle tre med udtagelsen. Jeg håber og tror, at de danske kvinder kan være med til at præge løbet. Det bliver en spændende konkurrence på en spektakulær rute, og jeg opfordrer alle danskere, der er i Paris til sommer, til at komme ud ved ruten og bakke rytterne op,” siger Søren Simonsen, der er DIF’s Chef de Mission for det danske OL-hold i Paris.
Enkeltstarterne for både kvinder og mænd køres 27. juli og kvindernes linjeløb køres 4. august, mens mændenes køres 3. august.
Læs meget mere om OL og det danske OL-hold på www.ol.dk hvor man kan se det foreløbige danske hold og downloade billeder af atleterne. Følg også med på ’Danmark til OL’ på Facebook og Instagram.
Fakta:
Cecilie Uttrup Ludwig
Født: 23. august 1995 (28 år)
Sportsgren: Landevejscykling (linjeløb og enkeltstart)
Hold: FDJ Suez
Bedste resultater: Bronze i linjeløbet VM 2023, vinder 3. etape Tour de France Femmes 2022
Tidligere OL-deltagelse: 2021
Emma Norsgaard Bjerg
Født: 26. juli 1999 (25 år)
Sportsgren: Landevejscykling (linjeløb og enkeltstart)
Hold: Movistar Team
Bedste resultater: Vinder 6. etape Tour de France Femmes 2023, 7. plads VM enkeltstart 2020
Tidligere OL-deltagelse: 2021
Solbjørk Minke Anderson
Født: 15. august 2004 (19 år)
Sportsgren: Landevejscykling (linjeløb)
Hold: Uno-X Mobility
OL-debutant
Nøgleord
Kontakter
Morten Bennekou, sportschef, Cykling Danmark: 40153023, morten.bennekou@cyklingdanmark.dk
Søren Simonsen, OL-Chef de Mission, DIF: 29420443, sos@dif.dk
Lars Balle Christensen, sportsdirektør, Team Danmark: 25145640, lbch@teamdanmark.dk
Lars Hestbech, kommunikationskonsulent, DIF: 23323784, lhe@dif.dk
Billeder

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
OB skal hjælpe unge på vej mod job og uddannelse14.11.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
OB og Odense Kommune bliver som de første i Region Syddanmark en del af ”Startblokken – Idrætten Skaber Livsbaner”, der er et beskæftigelsesrettet initiativ under Danmarks Idrætsforbund (DIF). Sammen skal parterne hjælpe lokale unge til bedre trivsel og med at finde deres egen vej til job eller uddannelse.
De første atleter er udtaget til vinter-OL13.11.2025 07:58:13 CET | Pressemeddelelse
Det danske kvindelandshold i curling er officielt klar til vinter-OL i Milano Cortina 2026.
Ny kortlægning: Kun hver femte kommune har et mødested til idræt i naturen12.11.2025 08:02:14 CET | Pressemeddelelse
Danskerne har aldrig været mere aktive i naturen. Men kommunerne prioriterer ikke faciliteter til fællesskaberne i naturen, viser ny kortlægning. DIF vil have outdooridræt på dagsordenen til kommunalvalget.
De første fem nominerede til Club La Santa, DIF og Team Danmarks Årets Sportsnavn 2025 er offentliggjort12.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
15 atleter kæmper om at blive Årets Sportsnavn 2025. Nu er de første fem nominerede offentliggjort – et stærkt felt af topatleter, som alle har leveret præstationer i verdensklasse gennem året. Vinderen kåres til SPORT 2025 i Herning den 3. januar 2026.
DIF: Foreninger straffes for at få flere medlemmer8.11.2025 07:35:00 CET | Pressemeddelelse
Der er store forskelle på lokale medlemstilskud til idrætsforeningerne, viser nye tal fra VIFO. Det møder kritik fra DIF, der vil have tilskuddene til som minimum at følge den demografiske udvikling. På Frederiksberg har man fra starten af 2026 indført en model, der giver belønning for at gøre flere borgere aktive.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


