En svævende pastil og en cirkel af ører: Over 1600 kunstværker sendt ind til historisk udstilling - nu kan de udvalgte opleves på vestjysk kunstmuseum
Lørdag den 15. juni åbner den historiske Kunstnernes Sommerudstilling på JANUS - Vestjyllands Kunstmuseum i Tistrup. Udstillingen rummer samlet set 119 forskelligartede og særligt udvalgte værker.
Fra den 15. juni klokken 14.00 bliver der mulighed for at kigge nærmere på helt ny kunst, når Kunstnernes Sommerudstilling, KS 24, åbner i JANUS - Vestjyllands Kunstmuseum på Lærkevej i Tistrup.
Gennem de seneste uger er 61 samtidskunstnere blevet udvalgt blandt hele 323 håbefulde af slagsen til at udstille på museet i anledning af den 52. udgave af Kunstnernes Sommerudstilling i den lille vestjyske by. I alt er 1680 værker blevet indsendt til bedømmelse.
Den eftertragtede sommerudstilling er en af de få censurerede udstillinger i Danmark, som er anerkendt og accepteret som pointgivende til BKF (Billedkunstnernes Forbund), og enhver - såvel gruppe som enkeltperson - kan indsende værker.
De samlet set 119 værker, som i år er blevet udvalgt til udstilling, spænder bredt.
Der kan både opleves maleri, skulptur, installation, videokunst, grafik og endda en svævende cylinder, som under titlen "Tic Tac" forundrer og begejstrer. Værket er skabt af elektromagnetisme og 3D-print af billedhuggeren Jacob Alrø, og er et friskt og nytænkende bud på en skulptur.
Han og de øvrige udstillende kunstnere er kommet igennem et nåleøje, hvor fem censorer har skullet blive helt enige om værkernes kvalitet.
- For 52. gang kan vi åbne dørene til en KS i Tistrup. Udstillingen kan ses som en fejring af kreativitet og kunstnerisk mangfoldighed, siger kunstfaglig museumsinspektør Josephine Nielsen-Bergqvist og tilføjer:
- KS 24 bliver forrygende, forjættende og finurlig, og vi glæder os simpelthen så meget til at vise det hele frem.
Til åbningen af udstillingen vil der udover tale ved Josephine Nielsen-Bergqvist blive uddelt en pris til en kunstner, som har gjort sig særligt bemærket blandt censorerne; KS-Prisen 2024.
I år går prisen til et stjerneskud på den danske kunstscene, en eminent dygtig tegner, der kan få et fladt stykke papir til at fremstå tredimensionelt. Prismodtagerens navn afsløres til udstillingsåbningen fredag den 15. juni fra klokken 14.
Som supplement til udstillingen findes et lille katalog.
FAKTA:
Udstillingsperiode: 15. juni – 11. august 2024.
Åbningstider: Onsdag-søndag klokken 10-16 - fra den 25. juni og frem: tirsdag-søndag 10-16.
Fernisering: 15. juni kl. 14:00.
Artist talks med udstillende kunstnere: 30. juni kl. 14 og 28. juli kl.14.
Rundvisning ved museumsinspektør Josephine Nielsen-Bergqvist: 7. august kl. 17.
Billetreservation via Vardemuseerne.dk. Hold øje med hjemmesiden og sociale medier for opdateret arrangementsprogram.
Kontakter
Lasse Kjær HansenKommunikationskoordinator, Vardemuseerne
Tlf:24474864LKH@vardemuseerne.dkJosephine Nielsen-BergqvistKunstfaglig museumsinspektørVardemuseerne
Tlf:23253137jnb@vardemuseerne.dkBilleder
Links
Om Vardemuseerne:
Vardemuseerne er hele 10 forskellige udstillingssteder. Her finder du masser af oplevelser og aktiviteter imellem hav og hede. Fra rav til redningsstationer. Fra bunkers til flygtninge-historie. Fra Verdens første andelsmejeri til Danmarks første fantasy-kunstner.
Følg pressemeddelelser fra Vardemuseerne
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vardemuseerne
Ny udstilling på Tirpitz: Ekspropriationen af Eventyrets Land26.9.2024 08:09:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra oktober løfter Tirpitz sløret for en ukendt del af Danmarkshistorien i museets nye udstilling Ekspropriationen af Eventyrets Land – en visuel rejse gennem tiden, hvor eventyrets land blev forvandlet til militær ødemark.
Stor åbningsfest for to nye udstillinger ved Blåvandshuk Fyr: Det kan du opleve på toppen af nationalparken23.5.2024 11:25:05 CEST | Pressemeddelelse
Der venter en dobbelt fejring, når Blåvandshuk Fyr fredag 31. maj åbner to nye udstillinger – og oveni præsenterer en renovering af fyrmesterboligen. På dagen vil der være masser af aktiviteter for alle aldre og mulighed for at opleve de nye udstillinger.
Det ”fynske forår” kommer til Vestjylland: Ny udstilling på Nymindegab Museum rager op i glemt historie2.4.2024 10:49:50 CEST | Pressemeddelelse
Nymindegab Museum slår fredag den 5. april dørene op for en ny særudstilling med værker af 16 kunstnere, der er blevet stillet en helt særlig opgave forankret i Nymindegabs natur og historie. Udstillingen løber over de kommende seks måneder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum