Ny evaluering: EU’s grønne indkøbskriterier er et vigtigt værktøj til bæredygtig digitalisering
Digitaliseringsstyrelsen har i en ny evaluering af EU’s Grønne offentlige indkøbskriterier (GPP) udgivet nye anbefalinger til, hvordan offentlige myndigheder kan gøre indkøb af digitale ydelser grønnere og mere bæredygtige.
Digitalisering i bred forstand udleder i dag mere CO2 end den samlede flyindustri og forventes frem mod 2030 at fordoble sit strømforbrug til ca. 13 procent af det globale strømforbrug. Danmark har derfor forpligtet sig til at øge andelen af grønne offentlige indkøb af digitale ydelser og produkter. Men det kan være en udfordring for offentlige myndigheder at anvende grønne krav i offentlige indkøb, samt at få overblik over deres eventuelle økonomiske og konkurrencemæssige konsekvenser.
Derfor har Digitaliseringsstyrelsen netop gennemført evalueringen ”Køb grønt når du køber it”, der anbefaler, at offentlige myndigheder anvender EU’s Grønne offentlige indkøbskriterier (Green Public Procurement – GPP) for indkøb af datacenterrelaterede ydelser og produkter.
Evalueringen finder, at GPP-kriterierne er meget brugbare i offentlige indkøb, og at en øget anvendelse vil bi-drage til at gøre offentlig indkøb af dataopbevaring og –behandling mere grøn. Ensartede, objektive og internationalt funderede krav er et vigtigt skridt mod at gøre digitalisering mere grøn, hvor leverandørernes byrder samtidigt mindskes, når det offentlige stiller ensartede krav, som i tillæg spejler øvrige EU-afrapporteringskrav.
”Jeg har en ambition om, at Danmark skal være et grønt digitalt foregangsland. Det kræver, at den offentlige indkøbsmuskel trænes grønnere og går forrest i at sætte en grønnere retning for markedet for opbevaring og behandling af data. Grønne krav kan være et afgørende konkurrenceparameter på det digitale marked. Derfor er EU’s GPP-kriterier et vigtigt værktøj til at gøre digitaliseringen grønnere samtidigt med, at det bidrager til at mindske leverandørernes dokumentationsbyrder”, siger digitaliseringsminister Marie Bjerre.
Hvad er GPP-kriterierne?EU's Green Public Procurement-kriterier for datacentre, serverrum og cloudservices blev offentliggjort af EU-kommissionen i 2020 i form af et kriteriedokument. Dokumentet er tænkt som et indkøbsværktøj, der skal guide offentlige myndigheder i den konkrete kravudvælgelse og -formulering. Kriteriedokumentet er opdelt på en sådan vis, at offentlige indkøbere, baseret på deres indkøbssituation og ambitionsniveau, præsenteres for konkrete grønne kravformuleringer, som kan sættes direkte ind i et givent udbuds- og kontraktmateriale. |
Kontakter
Michael Højgaard BangPresserådgiver
Tlf:+45 72 28 24 16mihb@digmin.dkFølg pressemeddelelser fra Digitaliseringsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Digitaliseringsministeriet
Ny strategisk indsats skal bane vej for kunstig intelligens i Danmark2.12.2024 11:16:04 CET | Pressemeddelelse
Tre retningsgivende principper for kunstig intelligens skal sammen med fire konkrete initiativer sætte fart på ansvarlig brug og udvikling af kunstig intelligens i Danmark.
Presseinvitation til præsentation af Danmarks strategiske indsats for kunstig intelligens29.11.2024 15:31:49 CET | Presseinvitation
Regeringen inviterer til pressemøde mandag den 2. december kl. 10.45 for at præsentere ’Strategisk indsats for kunstig intelligens – Et styrket fundament for ansvarlig udvikling og anvendelse af kunstig intelligens i Danmark’.
Nu kan seks organisationer se frem til to millioner kroner i støtte til it-frivillige20.11.2024 11:02:29 CET | Pressemeddelelse
Fra it-hjælp på tegnsprog til rådgivning af digitalt udfordrede borgere på et bibliotek. Projekterne spænder vidt, når seks organisationer modtager tilskud fra pulje, der støtter frivillige, som hjælper borgere med det digitale.
Regeringen og telebranchen dæmmer op for falske opkald og SMS-beskeder14.11.2024 11:19:03 CET | Pressemeddelelse
Digitaliseringsminister Caroline Stage og erhvervsminister Morten Bødskov lancerer i dag sammen med Teleindustrien, Ældre Sagen, Forbrugerrådet Tænk og Finans Danmark tre initiativer til at begrænse svindel med falske opkald og SMS-beskeder.
Presseinvitation til præsentation af initiativpakke mod digital svindel13.11.2024 15:06:59 CET | Pressemeddelelse
Regeringen inviterer sammen med Teleindustrien, Ældre Sagen, Forbrugerrådet Tænk og Finans Danmark til doorstep d. 14. november kl. 11.15 for at præsentere en initiativpakke mod digital svindel.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum