Vestforbrænding graver på Frederikssundsvej for at udvide fjernvarmenettet
Vestforbrænding udvider fjernvarmenettet mellem Ballerup, Egedal og Frederikssund. Gravearbejdet betyder, at der lukkes ét spor i den indadgående retning fra Stenløse ind til Måløv på Frederikssundvej - men uden for myldretiden - i perioden medio juni 2024 til forventeligt maj 2025.

For at sikre fjernvarme til flere af Vestforbrændings nordlige kommuner, skal der etableres en Hovedledning fra Ballerup til Frederikssund via Egedal Kommune. Hovedledningen etableres i to dele. Del 1 af ledningen dækker strækningen fra Måløv i Ballerup Kommune til Stenløse i Egedal Kommune, mens del 2 går fra Ølstykke i Egedal Kommune og frem til Frederikssund Kommune. Når begge dele af projektet er færdige, er fjernvarmenettet i Egedal Fjernvarmes forsyningsområde koblet sammen med Vestforbrændings fjernvarmenet i både Ballerup og Frederikssund Kommune.
Gravearbejdet på Del 1 af ledningen, med opstart medio juni 2024, foregår primært på cykelstien på Frederikssundsvejens sydlige side i retningen Stenløse til Måløv. Der er ofte trængsel på strækningen i myldretiden, morgen og eftermiddag. Derfor sikres det, at alle fire spor holdes åbne i myldretiden og at anlægsarbejdet udføres i tidsintervallet kl. 9.00-18.00, således der er to farbare spor i myldretiden, hvorfor det sikres, at myldretidstrafikken ikke påvirkes af arbejdet.
Der vil være en generel hastighedsnedsættelse til 50 km/t (normalt 80 km/t) på den berørte strækning. Mellem kl. 9.00 og 18.00 vil ét spor blive spærret i den sydlige side. I retningen fra Måløv til Stenløse vil der ikke være ændringer af trafikken.
Per Wulff, der er områdechef for grøn varmeforsyning hos Vestforbrænding fortæller, at Vestforbrænding i dialog med Vejdirektoratet, der er vejmyndighed på Frederikssundsvejen, og Egedal Kommune har fundet en løsning, der tilgodeser trafikanterne i myldretiden for at mindske generne så meget som muligt: ”Vi forstår godt, at gravearbejdet medfører gener, men vi gør alt for at udføre arbejdet hurtigst muligt med så få gener som mulig”
S-toget kører hvert 10. minut hele dagen
Egedal Kommune har en god og velfungerende S-togs linje og Vestforbrænding opfordrer til, at man så vidt muligt benytter kollektiv trafik.
S-togets linje C kører hvert 10. minut fra Ølstykke, Egedal, Stenløse og Veksø st. alle hverdage fra 5:45 til 19:00 mod alle centrale S-togsstationer i København. Rejsetiden på hverdage fra Egedal st. til Malmparken er 16 minutter og til Nørreport tager det 42 minutter. Der er gode parkeringsmuligheder ved Egedal st. i parkeringshuset ved Føtex.
Fakta og læs mere
Vestforbrænding er bygherre på projektet. Læs mere på vestfor.dk/fjernvarme.
Vejdirektoratet er vejmyndighed.
Egedal Kommune deler løbende information om vejomlægninger og tidsplaner på kommunens hjemmeside - https://egedalkommune.dk/mit-liv/trafik-og-veje
Kontakter
Per Henrik GoosmannPressechefVestforbrænding
Tlf:+45 40387631pgo@vestfor.dkLinks
Om Vestforbrænding
Vestforbrænding er Danmarks største affaldsenergiselskab. Vi er ejet af 19 storkøbenhavnske og sjællandske kommuner, som vi tilbyder løsninger inden for indsamling og behandling af affald samt levering af fjernvarme og elektricitet. På vores hjemmeside www.vestfor.dk kan du læse om Vestforbrændings selskabskonstruktion, vores historie, økonomi og værdisæt.
Følg pressemeddelelser fra I/S Vestforbrænding
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra I/S Vestforbrænding
Vestforbrænding og CIP trækker sig fra udbud om CO2-fangst og lagring22.12.2025 12:29:25 CET | Pressemeddelelse
Vestforbrænding og Copenhagen Infrastructure Partners (CIP) har, via deres fælles selskab Gaia, valgt ikke at byde på det kommende udbud om CO2-fangst og lagring (CCS). CO2-fangst er både muligt og nødvendigt, men desværre gør CCS-værdikædens kompleksitet og markedsudviklingen det vanskeligt at byde under udbuddets nuværende rammer. Partnerne ser frem til at fortsætte dialogen med myndighederne om rammerne for et eventuelt nyt udbud.
Ny formand for Vestforbrænding17.12.2025 10:40:01 CET | Pressemeddelelse
Vestforbrændings bestyrelse for perioden 2026-2029 har konstitueret sig, og det betyder et skifte i formandsstolen. Fremover bliver Michael Fenger, borgmester i Gentofte, ny formand. Næstformandsposten besættes af Ole Bondo Christensen, medlem af byrådet i Furesø.
Overskudsvarme fra nyt datacenter i Ballerup skal opvarme lokale hjem26.11.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Vestforbrænding og den nordiske datacenter-virksomhed atNorth har indgået en aftale om at udnytte overskudsvarme fra et nyt datacenter i Ballerup til fjernvarme. Initiativet betyder, at op til 8.000 husstande i Ballerup og omegn vil få fjernvarme fra datacenterets overskudsvarme og er en vigtig del af Vestforbrændings Varmeplan 2030.
Vestforbrænding tildeler fjernvarmekontrakter til M.J. Eriksson A/S og Per Aarsleff A/S – fjernvarme på vej til yderligere 17.000 husstande29.9.2025 14:26:39 CEST | Pressemeddelelse
Vestforbrænding har siden 2023 været i gang med et af landets største anlægsprojekter; Varmeplan 2030, som skal tilbyde fjernvarme til 39.000 husstande. Nu igangsættes den afsluttende etape af kundetilslutningerne, da Vestforbrænding i dag har tildelt fem ud af seks totalentrepriser i Etape 2 af Varmeplan 2030
Vestforbrænding inviterer til åben lagerdag på Genbrugscenter i Ishøj24.9.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
For første gang inviterer Vestforbrænding borgerne indenfor til en åben lagerdag i Genbrugscenteret i Ishøj. Her kan man gratis tage møbler, køkkenudstyr, boligtilbehør, legetøj og meget mere med hjem – ting, der fortjener et nyt liv.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum