
DI: Ny aftale sikrer tæt samarbejde mellem amerikansk og dansk forsvarsindustri
7.6.2024 10:12:46 CEST | DI Forsvar og sikkerhed | Pressemeddelelse
Den danske forsvarsindustri har i forbindelse med et industriseminar i denne uge i Washington underskrevet en aftale med den amerikanske forsvarsindustri om et tættere samarbejde. Aftalen skal sikre en endnu stærkere relation mellem de to allieredes forsvarsindustri i en tid, hvor produktionskapaciteten i USA og Europa er udfordret.

Det er Dansk Industris brancheforening for forsvar-, rum- og sikkerhedsindustrien, DI Forsvar og sikkerhed, som sammen med sin amerikanske søsterorganisation National Defence Industry Association har skrevet under på aftalen. I aftalen anerkender de to organisationer hinanden som centrale samarbejdspartnere og sætter dermed rammen for fremtidig koordination og udveksling af relevant information om muligheder for samarbejde.
- Forsvarsindustrien har fået en helt anden strategisk vigtig rolle at spille i bestræbelserne på at styrke forsvaret. Landet har brug derfor brug for stærke forsvarsvirksomheder, de kan have tillid til levere når det gælder. Med samarbejdet med vores vigtigste allieret og verdens stærkeste forsvarsindustri rykker vi op i en helt anden liga, siger direktør Joachim Finkielman, DI Forsvar og sikkerhed.
På industriseminaret skrev 17 af de deltagende danske virksomheder samtidig under på et adfærdskodeks om forsyningssikkerhed, der sikrer, at USA kan trække på centrale danske virksomheder, når og hvis de får behov for det. Erklæringerne er bilag til en aftale om forsyningssikkerhed, der blev underskrevet mellem de to landes myndigheder sidste år.
Stærke relationer
- De underskrevne aftaler vidner om, at de dansk-amerikanske relationer i forsvarsindustrien er stærke, og der er et gensidigt ønske om at styrke relationerne yderligere fremadrettet, siger Joachim Finkielman.
Aftalen blev underskrevet i rammen af et storstilet forsvarsindustriseminar, som er arrangeret af den danske ambassade i USA med Prins Joachim i spidsen og DI Forsvar og sikkerhed. På seminaret deltog mere end 150 personer fra forsvarsindustri og myndigheder fra Danmark og USA.
Kontakter
Yderligere oplysninger fås hos presserådgiver Bo Hjuler, tlf. 2328 4912, e-mail boh@di.dk
Billeder

Følg pressemeddelelser fra DI Forsvar og sikkerhed
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Forsvar og sikkerhed
Investeringer i forsvar skal styrke danske virksomheder og arbejdspladser12.6.2026 15:55:04 CEST | Pressemeddelelse
DI Forsvar og Sikkerhed præsenterer et samlet udspil til en forsvarsindustriel strategi med 55 konkrete bud på, hvordan investeringer i forsvaret i højere grad kan omsættes til produktion, teknologi og arbejdspladser i Danmark.
Nikolaj Bramsen er ny bestyrelsesleder i DI Forsvar og Sikkerhed29.5.2026 10:54:31 CEST | Pressemeddelelse
CEO i Systematic A/S, Nikolaj Bramsen, er er på den ordinære generalforsamling valgt som ny bestyrelsesleder i DI Forsvar og Sikkerhed, som er brancheforening for forsvars-, rum og sikkerhedsvirksomheder i landets største erhvervsorganisation Dansk Industri (DI). Nikolaj Bramsen overtager posten fra Jan Werner Jensen, adm. dir. i Hydrema A/S, der har haft posten de seneste 11 år. Jan Werner Jensen fortsætter som medlem af bestyrelsen.
NATO skal investere 2.700 mia. kroner mere om året end i dag. Industrien er klar.5.2.2026 07:52:15 CET | Pressemeddelelse
Det øgede Nato-mål på 3,5 procent af medlemslandenes BNP, vil øge forsvarsinvesteringerne astronomisk, og forsvarsindustrien tror på, at det kan lade sig gøre, lyder det fra Nordens største forsvarsevent, DDAC, som bliver afholdt i København
Kom med til Nordens største forsvarsevent29.1.2026 13:00:23 CET | Pressemeddelelse
PRESSEINVITATION: Kan Europa egentlig forsvare sig selv? Find ud af det på DDAC 2026 - Danish Defence Annual Conference - med fokus på Danmarks position i og bidrag til NATO og europæisk sikkerhed. DDAC 2026 finder sted den 5.-6. februar i Bella Arena i København.
Danske virksomheder vil levere til amerikansk forsvar14.10.2025 08:24:18 CEST | Pressemeddelelse
Verdens største forsvarsmesse i USA tiltrækker masser af opmærksomhed fra danske forsvarsvirksomheder, lyder det fra Dansk Industri