Jens Brøchner bliver ny departementschef i Erhvervsministeriet
Erhvervsminister Morten Bødskov har ansat Jens Brøchner som ny departementschef i Erhvervsministeriet. Jens Brøchner kommer fra en stilling som departementschef i Skatteministeriet.
Den 1. august 2024 tiltræder Jens Brøchner som departementschef i Erhvervsministeriet. Siden 2012 har Jens Brøchner været departementschef i Skatteministeriet og har dermed bred erfaring fra embedsværket.
Erhvervsminister Morten Bødskov siger:
“Vilkårene for dansk erhvervsliv forandres hastigt i disse år. Der er brug for en aktiv erhvervspolitik og et tæt samarbejde om danske erhvervsinteresser, som styrker erhvervslivets muligheder for mere vækst og flere arbejdspladser i en benhård international konkurrence. Samtidig er der brug et stift blik på vigtigheden af en solid finansiel stabilitet som grundlaget for dansk økonomis og erhvervslivs fortsatte fremgang. Jens Brøchner er en erfaren topleder med stor indsigt i samfundsøkonomi og erhvervslivets vilkår. Jens Brøchner er derfor den helt rette til at stå i spidsen for Erhvervsministeriet i en tid, hvor rammevilkårene for dansk erhvervsliv er under forandring, og jeg ser frem til at genoptage samarbejde med ham i den nye rolle.”
Tiltrædende departementschef Jens Brøchner siger:
”Jeg ser frem til at arbejde tæt sammen med erhvervsministeren og være med til at bistå ham og resten af regeringen med at sikre et stærkt dansk erhvervsliv – i et konstruktivt samarbejde med de mange virksomheder, organisationer og interessenter på området. Jeg glæder mig til at stå i spidsen for de dygtige medarbejdere i Erhvervsministeriet – og til at tage fat på opgaverne efter sommerferien.”
Jens Brøchner er uddannet cand.polit. fra Københavns Universitet og har tidligere bl.a. været koncerndirektør i ATP, direktør i Pensionsstyrelsen, afdelingschef i Finansministeriet og kontorchef i Økonomi- og Erhvervsministeriet.
Jens Brøchner overtager efter Michael Dithmer, der efter næsten 30 år som departementschef har valgt at takke af som departementschef i Erhvervsministeriet.
Kontakter
Pressekontakt
Tlf:+45 91 33 70 07Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Erhvervsministeren rejser til Berlin15.9.2025 09:00:13 CEST | Pressemeddelelse
Erhvervsminister Morten Bødskov besøger de næste to dage Berlin. Fokus er på Europas konkurrenceevne, herunder investeringer i morgendagens teknologier, forenkling og kortere godkendelsesprocedurer.
Nye jordbaserede luft- og missilforsvarssystemer sikrer milliardstore investeringer i dansk industri12.9.2025 10:01:11 CEST | Pressemeddelelse
Krav om industrisamarbejde giver et massivt boost til den danske forsvarsindustri – til gavn for både sikkerheden og væksten herhjemme.
Nu tages næste skridt i forbud mod reklamer for usunde føde- og drikkevare målrettet børn8.9.2025 13:38:23 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen vil stramme markedsføringsloven og forbyde reklamer for usunde føde- og drikkevarer rettet mod børn under 15 år. Men et forbud skal virke i dagligdagen. Derfor er der nedsat et dialogforum mellem relevante myndigheder, organisationer og brancheforeninger.
Politisk aftale baner vejen for nyt dansk epicenter for innovation med internationale ambitioner8.9.2025 09:40:22 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen, Københavns Kommune, Københavns Universitet og en bred partnerkreds præsenterer i dag en samlet visionsplan for Innovation District Copenhagen, som skal være Danmarks nye fyrtårn for Lifescience, biotechnologi og kvante.
Presseinvitation: Pressen inviteres til lancering af politisk aftale for Innovation District Copenhagen4.9.2025 14:10:36 CEST | Pressemeddelelse
Mandag den 8. september præsenterer regeringen, Københavns Kommune og Københavns Universitet en politiske aftale for det kommende innovationsdistrikt i København med fokus på life science og kvanteteknologi – Innovation District Copenhagen. Samtidig løftes sløret for en ny visionsplan for området, der skitserer konkrete grunde med udviklingspotentiale og konkrete projekter. Det bygger videre på den vision for Innovation District Copenhagen, som parterne præsenterede sidste år. Distriktet skal styrke samarbejdet mellem erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner og offentlige aktører for at fremme ny teknologi, innovative løsninger, og skabe arbejdspladser indenfor to af Danmarks styrkepositioner. Pressen inviteres med til lanceringen med erhvervsminister Morten Bødskov, overborgmester i Københavns Kommune, Lars Weiss, og rektor for Københavns Universitet, David Dreyer Lassen. Efter lanceringen vil der være mulighed for bilaterale interviews med erhvervsministeren, overborgmesteren og rektor
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum