MENY og michelinkok Jonathan Berntsen går sammen om at løfte dansk madkultur
MENY og michelinkokken Jonathan Berntsen er fælles om kærligheden til mad og det gode håndværk. Derfor har de indledt et samarbejde, hvor Jonathan Berntsen viser, hvordan man med et lille tvist kan løfte velkendte retter til nye højder under overskriften ’á lá Jonathan Berntsen’. I første omgang er der kommet en række opskrifter ud af samarbejdet.

Vi holder af mad. Sådan har MENY sagt i snart mange år. Og kærligheden til mad, gode råvarer og ordentligt håndværk deler supermarkedskæden med michelinkokken Jonathan Berntsen. Derfor var det oplagt at indlede et samarbejde, som til at begynde med har udmøntet sig i en række inspirerende opskrifter. I opskrifterne og de tilhørende videoer viser Jonathan Berntsen, hvordan man med ret enkle midler kan få nye smagsoplevelser ud af klassiske retter, som mange af os allerede kender.
Her fortæller Jonathan Berntsen om sin motivation for at arbejde sammen med MENY:
”Jeg elsker at være kok, og jeg nyder at se folk spise maden på min restaurant The Samuel. Men hvis man gerne vil nå meget bredere ud og rykke ved den danske madkultur, så er den oplagte samarbejdspartner for mig MENY. Jeg har brugt mange år på at lære mit håndværk, og nu vil jeg gerne dele ud af min viden, så endnu flere kan få glæde af den. Vi skal alle spise hver dag, så hvorfor ikke gøre det til en oplevelse? Med de seks opskrifter viser jeg, hvordan det lille tvist kan gøre en stor forskel for smagen.”
Kommerciel direktør hos MENY Jesper Gottschalck Bjerring er tilsvarende glad for, at Jonathan Berntsen og MENY har fundet hinanden:
”Mad behøver ikke være noget, der bare skal overstås, og hos MENY vil vi gerne gøre noget for den danske madkultur. Det gør vi bl.a. med vores Danske Madskatte, hvor vi finder lokale, unikke produkter og giver dem plads på hylderne. Men madkultur handler også om, hvordan vi bruger råvarerne. Og der kan Jonathan Berntsen bidrage med noget særligt. De fleste af os har prøvet at koge en pakke tortellini, men når Jonathan viser, hvor enkelt det er selv at lave sin fyldte pasta, er det virkelig inspirerende, og den inspiration vil vi gerne dele med danskerne.”
Jesper Gottschalck Bjerring fortsætter:
”Vi er selvfølgelig bevidste om, at udbuddet af opskrifter allerede er stort, og derfor har det været afgørende for os at komme med noget anderledes, og her kan Jonathan som michelinkok bidrage med noget særligt. Så selv om der er tale om klassiske retter, får de allesammen et tvist – som f.eks. ratatouillen, der bliver toppet med bøffelmælksstracciatella og sprøde salater.”
MENY bakker samarbejdet op med en større kampagne, som vil kunne ses både online, i MENY-butikkerne og på fysiske placeringer rundt omkring i landet. Det fortæller Rikke Bangild, marketingchef hos MENY:
”Jeg tror, mange af os kender til at være tom for ideer, når vi køber ind på vej hjem. Derfor prøver vi at målrette inspirationen, så folk kan møde den i deres hverdag. Lige fra sociale medier, over cykelturen hjem og til de står nede i butikken. Det her er ikke en traditionel kampagne, hvor det handler om at flytte en masse varer. Vi vil egentlig bare gerne have danskerne til at prøve noget nyt og samtidig få en rigtig god smagsoplevelse.”
Om À LA Jonathan Berntsen
À LA Jonathan Berntsen er et nyt samarbejde mellem MENY og michelinkok Jonathan Berntsen. Samarbejdet er kommet i stand, fordi MENY og Jonathan deler kærligheden til mad og det gode håndværk.
Det første resultat af samarbejdet er en række videoopskrifter, hvor Jonathan laver mad med udgangspunkt i råvarer, der alle kan fås i den lokale MENY – lige fra Danske Madskatte over det store udvalg af økologi til de mange alternativer til kød.
Og ligesom råvarerne er tilgængelige, er opskrifterne det også. For den fælles ambition i samarbejdet er at løfte den danske madkultur, et måltid ad gangen. Så selv om Jonathan Berntsen er michelinkok, anerkender han også, at det er vi andre ikke. Derfor er opskrifterne inspirerende uden at være teknisk svære. Jonathan viser, at det faktisk er ret nemt at tænke grønt først, samtidig med at man løfter velkendte retter til nye højder.
Om Jonathan Berntsen selv
Jonathan Berntsen er køkkenchef og medejer på den 1-stjernede michelinrestaurant, The Samuel, i Hellerup.
I mere end 10 år har han holdt en af de eftertragtede michelinstjerner og er specielt anerkendt for sin sydeuropæiske stil og ligeledes store kærlighed til vin.
Jonathan har mere end 20 års erfaring inden for gastronomien og startede sin rejse i det sydfranske, hvor han dygtiggjorde sig hos nogle af de bedste kokke.
Det giver næsten sig selv, at Jonathan går meget op i gode råvarer og fremragende håndværk. Som kok har han prøvet at spise det meste, men de sydeuropæiske retter vender han altid tilbage til.
Kontakter
PRESSEKONTAKTDagrofa Koncernkommunikation
Tlf:72332323presse@dagrofa.dkFølg pressemeddelelser fra Dagrofa ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dagrofa ApS
Ny rekord: Dagrofa Foodservice har for første gang doneret 50.000 måltider til hjemløse gennem JunkFood i 202412.2.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Organisationen JunkFood hjælper hver dag Københavns gadefolk ved at kokkerere varme og nærende måltider, der gratis bliver uddelt. I løbet af 2024 har fødevaregrossisten Dagrofa Foodservice doneret 20 tons overskudsvarer, som har indgået i fremstillingen af lige over 50.000 måltider, hvilket er et rekordhøjt antal på et år.
MENY bliver hovedsponsor på stort økologisk EU topmøde6.2.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Når det økologiske topmøde Organic Summit løber af stablen i august, bliver det med MENY som hovedsponsor. Aftalen markerer MENYs fortsatte engagement i at få flere økologiske varer på hylderne.
Dagrofa rykker Aarstidernes økologiske kvalitetsvarer ind i MENY24.1.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Senere på året vil MENY-butikker over hele landet kunne tilbyde Aarstidernes økologiske kvalitetsvarer og private label-produkter eksklusivt til sine kunder.
SPAR åbner helt nyt supermarked i hjertet af Vindinge22.1.2025 10:16:25 CET | Pressemeddelelse
Den 30. januar 2025 er en mærkedag for borgerne i Vindinge. Her åbner det længe ventede SPAR Vindinge, et moderne supermarked på 600 kvadratmeter, der er skræddersyet til at dække lokalområdets behov.
Dagrofa samlede leverandører: Skarpt fokus på stabil prisudvikling og en ny ambitiøs vækststrategi21.1.2025 19:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den 21. januar var Dagrofa værter for et stort leverandørtræf, der var dedikeret til at sætte fokus på fødevareprisernes udvikling og virksomhedens nye Gro’27-vækststrategi. Til arrangementet blev leverandørerne Danish Crown og Valsemøllen også kåret til fødevarekoncernens mest værdifulde samarbejdspartnere i 2024.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum