Vejarbejde forsinket ved to rundkørsler i Ringsted
6.6.2024 10:15:42 CEST | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet arbejder på at finde en ny entreprenør, som kan færdiggøre anlægsarbejdet ved to rundkørsler i Ringsted, da den tidligere entreprenør er begæret konkurs.
Torsdag den 30. maj blev Vejdirektoratet bekendt med, at virksomheden Entreprenør Thomas Olsen Aps havde forladt de to byggepladser, som er etableret i forbindelse med ombygningen af to rundkørsler ved henholdsvis Østre Ringvej/Haslevvej og Østre Ringvej/Køgevej i Ringsted.
Mandag stod det klart, at entreprenøren er begæret konkurs.
”Det er en ærgerlig situation at stå i for alle parter, og det vil uundgåeligt betyde, at projekterne bliver forsinket. Hvor meget kan vi endnu ikke sige,” fortæller Anja Irene Bæk, projektleder i Vejdirektoratet.
Ombygning af krydsene
De eksisterende rundkørsler på Østre Ringvej (rute 14) ved henholdsvis Haslevvej og Køgevej i Ringsted ombygges for at øge trafiksikkerheden for cyklister. Det sker blandt andet ved at etablere tilbagetrukne cykelstier og stikrydsninger, så lette trafikanter kan færdes mere sikkert.
”Vi er opsat på at få arbejdet genoptaget hurtigst muligt, så vi kan få færdiggjort de to ombygninger. Indtil da gør vi vores bedste for at minimere generne for trafikanter i området,” siger Anja Irene Bæk.
Vejdirektoratet har fra og med mandag i denne uge overtaget ansvaret for afmærkning og skiltning omkring to de vejarbejder.
Kontakter
Anja Irene BækProjektlederVejdirektoratet
Tlf:72 44 20 86anib@vd.dkJens GendersKommunikationskonsulent
Tlf:61 93 04 23jege@vd.dkVejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Nu åbner to spor i hver retning på Silkeborgvej ved Horsens V29.9.2026 13:48:38 CEST | Pressemeddelelse
Trafikanter på Silkeborgvej ved Horsens kan nu se frem til, at den ru asfalt og de til tider snørklede kørespor får en ende. Det sker, når Vejdirektoratet i oktober lægger den sidste asfalt og åbner for fire spor mellem Bygholm Bakker og E45 Østjyske Motorvej. Inden da venter de sidste trafikomlægninger og en aften- og natspærring.
Odense: Cyklister og gående får bedre forhold langs Volderslevvej29.9.2026 12:32:24 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet forbedrer forholdene for cyklister og gående langs Volderslevvej ved at etablere cykelsti og fortov mellem motorvejen og bygrænsen mod syd. Første etape af arbejdet afsluttes ved årets udgang, mens anden etape udføres fra begyndelsen af 2027 og frem til april.
Vejdirektoratet lægger ny asfalt på cykelsti ved Faaborg28.9.2026 13:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra onsdag 30. september og en uge frem udfører Vejdirektoratet vejarbejde på cykelstien på rute 44 ved Faaborg.
Vejdirektoratet inviterer til informationsmøde om nye cykelstier mellem Langebæk og Gl. Kalvehave28.9.2026 12:40:38 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag den 6. oktober inviterer Vejdirektoratet til informationsmøde om de kommende cykelstier mellem Langebæk og Gl. Kalvehave, der skal gøre det tryggere og mere sikkert at cykle på strækningen.
Vejdirektoratet sprænger trætoppe for at skabe nye levesteder25.9.2026 10:12:53 CEST | Pressemeddelelse
Kontrollerede sprængninger skal hjælpe flagermus, fugle og insekter med at finde nye levesteder. Indsatsen skal afbøde påvirkningen af naturen i forbindelse med anlæggelsen af Kalundborgmotorvejen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum