Vejdirektoratet

Cykelfest giver ekstra rejsetid på Sydvestfyn

Del

I weekenden bliver der afholdt en stor international cykelbegivenhed i Svendborg og på de sydvestfynske landeveje. Det kommer til at påvirke trafikken i området, hvor der både lørdag og søndag er risiko for øget rejsetid.

Gran Fondo foregår i Svendborg og på de sydvestfynske landeveje. Foto: Lars Rønbøge
Gran Fondo foregår i Svendborg og på de sydvestfynske landeveje. Foto: Lars Rønbøge

Lørdag 8. juni og søndag 9. juni kommer cykelløbet UCI Gran Fondo med mere end 2.000 deltagere til Svendborg og det sydvestlige Fyn.

Foruden de mange friske og veloplagte cykelryttere forventes et stort antal tilskuere, mens områderne langs de to ruter vil være præget af midlertidige afspærringer og reguleringer. Det er alt sammen med til at skabe pres på vejene, og Vejdirektoratet opfordrer derfor trafikanter i området til at sætte ekstra tid af til rejsen og forberede sig på en smule ekstra rejsetid.

Lørdag 8. juni bliver cykelløbet afholdt i Svendborg by, hvor flere lokale veje vil være påvirket eller helt lukket for trafik.

Søndag 9. juni begiver rytterne sig ud på landevejene, hvilket betyder, at flere veje og områder på det sydvestlige Fyn vil blive trafikalt påvirket. Det drejer sig især om områder ved Svendborg, Fåborg, Assens og Odense. Veje i og omkring disse byer vil især være påvirket søndag i tidsrummet fra kl. 8.00 til 17.00.

Følgende større veje vil desuden være påvirket med risiko for forlænget rejsetid mellem kl. 9.00 og 12.30:

  • Fåborgvej/Svendborgvej mellem Sørup og Langegyde i Vester Skerninge.
  • Svendborgvej mellem Strandvejen og Bøgebjergvej.
  • Nyborgvej mellem Rallebæksgyden og Assensvej i Fåborg.

Vejdirektoratet opfordrer deltagere til Gran Fondo og øvrige trafikanter i området til at sætte ekstra tid af til deres rejse og følge vores trafikråd på dagen. 

Se kort over lørdagens rute

Se kort over søndagens rute

Gode råd til trafikanter  

For deltagere i Gran Fondo:

  • Kører du i bil, så kør hjemmefra i god tid, da trafikken vil være påvirket.
  • Søg aktuel trafikinformation på Trafikinfo.dk, inden du kører. 
  • Hold dig orienteret og hør P4 Trafik, mens du kører.

For øvrige trafikanter:

  • Forvent kødannelser i og omkring Svendborg og sæt ekstra tid af til din rejse. Trafikken vil være påvirket mellem kl. 8.00 og 17.00.
  • Søg aktuel trafikinformation på Trafikinfo.dk, inden du kører. 
  • Hold dig orienteret og hør P4 Trafik, mens du kører.

For rejsende med kollektiv trafik:

  • Vær opmærksom på omlægninger af busruter i området.
  • Tjek din rute på Rejseplanen. 

På Vejdirektoratets trafikkort kan man altid holde sig opdateret om den aktuelle situation på statsvejene og få viden om restriktioner for trafikken, konkrete vejarbejder og øvrige trafikmeldinger.

Læs mere på Trafikinfo.dk

Læs mere om Gran Fondo

Læs mere på Svendborg Kommunes hjemmeside

Nøgleord

Kontakter

Vejdirektoratets Trafikcenters pressetelefon

Tlf:20 61 26 64

Billeder

Kort over den rute, som deltagerne skal ud på om søndagen. Kort: Gran Fondo
Kort over den rute, som deltagerne skal ud på om søndagen. Kort: Gran Fondo
Download

Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye