1 ud af 4 børn globalt lever i alvorlig fødevarefattigdom på grund af ulighed, konflikter og usund madkultur

For første gang fremlægges virkningerne og årsagerne til kostmangel blandt verdens yngste i næsten 100 lande på tværs af indkomstgrupper. I rapporten "Child Food Poverty: Nutrition Deprivation in Early Childhood" advares der om, at millioner af børn under fem år ikke har adgang til nærende og varieret kost, hvilket er nødvendigt for optimal vækst og udvikling i den tidlige barndom og årene derefter.

"Børn, der lever i alvorlig fødevarefattigdom, er børn, der lever på kanten. Lige nu er det virkeligheden for millioner af små børn, og dette kan have en uoprettelig negativ indvirkning på deres overlevelse, vækst, hjerneudvikling og i det hele taget resten af deres liv,” siger Susanne Dahl, generalsekretær i UNICEF Danmark. "Børn, der kun indtager to fødevaregrupper om dagen, som for eksempel ris og noget mælk, er op til 50 procent mere tilbøjelige til at opleve alvorlig underernæring."

Rapporten advarer om, at mens verdens lande stadig er ved at komme sig ovenpå de socioøkonomiske virkninger af COVID-19-pandemien, så har voksende uligheder, konflikter og klimakriser presset fødevarepriserne og leveomkostningerne til rekordhøje niveauer. 2/3 af de børn, der lever i alvorlig fødevarefattigdom, lever i bare 20 af verdens lande; primært i Sydasien og i Afrika syd for Sahara.

I Gaza-striben har måneders fjendtligheder og restriktioner på humanitær bistand fået fødevare- og sundhedssystemerne til at bryde sammen, hvilket har resulteret i katastrofale konsekvenser for børn og deres familier.

Baseret på data indsamlet mellem december 2023 og april 2024 kan UNICEF konstatere, at 9 ud af 10 børn i Gaza-striben oplever alvorlig fødevarefattigdom og overlever på to eller færre fødevaregrupper om dagen.

Dette er bevis på den forfærdelige indvirkning, som konflikten og restriktionerne har på familiers evne til at opfylde deres børns behov for mad - og på den hastighed, hvormed det bringer børn i fare for livstruende fejlernæring.

Ifølge rapporten skal næsten halvdelen af alle tilfælde af alvorlig fødevarefattigdom findes blandt børn, der lever i fattigdom, mens lidt over halvdelen lever i relativt mere velstillede husholdninger, hvor bl.a. usund madkultur og kostvaner er de vigtigste årsager til fødevarefattigdom i den tidlige barndom.

Adskillige faktorer ligger altså til grund for denne krise blandt børn, herunder fødevaresystemer, der ikke formår at give børn nærende muligheder, familiers manglende økonomiske mulighed for at købe nærende mad, og forældres manglende evne til at tilegne sig og holde fast i positive kostvaner. I mange sammenhænge markedsføres billige, næringsfattige og usunde ultraforarbejdede fødevarer og sukkerholdige drikkevarer aggressivt til forældre og familier og er blevet "den nye normal" i børns kost. Disse usunde fødevarer og drikkevarer indtages af en alarmerende høj andel af små børn, og den usunde kost fortrænger de mere nærende og sundere fødevarer fra børnenes daglige kost.

UNICEF OPFORDRER TIL:

For at udrydde fødevarefattigdom blandt børn opfordrer UNICEF regeringer, udviklings- og humanitære organisationer, donorer, civilsamfundet og fødevare- og drikkevareindustrien til omgående at:

• Ændre fødevaresystemer, så nærende, varierede og sunde fødevarer er den mest tilgængelige, økonomisk overkommelige og attraktive mulighed for omsorgspersoner at give til små børn.

• Styrke sundhedssystemer, så de kan levere vigtige ernæringsydelser for at forebygge og behandle fejlernæring i den tidlige barndom, herunder støtte til at sundheds- og ernæringsarbejdere i lokalsamfund, så de kan rådgive forældre og familier om børns kost.

• Aktivere sociale systemer, der skal beskytte børn, så systemerne kan imødegå økonomisk fattigdom gennem bl.a. at udbetale kontanter og uddele mad og værdikuponer, så børn og deres familiers fødevare- og ernæringsbehov bliver opfyldt.

FAKTA:

Børn, der højst indtager to ud af otte definerede fødevaregrupper, anses for at være i alvorlig fødevarefattigdom.
Fire ud af fem børn i denne situation får kun modermælk/mælk og/eller en stivelsesholdig basisvare, såsom ris, majs eller hvede. Mindre end 10 procent af disse børn spiser frugt og grøntsager, og mindre end 5 procent spiser næringsrige fødevarer såsom æg, fisk, fjerkræ eller kød.

De otte fødevaregrupper er:
1. modermælk
2. korn, rødder, madbananer, søde kartofler m.fl.
3. bælgfrugter (bønner, ærter, linser), nødder og frø
4. Mejeriprodukter (mælk, modermælkserstatning, yoghurt, ost)
5. kød (kød, fisk, fjerkræ, indmad)
6. æg
7. frugter og grøntsager rige på A-vitamin
8. andre frugter og grøntsager