Cathrine Rosengren er udtaget til de Paralympiske Lege
Den firedobbelte VM-bronzevinder tager til Paris med stort overskud og et klart mål om at revanchere sit tidlige exit fra den paralympiske badmintonturnering i 2021.
Cathrine Rosengrens PL-debut i Tokyo blev langt fra den oplevelse, hun havde drømt om. Spillet fungerede slet ikke, og allerede efter to indledende kampe var eventyret forvandlet til et mareridt for den tredjeseedede dansker. Siden er nedturen blevet grundigt analyseret, og når Cathrine Rosengren til sommer svinger ketsjeren i Porte de la Chapelle Arena i Paris, er det med fornyet styrke og selvtillid.
- Jeg glæder mig enormt meget til PL i Paris. Det er mega fedt og motiverende at stå her så tæt på og føle, at mit spil er bedre end nogensinde. Jeg har en helt anden forståelse for, hvor stort det er at skulle med til PL denne gang. Det har krævet meget mere af mig, så jeg kan sætte endnu bedre pris på at være en del af holdet i Paris, siger Cathrine Rosengren.
Den 25-årige badmintonprofil har især fokuseret på at stå stærkt mentalt op til legene.
- Det gik jo op for mig i Tokyo, hvor vigtigt det er at have den mentale del med, og hvor lidt jeg egentlig havde arbejdet med det. Nu er jeg et meget bedre sted, og jeg synes, mit spil er blevet mere frit, siger hun.
Jagter stort resultat
Cathrine Rosengren, der før PL er nr. to på verdensranglisten i kvindernes SU5-klasse, drømmer om at spille med om medaljerne i Paris. Målet er dog først og fremmest at præstere på samme høje niveau, der tilbage i marts sikrede hende karrierens fjerde VM-bronzemedalje.
- Det har været en svær og udfordrende PL-kvalifikation, men jeg har fået vist over for mig selv, at jeg kan vinde over alle dem, der er med, hvis jeg spiller op til mit bedste. Så målet i Paris er at være den stærkeste udgave af mig selv. Så tror jeg også på, det bliver til et rigtig godt resultat, siger hun.
I DIF og Parasport Danmark glæder man sig over, at Cathrine Rosengren har spillet sig med i den danske PL-delegation i Paris.
- Det har været fantastisk at se, hvordan Cathrine har brugt skuffelsen i Tokyo til at udvikle sig. Jeg har oplevet en spiller, der er blevet stærkere og betydeligt mere robust over de seneste år, og hendes resultater viser med al tydelighed, at hun er blandt de bedste i verden, siger Parasport Danmarks sportschef Michael Møllgaard Nielsen.
Den danske PL-chef de mission, DIF's Nicklas Bjaaland, ser frem til, at Cathrine Rosengren får mulighed for at vise sig frem i Paris.
- Cathrine står stærkere end nogensinde ikke mindst på baggrund af et godt samarbejde med landstræner Michael Rasmussen og Team Danmarks eksperter. Det er der også brug for i Paris, for konkurrencen er for alvor blevet skærpet i parabadminton, hvor mange nye spillere er kommet til efter sportens debut på det paralympiske program i Tokyo, siger Nicklas Bjaaland.
PL i Paris skydes i gang med en åbningsceremoni på Champs-Élysées den 28. august, og allerede dagen efter indledes badmintonturneringen.
Om Cathrine Rosengren
Sportsgren: Badminton
Klassifikation: SU5
Alder: 25 år
Handicap: Nerveskade i venstre arm
Klub: Greve Strand Badmintonklub
Bopæl: København
Udvalgte resultater: VM-bronze i 2024, 2022, 2019 og 2017, Europamester i 2016 og 2018 .
Tidligere PL-deltagelse: Tokyo 2021
Vedhæftede billeder af Cathrine Rosengren kan bruges frit redaktionelt mod kreditering af "Lars Møller for DIF og Bestseller"
Fakta om De Paralympiske Lege
PL i Paris indledes den 28. august 2024 på Champs-Élysées og afsluttes 12 dage senere den 8. september. Der forventes deltagelse af 4.400 para-atleter fra 184 paralympiske komitéer, der skal konkurrere om 549 medaljesæt i 23 sportsgrene.
Den danske PL-trup forventes at tælle ca. 30 atleter i 10 sportsgrene. Cathrine Rosengren er den syvende danske atlet, der udtages til legene i Paris.
Læs mere om det danske hold på hjemmesiden paralympiskelege.dk og sociale medier @danmarktilpl
DIF har det operationelle ansvar for de danske atleters deltagelse ved de Paralympiske Lege. Opgaven varetages i et tæt samarbejde mellem DIF, Team Danmark og Parasport Danmark. Parasport Danmark er som national paralympisk komité ansvarlig for at kvalificere og udtage det danske PL-hold.
Yderligere info
Michael Møllgaard Nielsen, sportschef i Parasport Danmark
Tlf. 20 82 02 69
E-mail: mmn@parasport.dk
Nicklas Bjaaland, paralympisk chef de mission i DIF
Tlf. 29 72 38 39
E-mail: nbj@parasport.dk
Cathrine Rosengren
Tlf. 40 76 44 47
Nøgleord
Kontakter
Jannik Lund AndersenKommunikationskonsulent, Parasport Danmark
Tlf:51271760jla@parasport.dkBilleder
Links
DIF blev stiftet tilbage i 1896 og er interesseorganisation for foreningsidrætten i Danmark. Gennem årene er der kommet flere og flere specialforbund til, så DIF-familien i dag består af 62 forbund, ca. 8.500 idrætsforeninger og knap 2,1 millioner medlemmer. DIF er samtidig national olympisk komité i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Viktor Axelsen er i finalen om at blive Årets Sportsnavn 202411.12.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Viktor Axelsen leverede i 2024 flotte resultater med OL-guld i Paris som den flotteste blomst i sejrsbuketten. Han kæmper nu om titlen som Årets Sportsnavn 2024, der uddeles af DIF og Team Danmark. Vinderen kåres til ‘SPORT 2024’ i Herning.
Arbejdernes Landsbank ny OL-partner frem mod Los Angeles i 202810.12.2024 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Arbejdernes Landsbank har netop indgået partnerskab med DIF og Team Danmark som ny olympisk partner frem mod OL i Los Angeles i 2028. Fokus for partnerskabet er blandt andet at løfte frivillige indsatser og idrætsfællesskaber i Foreningsdanmark.
Ny aftale sikrer hyldestkampe for veteraner5.12.2024 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danmarks Idrætsforbund er tildelt midler i ny aftale under forsvarsforliget, så sportens helt særlige anerkendelse af Danmarks tidligere udsendte, Veteran Match, kan fortsætte til og med 2029.
Håndboldherrerne er første finalist i kampen om at blive Årets Sportsnavn 20244.12.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
DIF og Team Danmarks Årets Sportsnavn kåres til ’SPORT 2024’ i Herning. Den første af årets tre finalister er herrelandsholdet i håndbold, som også vandt prisen i 2023.
DM-diskvalifikation skal behandles af DCU’s disciplinærsystem3.12.2024 13:30:00 CET | Pressemeddelelse
DIF’s Appelinstans har afgjort, at sagen om diskvalifikation af Johan Price-Pejtersen ved DM i enkeltstart skal behandles i DCU’s disciplinærsystem.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum