Pernille Lotus bliver ambassadør i Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade
6.6.2024 06:00:00 CEST | Somenta | Pressemeddelelse
Som ambassadør for patient- og pårørendeforeningen vil Pernille Lotus arbejde for, at endnu flere søger hjælp, når de kæmper med en spiseforstyrrelse eller selvskade.
Iværksætter Pernille Lotus er nyslået ambassadør i Foreningen spiseforstyrrelser og Selvskade. Dermed er hun den første ambassadør i foreningens nye ambassadørkorps.
"Et kig ned på min venstre arm, der er fyldt med ar efter cutting, er den oprigtige grund til, at jeg er beæret over at kunne kalde mig ambassadør for Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade. Min egen ungdom har ikke været en dans på roser. Men jeg trodsede oddsene og blev mønstrebryder, landede på den anden side og befinder mig et sted i livet, hvor jeg har overskud – og egne hårde erfaringer – til at ville hjælpe unge videre til et liv uden selvskade," siger Pernille Lotus. Hun tilføjer:
”Arbejdet med unge, som lider, fylder mit hjerte, og i mit nye virke som breathwork- og meditationslærer mener jeg, at både timing og match er made in heaven. Jeg håber for alvor at kunne sætte foreningen på landkortet, så vi sammen kan hjælpe endnu flere unge mennesker.”
Sammen med sin partner Rasmus Kolbe (kendt som Lakserytteren) har Pernille Lotus skabt influencerbureauet WeAreCube, som i 2021 blev solgt til bureaugiganten Gigger Group for godt 75 millioner svenske kroner. Ved udgange af 2023 trak hun sig som CEO for WeAreCube og driver i dag blandt andet BeyondBreath, som tilbyder breathwork, meditation og saunagus for privatpersoner og virksomheder.
Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskades direktør, Laila Walther, ser frem til samarbejdet med Pernille Lotus.
”Jeg glæder mig over, at Pernille har valgt at kaste sit kæmpe engagement og sin imponerende drivkraft ind i kampen for at skabe bedre forhold for mennesker med spiseforstyrrelser og selvskade. Jeg er overbevist om, at Pernille med sin store erfaring som iværksætter og sit indblik i influencerbranchen kan bidrage til, at endnu flere lærer os at kende og søger vores hjælp, når de har brug for støtte til at håndtere en spiseforstyrrelse eller selvskade,” siger Laila Walther.
Kontakter
Janne BruvollKommunikations- og fundraisingchef
Tlf:51177578janne@spiseforstyrrelse.dkBilleder
Om Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade
Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade arbejder for at forebygge spiseforstyrrelser og selvskade og forbedre vilkårene for de ramte og deres pårørende.
Hvert år rådgiver og støtter vi mere end 5.000 mennesker, der har brug for hjælp, og vi har rådgivninger i København og Aarhus, Odense, Aalborg.
Følg pressemeddelelser fra Somenta
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Somenta
Ny forskning: Forældre til børn og unge med anoreksi oplever stor omsorgsbelastning og har brug for mere støtte5.10.2026 07:59:33 CEST | Pressemeddelelse
Når forældre får en central rolle i behandlingen af børn og unge med anoreksi, følger et stort ansvar og en betydelig belastning. Ny dansk forskning peger på behovet for mere støtte til forældrene og for at tilpasse behandlingen til den enkelte familie.
Nyt tværsektorielt samarbejde skal sikre mere støtte under og efter behandling af spiseforstyrrelser1.10.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Somenta og to ambulatorier i psykiatrien i Region Hovedstaden indgår nye samarbejder. Målet er at skabe mere sammenhæng mellem behandling i psykiatrien og den støtte, der kan være brug for i hverdagen under og efter et behandlingsforløb.
Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade skifter navn til Somenta for at nå flere tidligere28.5.2026 11:57:47 CEST | Pressemeddelelse
Med navnet Somenta vil foreningen gøre det lettere at søge hjælp og styrke den forebyggende indsats, før mistrivsel udvikler sig til alvorlig sygdom.
Uffe Tang ny formand for Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade30.4.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tre bestyrelsesmedlemmer er genvalgt, og to nye suppleanter kommet til efter årets generalforsamling i Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade.
Ny hjemmeside giver viden og værktøjer til at styrke børns kropstilfredshed16.3.2026 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Nyt onlineunivers klæder forældre, skoler og idrætten bedre på til at skabe sunde og realistiske kropsidealer hos børn og unge. Hjemmesiden er en del af projektet Spejlven, som arbejder for, at børn og unge skal have det godt med sig selv, hinanden og deres kroppe.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
