Sommer på Kulturværftet
6.6.2024 09:04:12 CEST | Kulturværftet & Toldkammeret | Pressemeddelelse
Igen i år er der masser af gode grunde til at pakke sommerkufferten og tage på sommereventyr i Helsingør. På Kulturværftet glæder vi os til at invitere både små og store feriegæster på et hav af kulturoplevelser – fra koncerter, udstilling og sommerlæsning til workshops, leg, spil og sjov for hele familien.

Tag familien med i Kulturhavnen
Hele Kulturhavnen kommer til at summe af sommeraktiviteter i øjenhøjde med børnefamilierne – fra MS Søfart, Øresundsakvariet, Værftsmuseet, Skibsklarererergården, Helsingør bibliotek, Kronborg og Teknisk Museum. På Kulturværftet kan man bl.a. glæde sig til Billedskolekurser, Brætspilscafé og RC Grandprix med fede fjernstyrede biler, og i udstillingen Turen går til Helsingør træder I ind i en verden af rejsens magi og opdager Helsingør som en historisk og fortryllende rejsedestination! Og på Biblioteket Kulturværftet kan børn og unge deltage i genbrugs-kreaværksteder og i læsekampagnen, hvor der læses og anmeldes bøger.
En stor koncertsommer venter
Ingen sommer uden de hyggelige koncerter under åben himmel i Toldkammerets gård. Her byder programmet i år på både danske og internationale artister og bands, som bl.a. tæller Læderhalsene, Anne Eltard Kvartet, Samba Toure og Weather Report Project. Hele to gange i år er også Kulturhavn Kronborg smuk ramme, når de store udendørs koncerter vender tilbage; den 28. juni med Andreas Odbjerg, Scarlet Pleasure og Ida Laurberg – den 23. august med Tessa, Benny Jams og Carl Knast.
Sommerens vandreforestilling
Museum Helsingørs unikke vandreteaterforestilling for hele familien tilbyder atter et interaktivt møde med historien i et format med dialog med skuespillere, lyd i høretelefoner og en tur rundt til nogle af Helsingørs smukke gemte steder. I forestillingen Den Sidste Time møder man bl.a. Hans, der er blevet tvangsindskrevet til krigen mod Englænderne i 1801. Mon I kan hjælpe ham?
Kreativitet for alle aldre
Der venter kurser, kreative værksteder og en hel sommerhøjskole, hvis man har lyst til at udvide horisonten og lære noget nyt i sommerferien. For de yngre feriegæster byder Billedskolen på et tætpakket program med bl.a. Hyg & Byg og Sommertegning i Kulturhavnen. For de lidt mere modne ferierende giver Sommerhøjskolen i uge 28 mulighed for at fortælle ens egen personlige historie i et lyd-bearbejdet podcast-format. Med Fusk på Værftet tilbyder Værftsmuseet hver dag et sjovt metalværksted der kan udfordre alle aldre.
Smag og sans sommeren igennem
Både Spisekammeret og Spisehuset har lagt i kakkelovnen og på grillen til smagfulde oplevelser, hvad enten man er til en lækker kop kaffe, en frokost eller en gang aftensmad inden koncertaftenen. Er man mere til kulinariske eventyr i naturens spisekammer, er der rig mulighed for at smage på lokalområdet med de populære sanketure, og har man lyst til at finpudse sine køkkenskills kan man prøve vores korte madlavningskurser – Køkkenhacks.
Find hele sommerprogrammet, menuer og åbningstider på kuto.dk/sommer
FAKTABOKS - links
Gratis arrangementer >> https://kuto.dk/SOMMER/#gratis
Familie-aktiviteter >> https://kuto.dk/SOMMER/#familie
Sommerkoncerter >> https://kuto.dk/SOMMER/#koncerter
Noget at spise >> https://kuto.dk/SOMMER/#mad
Billedskolens aktiviteter >> https://kuto.dk/SOMMER/#billedskole
Danse-events >> https://kuto.dk/SOMMER/#dans
Sommerens kurser >> https://kuto.dk/SOMMER/#kursus
Sommerhøjskole >> https://kuto.dk/arrangementer/sommerhojskole/
Bibliotekets arrangementer >> www.helsbib.dk
Museerne Helsingør >> https://helsingormuseer.dk/
FAKTABOKS
Udstilling – Turen går til Helsingør
22. juni – 30. juli, fri entré
Tag på skattejagt iudstillingen ’Turen går til Helsingør".
Find skattejagtkortene i børnebiblioteket og i udstillingen.
29. juni – 11. august
Sommertegning i Kulturhavnen
For børn 7-12 år, uge 27-28-29
Hyg & Byg i Toldkammergården
Uge 28-29-30, fri entré
Brætspil for hele familien
16. juni + 4. JUL. - 7. JUL, Fri entré
RC GRAND PRIX HELSINGØR Ræs med fjernstyrede biler
22. JUL. - 2. AUG, fri entré
Sommerbogen
For skolebørn i alderen
Alle børn i alderen 6-15 år inviteres til at deltage i den årlige læsekampagne, Sommerbogen på Helsingørs biblioteker. Læs og anmeld bøger og få en gooddiebag. På både Biblioteket Kulturværftet, Espergærde Bibliotek og Hornbæk Bibliotek.
14. juni – 24. august
Lån en skraldenapper
Lån en skraldenapper og gør en god gerning mens I sammen går en tur. Nap affald på stranden eller i byen, hvor I går. Aflevér skraldenapper og jeres pose med affald på biblioteket.
29. juni – 11. august
Kreativt værksted
Lav en glad jordklode eller talepind ud af gamle bøger.
I kreaværkstedet genbruger vi flotte billeder fra kasserede bøger.
29. juni – 11. august
Nøgleord
Kontakter
Anne BorgPresse, Kommunikation og Marketing
Tlf:+45 41 86 94 23abo03@helsingor.dkBilleder













Links
Følg pressemeddelelser fra Kulturværftet & Toldkammeret
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kulturværftet & Toldkammeret
Fantasi, funk og fællesskab fylder efterårsferien på Kulturværftet29.9.2026 12:56:16 CEST | Pressemeddelelse
Når efterårsferien rammer Helsingør i uge 42, inviterer Kulturværftet til en uge fyldt med oplevelser for både børn, unge og voksne. Programmet spænder fra brocante-loppemarked og familieyoga til comedy, brætspil, eventyrlige væsenvandringer, danseworkshop og koncerter med både internationale stjerner og nye danske musiknavne.
Fra musikarv til nutidens hitlister: Kulturværftet offentliggør sommerkoncert 202728.9.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En af dansk musiks mest ikoniske navne får selskab af to nye publikumsfavoritter, når Kulturværftet inviterer til stor sommerkoncert på havnefronten lørdag den 19. juni 2027.
Ny besætning overtager roret på Knejpe Festival15.9.2026 11:59:02 CEST | Pressemeddelelse
Det er igen tid til at hive trosserne ind, lægge kursen ud i efterårsstormen og lade Helsingørs knejper dirre af musik, historier og saltvand i øjenkrogen: 2. og 3. oktober er Knejpe Festival atter klar 2026 – og i år med nyt mandskab på broen.
Ny forpagter i Toldkammeret vil gøre Spisekammeret til hele Helsingørs mødested27.8.2026 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra 1. september får Kulturværftets kulturhus Toldkammeret ny caféforpagter. Det bliver Thomas Isaksen, der overtager driften af Spisekammeret. Ambitionen er at skabe et levende og uformelt mødested, hvor god mad, fællesskab og kultur går hånd i hånd.
Stor interesse fra unge kunsttalenter i Nordsjælland til Kulturværftets kunstuddannelse25.8.2026 13:12:55 CEST | Pressemeddelelse
I alt 12 nye elever er optaget på BGK Artlab, der netop har afsluttet årets optag på den treårige billedkunstneriske talentuddannelse på Kulturværftet. Interessen er dermed fortsat stor: Over 20 unge søgte optagelse i år, og 16 blev udvalgt til optagelsesprøven – et niveau, der afspejler en stigende interesse blandt unge for målrettede, kreative talentmiljøer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum