Certificeret brandbeskyttelse i ventilationssystemer

Vi har brugt mange ressourcer på at teste vores løsninger, så vi kan dokumentere effekterne, udvikle produkterne og klargøre dem til installation. I dag kan vi derfor levere komplet certificeret brandbeskyttelse med høj sikkerhed og opfyldelse af alle krav.
De seneste år er kravene til kanalfabrikanterne blevet skærpet, og derfor er der i dag stort fokus på præ-accepterede løsninger ved brandadskillelse, fortæller Kent E. Ravn, produktchef for Fire & Smoke hos Lindab: ”Hos Lindab beskæftiger vi os med ventilation, og certificeret brandbeskyttelse er et fokusområde hos os i Lindab. Vi kan tilbyde brand og røgspjæld, røgkontrolspjæld, tilhørende styringer samt røgudsugningskanaler. Dette er med til at forhindre brand og røg i at spredes gennem kanalsystemet. Produkternes forenklede konstruktion gør montagen let uden at gå på kompromis med sikkerheden. Det er ved brandadskillelsen mellem vægge, at udfordringerne opstår, og det er vigtigt at have sikre og effektive løsninger. I dag er der meget opmærksomhed omkring indeklima og effektiv ventilation, så de mange ventilationskanaler skal være effektivt sikret i tilfælde af brand. Det kan vi hjælpe med i kraft af vores testede systemer.”
Samarbejde sikrer optimale løsninger
Lindab har indgået et samarbejde med Scandi Supply, som ifølge Kent E. Ravn er førende inden for passiv brandsikring. Sammen kan firmaerne levere løsninger til ventilationsgennemføringer og sikre lukninger omkring dem. ”Brandmodstanden skal opretholdes, når vægge og etagedæk brydes af installationsgennemføringer, og her har Scandi Supply og Lindab gode løsninger. Med de skærpede krav til den danske standard DS428:2019 er det afgørende, at man vælger de korrekte løsninger, og at ventilationsbranchen er opmærksomme på kravene,” siger han og tilføjer, at ventilationsgennemføringer skal udføres efter fabrikantens anvisninger, så alle krav og sikkerhedsanvisninger er overholdt.

I dag er der meget opmærksomhed omkring indeklima og effektiv ventilation, så de mange ventilationskanaler skal være effektivt sikret i tilfælde af brand, Kent E. Ravn, produktchef for Fire & Smoke hos Lindab.
Første system med Bluetooth og enkel opsætning samt styring
Med Lindab Fire System Pro får kunderne et simpelt og nemt system at installere med fuld brandbeskyttelse. Det bruger Kent E. Ravn meget tid på at tage rundt og undervise i. For det gælder om at redde liv og bygninger. ”Med dette system får man en master, et spjældmodul og en app til at designe og styre systemet. Med app’en kan man via Bluetooth styre op til 60 spjæld, og man slipper for at skulle op med stige i alle rum. Desuden kan man dokumentere brandsikringen med rumnummer. Det er det første system af sin art med styring via Bluetooth,”forklarer han og tilføjer, at Lindab er en del af Dansk Standards udvalg inden for ventilation med fokus på brandsikring af ventilationssystemer. Det er vigtigt for dem som kanalfabrikant at deltage i dette arbejde.
Nøgleord
Kontakter
Thomas Skjøth Eriksen
Marketing Projektleder, Lindab A/S
thomas.eriksen@lindab.com
+45 73 99 73 35
Billeder
Links
Om Lindab
Lindab er en international svensk koncern fremstiller produkter og systemløsninger til forenkling af byggeri og forbedring af indeklima til byggeindustrien og ventilationsbranchen.
Koncernen har 5.000 ansatte i 20 lande. Lindab har sit danske hovedkontor i Haderslev og beskæftiger 500 medarbejdere fordelt i flere afdelinger i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Lindab A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lindab A/S
Over tyve procent af vores medarbejdere er over 60 år3.4.2025 14:03:43 CEST | Nyhed
I en tid, hvor mange virksomheder kæmper med at finde kvalificeret arbejdskraft, har Lindab skabt en kultur, hvor seniorer er velkomne, hvor de trives og hvor de bliver længere i jobbet. Erfaringen viser, at det gavner den daglige drift og konkurrenceevnen.
Produktion lukker, salg og service styrkes20.3.2025 12:26:45 CET | Pressemeddelelse
Lindab vil samle kræfterne i Aalborg om lager, butik og servicering af kunder efter lukning af produktionen på adressen.
Årshilsen fra ventilationsafdelingen - vi ser ind i et spændende 202517.12.2024 16:34:35 CET | Pressemeddelelse
Tilbage i juni kunne vi i Lindab sammen med ventilationsvirksomheden Venti fra Aarhus offentliggøre nyheden om en integration af Venti i Lindab.
Søren siger farvel til Venti og goddag til Lindab17.12.2024 16:00:00 CET | Pressemeddelelse
Venti-direktør efter Lindab-opkøb: Fælles værdier var udslagsgivende
Lindab julekalender29.11.2024 13:58:11 CET | Aktuelt
Nu har du chancen for at vinde en flot julegave hver dag frem til og med den 24. december
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum