Vækst, opkøb og energioptimering prægede 2024 for Lindab A/S
I kraft af blandt andet nye datterselskaber og forstærket fokus på miljøcertificering leverer Lindab A/S solide resultater i 2024. Opkøbet af Venti A/S har desuden styrket virksomhedens position i teknisk ventilation til krævende byggerier.

Årsregnskabet for 2024 er gjort op for Lindab A/S, og selvom resultatet ligger lavere end koncernens ambitioner fordrer, betegner ledelsen det som tilfredsstillende. Ikke mindst i betragtning af, at byggeriets udvikling mod mere bæredygtigt byggeri stiller større krav til dokumentation og fordrer lavere CO2-udledning, som medfører øgede investeringer. Lindab har i den forbindelse udviklet løsninger, der både optimerer indeklimaet, og lever op til de stigende krav inden for energiforbrug og brandsikring.
”Vi er midt i en spændende periode, med krav fra alle kanter. Det medfører forandringer og nye ambitioner, som vi har en enorm vilje til at lykkes med i Lindab,” udtaler adm. direktør, Heino Juhl.
Opkøb og dygtige medarbejdere gør forskellen
Årets resultatet er præget af flere succeser, bl.a. en høj lønsomhed i datterselskaberne Muncholm og Klimatek, der begge har fokus nicheområder i byggeriet. Derudover gennemførte Lindab A/S i løbet af 2024 et opkøb af Venti A/S, som har bidraget til øgede markedsandele samt en udvidelse af produktsortimentet med tekniske ventilationsløsninger til storkøkkener, svømmehaller og andre krævende byggerier.
”I den forbindelse har jeg behov for at udtrykke en helt særlig tak til både medarbejdere, som har ydet en stor indsats i dette arbejde samt ledere som har løftet et kæmpe ansvar. Jeg ønsker også at takke alle kunder, som vi har oplevet en helt særlig, loyal og værdifuld opbakning fra,” siger Heino Juhl.
I dag er aktiviteterne i Venti sammenlagt med Lindabs afdeling i Aarhus, hvor alle medarbejdere og kompetencer er samlet på Banevænget i Hørning.
Indenfor ventilation har Lindab oplevet en tilgang af større og mere krævende projekter, som har bragt alle afdelinger i spil og stillet krav til opbevaring, transport og ikke mindst kvalitet.
“Det er vi lykkedes med, og det viser endnu en gang, at det er medarbejderne i Lindab, som gør forskellen,” siger Heino Juhl.
Større efterspørgsel på tagløsninger
Hos Lindab har man i det seneste års tid desuden oplevet en stor efterspørgsel på Lindab Profils tagløsninger, efter at lovgivningen blev ændret, og behovet for hurtigt at udskifte ældre, asbestholdige tage var altafgørende for mange kunder.
Det populære Lindab Kliktag vælges af kunder, der ønsker en æstetisk og enkel løsning – uanset om det er enfamilieshuse eller større etageejendomme. Den simple løsning med kliksystemet og en specialudviklet overflade, som sikrer rent vandafløb fra taget, er i kraftig vækst.
Lavere CO2-aftryk i fokus
Over hele produktlinjen arbejder Lindab fortsat med at sænke CO2-aftrykket og har derfor allerede udviklet egne EPD’er på produkterne.
“Vi hilser de nye krav til lavere CO2-udledning velkommen og arbejder selv med en ambitiøs agenda, hvor målene for Lindab Group er afstemt med Science Based Targets initiative (SBTi),” siger Heino Juhl.
Nøgleord
Kontakter
Heino JuhlAdm. direktør
Tlf:+45 73 23 23 10heino.juhl@lindab.comBilleder

Links
Om Lindab
Lindab er en international svensk koncern fremstiller produkter og systemløsninger til forenkling af byggeri og forbedring af indeklima til byggeindustrien og ventilationsbranchen.
Koncernen har 5.000 ansatte i 20 lande. Lindab har sit danske hovedkontor i Haderslev og beskæftiger 500 medarbejdere fordelt i flere afdelinger i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Lindab A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lindab A/S
Over tyve procent af vores medarbejdere er over 60 år3.4.2025 14:03:43 CEST | Nyhed
I en tid, hvor mange virksomheder kæmper med at finde kvalificeret arbejdskraft, har Lindab skabt en kultur, hvor seniorer er velkomne, hvor de trives og hvor de bliver længere i jobbet. Erfaringen viser, at det gavner den daglige drift og konkurrenceevnen.
Produktion lukker, salg og service styrkes20.3.2025 12:26:45 CET | Pressemeddelelse
Lindab vil samle kræfterne i Aalborg om lager, butik og servicering af kunder efter lukning af produktionen på adressen.
Årshilsen fra ventilationsafdelingen - vi ser ind i et spændende 202517.12.2024 16:34:35 CET | Pressemeddelelse
Tilbage i juni kunne vi i Lindab sammen med ventilationsvirksomheden Venti fra Aarhus offentliggøre nyheden om en integration af Venti i Lindab.
Søren siger farvel til Venti og goddag til Lindab17.12.2024 16:00:00 CET | Pressemeddelelse
Venti-direktør efter Lindab-opkøb: Fælles værdier var udslagsgivende
Lindab julekalender29.11.2024 13:58:11 CET | Aktuelt
Nu har du chancen for at vinde en flot julegave hver dag frem til og med den 24. december
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum