Lindab åbner porten til en grønnere verden på Building Green

Efterspørgslen efter bæredygtige løsninger og tiltag i byggeriet vokser i takt med selvsamme krav og forventninger. Lindab har, som leverandør af ventilation og byggekomponenter, allerede taget de første mange skridt mod en grønnere fremtid, og på årets Building Green deler de ud af deres erfaringer.
DGNB, LEED, LCA. Byggebranchen er fyldt med forkortelser og begreber, der har betydning for den samlede branches bæredygtige retning. Og imens det for nogen er letforståeligt og ligetil, er det for andre usikkert og ukendt farvand. Men uanset hvor man er i processen er der rådgivning og inspiration at hente, når dette års Building Green finder sted 2.-3. november i København.
Årets tema ’Vejen mod Absolut Bæredygtighed’ tager udgangspunkt i en række strukturelle såvel som politiske parametre for den samlede byggebranche herunder cirkulær økonomi, CO2-udledning og menneskers behov, og ifølge Alice Andersen, der er Sustainability Specialist West Europe hos Lindab Danmark, er det helt centralt at tænke bredt, når vi kigger på fremtidens byggeri:
— Hvis man fremadrettet vil kreere sunde bygninger, reducere miljøbelastningen og drive en bæredygtig forretning, så handler det i bund og grund om at kortlægge hele sin proces, sine materialer og sine arbejdsgange – og det kommer til at kræve en stor intern forståelse i byggebranchen, hvis det skal blive en succes, fortæller hun.
Lindab, der udstiller ved Building Green, er specialister i ventilation og byggekomponenter, og Alice Andersen og hendes kollegaer har i en længere periode haft fokus på at tilpasse og udvikle deres løsninger og produkter med udgangspunkt i blandt andet FN’s verdensmål til den kommende virkelighed, der inkluderer dokumentationskrav og life cycle assessment (LCA):
— Løsninger skal ikke længere kun være æstetiske og bygget på godt håndværk, nu skal de også være dokumenterede bæredygtige, mere energieffektive og robuste. Hos Lindab er vi lykkedes med at være på forkant med udviklingen, hvilket betyder, at vi allerede har et højt vidensniveau og specialiseret viden, når det handler om at udtænke og udvikle bæredygtige løsninger, der lever op til gældende og ikke mindst kommende krav. Det er blevet et vigtigt konkurrenceparameter, at du omfavner og leder den bæredygtige udvikling, siger hun.

Et holistisk forhold til bæredygtighed
Med det igangværende arbejde hos Lindab in mente, er vejen mod absolut bæredygtighed særdeles relevant. Noget af det, som virksomheden har specialiseret sig i, er netop at tænke helhedsorienteret, når det handler om bæredygtighed og ikke fortabe sig i enkelte detaljer.
— Når vi snakker bæredygtighed, så er der en lang række parametre, man bør holde sig for øje, og det kan være farligt at stirre sig blind på én ting. Bæredygtighed kan nemlig ikke hænges op på én enkelt krog, men kræver en holistisk tilgang, forklarer Alice Andersen.
Med en baggrund som civilingeniør i bæredygtighed og indeklima har Alice Andersen et solidt fagligt fundament for at koble Lindabs produkter, kundernes ønsker og de gældende certificeringer og krav sammen og agere vejviser mod et fælles mål.
— Målet for den samlede byggebranche er, at vi i fællesskab udvikler os i en positiv, bæredygtig retning. Et byggeri består af mange faser, og ingen af dem må negligeres. Det hele skal tænkes ind. For alle faser har stor betydning, når et projekt for eksempel skal DGNB-certificeres, eller når vi fra 2023 skal udarbejde LCA-analyser, der redegør for CO2-forbrug og -aftryk.
Og netop de fremtidige klimakrav står højt på agendaen hos Lindab. Det er nemlig dem, der kommer til at sætte retningen fremadrettet – og det har virksomhedens kunder også opdaget.
— Vores kunder ved godt, at de skal tænke i bæredygtige løsninger, hvis de vil være en del af fremtidens byggebranche, for hvis ikke de hopper på bæredygtighedstoget nu, så kan det hurtigt være for sent. Derfor lægger de også vægt på, at deres leverandører har ansvarlige produkter og politikker, der lever op til kommende krav, og hvis man vil spille en rolle i byggebranchen, så er det nødvendigt at vælge den grønne vej, afslutter hun.
Er du interesseret i at høre mere om Lindabs konkrete arbejde med bæredygtighed? Så kom forbi Building Green torsdag d. 3. november kl. 11.15, hvor Alice Andersen fortæller, hvordan Lindab som producent af ventilationsløsninger og byggekomponenter forbereder sig på fremtidens stigende krav og behov for bæredygtige løsninger.

Derudover finder du Lindab på stand nr. 31, hvor de præsenterer følgende løsninger:
- Tagrender: I stål med GreenCoat – markedets mest miljøvenlige overfladebehandling, biobaseret og fremstillet på svensk rapsolie
- Sandwichpanel: EPD certificeret facadebeklædning
- Porte: EPD certificerede fra vugge til grav
- Kliktag: Ståltag i GreenCoat – markedets mest miljøvenlige overfladebehandling, biobaseret og fremstillet på svensk rapsolie
- SolarRoof: Solcelletag der monteres på kliktag som er Greencoat overfladebehandlede
- Pascal: Energioptimeret behovsstyret ventilation
- UltraLink: Måling og styring af ventilation og indeklima
- Leapcraft: Sensorer der måler luftkvalitet, opsamler data og styre bygninger. Reducer din bygnings energiforbrug og optimerer indeklimaet.
Nøgleord
Kontakter
Thomas Skjøth Eriksen
Marketing Projektleder, Lindab A/S
thomas.eriksen@lindab.com
+45 73 99 73 35
Links
Om Lindab
Lindab er en international svensk koncern fremstiller produkter og systemløsninger til forenkling af byggeri og forbedring af indeklima til byggeindustrien og ventilationsbranchen.
Koncernen har 5.000 ansatte i 20 lande. Lindab har sit danske hovedkontor i Haderslev og beskæftiger 500 medarbejdere fordelt i flere afdelinger i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Lindab A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lindab A/S
Over tyve procent af vores medarbejdere er over 60 år3.4.2025 14:03:43 CEST | Nyhed
I en tid, hvor mange virksomheder kæmper med at finde kvalificeret arbejdskraft, har Lindab skabt en kultur, hvor seniorer er velkomne, hvor de trives og hvor de bliver længere i jobbet. Erfaringen viser, at det gavner den daglige drift og konkurrenceevnen.
Produktion lukker, salg og service styrkes20.3.2025 12:26:45 CET | Pressemeddelelse
Lindab vil samle kræfterne i Aalborg om lager, butik og servicering af kunder efter lukning af produktionen på adressen.
Årshilsen fra ventilationsafdelingen - vi ser ind i et spændende 202517.12.2024 16:34:35 CET | Pressemeddelelse
Tilbage i juni kunne vi i Lindab sammen med ventilationsvirksomheden Venti fra Aarhus offentliggøre nyheden om en integration af Venti i Lindab.
Søren siger farvel til Venti og goddag til Lindab17.12.2024 16:00:00 CET | Pressemeddelelse
Venti-direktør efter Lindab-opkøb: Fælles værdier var udslagsgivende
Lindab julekalender29.11.2024 13:58:11 CET | Aktuelt
Nu har du chancen for at vinde en flot julegave hver dag frem til og med den 24. december
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum