Thomas fra Lindab træner op til sit livs cykeltur

Sønderjyske Thomas Axelsen er i fuld gang med at træne op til at deltage i årets Team Rynkeby tur til Paris. Formålet med turen er at samle penge ind til børn med kritiske sygdomme, og med sin arbejdsplads, Lindab, som guldsponsor, er Thomas allerede kommet godt fra start.
Team Rynkeby er er et årligt velgørenhedscykelløb fra Danmark til Paris, som har til formål at samle penge ind til børn med kritiske sygdomme og deres familier.
Hvert eneste år ansøger tusindvis af mennesker om en plads på det populære cykelhold. Thomas Axelsen, der til daglig er project manager i Lindab, var én af de heldige, som blev optaget på Team Sønderjylland og deltager på dette års tur.
”Vi er et hold af meget forskellige mennesker, men vi har alle det til fælles, at vi gerne vil tage ansvar og hjælpe med at samle penge ind til børnene og deres familier,” siger Thomas Axelsen og fortsætter:
”Vi er i fuld gang med træningen og ender med at have cyklet mellem 2.500 og 3.000 kilometer, inden den egentlige tur går i gang. Men med et formål, der er større end en selv, er det ikke noget problem,” fortæller han.
Stolt af at være en del af Lindab
Cyklen har fyldt rigtig meget i Thomas Axelsens hverdag lige siden optagelsen på holdet. Både i fritiden, hvor Thomas træner op til turen med det sønderjyske hold, og på arbejdet i Lindab, hvor kollegerne følger engageret med fra sidelinjen.
Sidste år var Lindab sølvsponsor af Team Rynkeby, men i år har virksomheden opgraderet til at være guldsponsor for at støtte op om Thomas. Med opgraderingen fulgte print af det blå-hvide Lindab-logo på det sønderjyske holds cykeltrøjer. Et logo, som Thomas Axelsen bærer med stolthed.
”Jeg er rigtig glad for, at min arbejdsplads støtter op om projektet. Det er noget af det, der gør, at jeg er stolt af at være ansat i Lindab. Det er et helt fantastisk sted at være, og derfor har jeg været her i 20 år,” siger Thomas Axelsen.
Medvind fra arbejdspladsen
Medarbejdernes trivsel er i højsædet i Lindab, hvor glade medarbejdere og glade kunder ifølge Marketing- og HR Manager Heino Juhl er tæt forbundet.
”For os hænger glade medarbejdere og evnen til at yde god service sammen. Vi er rigtig stolte af vores medarbejdere i Lindab. Derfor støtter vi selvfølgelig også op om særlige indsatser, som den Thomas yder for Team Rynkeby,” siger Heino Juhl.
”Med sin deltagelse hjælper Thomas nogle af dem som er hårdest ramt i samfundet på en måde, som forbinder motion, sundhed og et stærkt sammenhold i Team Rynkeby. Med Lindab-logoet på trøjen repræsenterer han hele Lindab-familien på turen til Paris, og det er vi meget stolte over at støtte,” siger Heino Juhl.
Team Rynkeby har afgang den 29. juni, hvor Thomas og Team Rynkeby Sønderjylland har over 1.200 km i vente på deres livs cykeltur, inden de når Paris.
Nøgleord
Kontakter
Thomas Skjøth Eriksen
Marketing Projektleder, Lindab A/S
thomas.eriksen@lindab.com
+45 73 99 73 35
Om Lindab
Lindab er en international svensk koncern fremstiller produkter og systemløsninger til forenkling af byggeri og forbedring af indeklima til byggeindustrien og ventilationsbranchen.
Koncernen har 5.000 ansatte i 20 lande. Lindab har sit danske hovedkontor i Haderslev og beskæftiger 500 medarbejdere fordelt i flere afdelinger i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Lindab A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lindab A/S
Vækst, opkøb og energioptimering prægede 2024 for Lindab A/S23.6.2025 11:12:27 CEST | Pressemeddelelse
I kraft af blandt andet nye datterselskaber og forstærket fokus på miljøcertificering leverer Lindab A/S solide resultater i 2024. Opkøbet af Venti A/S har desuden styrket virksomhedens position i teknisk ventilation til krævende byggerier.
Over tyve procent af vores medarbejdere er over 60 år3.4.2025 14:03:43 CEST | Nyhed
I en tid, hvor mange virksomheder kæmper med at finde kvalificeret arbejdskraft, har Lindab skabt en kultur, hvor seniorer er velkomne, hvor de trives og hvor de bliver længere i jobbet. Erfaringen viser, at det gavner den daglige drift og konkurrenceevnen.
Produktion lukker, salg og service styrkes20.3.2025 12:26:45 CET | Pressemeddelelse
Lindab vil samle kræfterne i Aalborg om lager, butik og servicering af kunder efter lukning af produktionen på adressen.
Årshilsen fra ventilationsafdelingen - vi ser ind i et spændende 202517.12.2024 16:34:35 CET | Pressemeddelelse
Tilbage i juni kunne vi i Lindab sammen med ventilationsvirksomheden Venti fra Aarhus offentliggøre nyheden om en integration af Venti i Lindab.
Søren siger farvel til Venti og goddag til Lindab17.12.2024 16:00:00 CET | Pressemeddelelse
Venti-direktør efter Lindab-opkøb: Fælles værdier var udslagsgivende
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum