Boligbrief: Maj afslutter godt forår for boligmarkedet
Boliginteressen fortsætter op i maj på tværs af boligtyper tog retter sig dermed yderligere oven på et dyk i vinter, viser nye tal fra Home og Danske Bank

For tredje måned i træk var køberne mere på færde – i alle tre boligtyper.
Antallet af fremviste huse steg med 0,6 procent, ejerlejligheder med 2,1 procent og sommerhuse med 1 procent fra april til maj, viser ’Boligbrief’ fra Home og Danske Bank.
Dermed fortsætter interessen med at rette sig oven på dykket henover vinteren, hvor antallet af fremvisninger faldt i fem måneder.
Fremvisninger varsler handler
”Fremvisninger siger noget om, hvad vi kan forvente af handler de næste måneder. Her viser tallene altså, at boligmarkedet har sparket vinterstøvlerne af. Nu er der populært sagt sneakers og sandaler på fødderne. Fremgangen, vi ser i maj og i månederne før, er nemlig mere end bare normal sæson-fremgang,” siger Henrik Hauthorn Jensen, der er senior kommunikationskonsulent og talsperson i Home-kæden, med henvisning til, at Boligbrief er korrigeret for sæson.
Danske Bank konkluderer, at ’det brede boligmarked’, husmarkedet, går fint. Huspriserne er stort set uændrede sammenlignet med april og ligger godt 6 procent højere end for et år siden.
”Antallet af handler er også uændret og ligger på niveau med umiddelbart før pandemien,” konkluderer chefanalytiker Bjørn Tangaa Sillemann i Danske Bank.
Prognose: Priser frem i '24 og '25
Banken har netop udsendt en ny prognose for dansk økonomi, og her forventer økonomerne en husprisvækst på 4,0 procent i 2024 og 2,5 procent i 2025.
”Dermed vil huspriserne på landsplan også komme op omkring det niveau, de havde for to år siden, hvor priserne toppede, inden rentestigningerne sendte dem ned. Genopretningen af forbrugernes købekraft og udsigten til lidt lavere flexrenter vil understøtte markedet, når vi kigger fremad,” skriver han i kommentaren til månedens Boligbrief.
Måneds- og årsudviklingen: Se tabeller for fremvisninger, handler og priser i vedhæftede pdf.
Fakta om home Boligbrief:
- homes Boligbrief tager den aktuelle temperatur på det danske boligmarked med udgangspunkt i de bolighandler, der hver måned sker hos home. Rapporten giver et overblik over fremvisninger, salgsaktivitet og priser. Rapporten udarbejdes og udsendes hver måned i samarbejde med Danske Bank.
- Fremvisningsaktiviteten er en indikator for, hvordan salget af huse, lejligheder og sommerhuse vil udvikle sig i de kommende måneder, mens salgsaktivitet og priser giver helt aktuelle indblik i temperaturen på boligmarkedet her og nu.
- Boligbrief indeholder tal for udviklingen på boligmarkedet både på landsplan og i de enkelte regioner.
Kontakter
Henrik Hauthorn JensenTalsperson - presseservice & analyse. Senior kommunikationskonsulent
Tlf:2043 3514hehj@home.dkVedhæftede filer
Links
Om home
home-kæden - kort fortalt
home er ejendomsmæglerkæde for Danske Bank-koncernen og et 100 % ejet datterselskab af Realkredit Danmark.
Det er homes mission at være ejendomsmægler for alle, der flytter.
I home hjælper vi dig godt på plads i boliglivet.
- home er en af landets mest kendte ejendomsmæglerkæder
- home blev stiftet den 1. august 1989
- home omsætter årligt boliger for en værdi af 30-35 mia. kr.
- home har ca. 850 ansatte
- home er en franchise-kæde
- home har ca. 120 franchisetagere
- home har 185 home-butikker fordelt over hele landet**
- homes ejendomsmæglere formidler også lejeboliger
- home har særligt uddannede køberrådgivere
- home har 4 servicecentre, hvor specialister klarer alt papirarbejdet i handlen.
Find nærmeste home-forretning her, eller ring på tlf. 8615 4300.
Kom godt hjem!
* Kilde: Analyseinstituttet YouGov, brandtracking.
** medio 2022.
Følg pressemeddelelser fra home a/s
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra home a/s
Store investeringer: Her er de mest populære boligforbedringer16.6.2025 07:19:05 CEST | Pressemeddelelse
Top 5 ’bolig-upgrade’: Se her, hvad køberne kaster sig over i deres nye hjem. I snit bruger de over 250.000 kr.
'Grøn bølge' på boligmarkedet i maj4.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Boligbrief fra Home og Danske Bank viser fremgang i fremvisninger, handler og priser sammenlignet med maj sidste år
Nu starter udlejning af 160 lejligheder i Postbyen21.5.2025 07:25:09 CEST | Pressemeddelelse
København: De første lejligheder er allerede reserveret efter få dage i markedet, oplyser Home-mægleren, der står for udlejningen for Danica Ejendomme
Odense: Privat P-plads solgt på rekordfart13.5.2025 07:13:10 CEST | Pressemeddelelse
Parkeringsplads under TBT Tower i Odense C, er solgt til én af flere interesserede købere, oplyser Home. Se prisen her
Boligkøbere bruger flere penge på deres nye hjem7.5.2025 07:05:00 CEST | Pressemeddelelse
En stigning på næsten 50.000 kr. – flere bruger mellem 100.000 og 250.000 kr. Vi bygger 'rede' i usikre tider
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum