Moesgaard Museum

Oplev de første guder på Moesgaard

Del

Til oktober åbner Moesgaards tiende særudstilling Moder Jord. Udstillingen tager publikum 10.000 år tilbage til en tid præget af altomfattende forandringer, da mennesket begynder at dyrke jorden og bliver massivt optagede af det guddommelige.

Tyregud
Tyregud Illustration af Kristian Bay Kirk Moesgaard Museum

Særudstillingen Moder Jord er en farverig fortælling om stenaldermenneskets fascination af det guddommelige, som vi følger fra den første frugtbarhedskult i Mellemøsten til de gådefulde ceremonier ved Stonehenge i England. Vi følger gudedyrkelsen i den periode, hvor mennesket ophører med at leve nomadisk, men bosætter sig og begynder at dyrke jorden.  

Landbruget spreder sig i begyndelsen af bondestenalderen fra det frodige Mellemøsten langs floderne og ind i Europas urskove. Med muskelkraft omformer de nye tilflyttere landet til bopladser og marker og skaber hjem for sig selv og deres husdyr, hvor der før var vild natur.  

Udstillingen er baseret på den nyeste forskning, som peger på, at bondestenalderen var en periode fuld af mystik, frugtbarhedsgudinder og besjælet natur.  

Moder Jord er historien om menneskets årtusindlange forhold til naturens kræfter. Vi bliver taget med ind i en vild og fremmed verden med mystiske ritualer, men samtidig er der noget meget genkendeligt i spil. I den periode, som udstillingen dækker, ser vi nogle helt fundamentale byggesten blive lagt: Det gælder menneskets forhold til dyr og planter og på et mere eksistentielt plan vores forestillinger om frugtbarhed, liv og død,” siger Mads Kähler Holst, Direktør på Moesgaard Museum.    

Fakta:  

Særudstillingen Moder Jord åbner på Moesgaard den 11. oktober 2024.  

Udstillingen er den 10. af Moesgaards store særudstillinger. Udstillingsåbningen er sammenfaldende med 10-års jubilæet for Moesgaards ikoniske udstillingsbygning tegnet af arkitekt Henning Larsen.  

Udstillingen er støttet af Augustinus Fonden, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Beckett Fonden, Knud Højgaards Fond og Per og Lise Aarsleffs Fond.  

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Tyreguden foran Stonehenge.
Tyreguden foran Stonehenge.
Illustration af Kristian Bay Kirk Moesgaard Museum
Download

Links

Moesgaard Museum

Moesgaard Museum er et kulturhistorisk museum, der viser arkæologiske og etnografiske udstillinger i international klasse. Museet forsker i og formidler menneskelivets mangfoldighed i et tæt samarbejde med Aarhus Universitet. Moesgaard Museum omfatter afdelingen i Højbjerg ved Aarhus, Vikingemuseet i Aarhus, Odder og Samsø museer.

Følg pressemeddelelser fra Moesgaard Museum

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Moesgaard Museum

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye