Børn kommer til at føle sig som OL-atleter til DIF Skole OL-finalen
Indmarch, fakkeltænding og mixed zone. Med OL i Paris lige rundt om hjørnet, er DIF Skole OL med til at skabe en særlig OL-atmosfære for børn frem mod OL i Paris.

Over 7.400 glade og spændte skolebørn fra hele landet samles d. 11-14. juni i Billund til den årlige Skole OL-finale, som byder på en oplevelse, der spejler sig i det rigtige OL. Med indmarch, fakkeltænding og konkurrencer tilpasset børnenes niveau, får de unge deltagere en smagsprøve på den olympiske ånd og fællesskabets magi.
"Skole OL-finalen er en fantastisk mulighed for vores skolebørn til at opleve noget, der på flere områder kan minde om den olympiske oplevelse. Her får børnene ikke kun lov til at konkurrere og have det sjovt, men også til at opleve fællesskabet og den særlige atmosfære, der kendetegnes ved et OL," siger Søren Simonsen, chef de mission i DIF, der også er Danmarks Olympiske Komité.
En appetitvækker på OL
Et af de unikke elementer ved DIF Skole OL er, at børnene bliver mødt af en række olympiske elementer og får mulighed for at føle sig som ægte OL-atleter. Udvalgte børn fra de enkelte klasser går indmarch med skolens navn og klassetrin på et skilt, mens de bliver klappet ind af de andre elever. Hver dag løber tre børn ind med den skole olympiske fakkel og tænder OL-ilden, hvorefter børnene løber motionsløb sammen, inden de skal ud og dyste i den sportsgren, de har kvalificeret sig i. Det hele slutter af med en præmieoverrækkelse.
Med OL i Paris lige rundt om hjørnet, så er det oplagt at give skolebørn en lille appetitvækker på OL, der kan være med til at skabe en større interesse blandt de næste generationer, når det rigtige OL skydes i gang den 26. juli.
”Det er helt oplagt i år med det ekstra olympiske fokus i børnehøjde, nu hvor OL for en gangs skyld afvikles i en europæisk tidszone. DIF Skole OL skal gerne være med til at få børnene til at blive mere nysgerrige på, hvad OL er for en størrelse,” siger Søren Simonsen.
Fra en pause i atletzonen til en dopingkontrolstation
Skole OL-finalen byder på en bred vifte af ekstra aktiviteter, som er designet til at engagere og inspirere børnene. Bilka bidrager i år med Billies atletzone, der er designet til at være det perfekte sted, hvor børnene kan slappe af, spille spil og hænge ud sammen med de andre børn fra forskellige skoler. De kan selvfølgelig også møde Billie.
Børnene kan også tage forbi Danish Crown, hvor de kan teste deres madmod med madmodslykkehjullet og prøve sjove konkurrencer. Derudover er Danish Crown madleverandør ved Skole OL-finalen og sørger for, at de overnattende børn får brændstof nok til de mange aktiviteter ved Skole OL-finalen.
Når de rigtige atleter er til OL, så skal de gennem mixed zone og blive interviewet af pressen. For at skabe en helhedsoplevelse for børnene, vil børnene selv få mulighed for at blive interviewet eller selv interviewe og dermed lege journalister og OL-atleter samen med deres klassekammerater.
Der kommer også til at være en OL-zone, hvor børnene kan blive klogere på OL-historien, og så vil Anti Doping Danmark have en dopingkontrolstation i børnehøjde, hvor de lærer om, hvad det vil sige at afgive en dopingprøve, hvordan det foregår og hvorfor det er vigtigt.
Nøgleord
Kontakter
Siska Bengtsson RonaKommunikationskonsulent, DIF Skole OL
Tlf:20944149sisb@dif.dkJanni Johanne ThraneProjektleder, DIF Skole OL
Tlf:28868402jat@dif.dkLinks
DIF Skole OL er hele Danmarks officielle olympiske lege for skoleelever fra 0.-8. klasse og en appetitvækker på dansk idrætsforeningsliv. DIF Skole OL har siden 2009 haft fokus på at sætte børn i bevægelse ved at skabe aktiviteter, der kan integreres i idrætsundervisningen på alle klassetrin.
Gennem DIF Skole OL møder børnene en bred vifte af forskellige sportsgrene i dansk idrætsforeningsliv. DIF Skole OL faciliterer i samarbejde med foreningslivet udviklingen af de deltagende sportsgrene, så børnene møder sporten i øjenhøjde og oplever idræt som sjovt og udviklende i fællesskab med andre gennem klassekonkurrencer.
Alle sportsgrenene formidles med udgangspunkt i de tre børneolympiske værdier: Fællesskab, Færdighed og Fairplay.
Det er DIF (Danmarks Idrætsforbund), der står bag DIF Skole OL, som støttes af Nordea-fonden, TrygFonden, Billund Kommune og Ole Kirk’s Fond. Salling Group (repræsenteret ved Bilka) bidrager med et sponsorat til Skole OL, og Danish Crown sponserer aftensmad til de overnattende børn til finalen. Herudover samarbejder Skole OL med flere specialforbund og kommuner.

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Nyt samarbejde om flere idræts- og friluftsskove9.5.2025 10:21:29 CEST | Pressemeddelelse
DIF og Klimaskovfonden er gået sammen om at skabe mere skov – for klimaet, naturen og danskernes aktive idræts- og friluftsliv.
Poul Schmith og dansk idræt forlænger OL-partnerskab6.5.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det stærke partnerskab mellem advokatfirmaet Poul Schmith og dansk bredde- og eliteidræt fortsætter. Efter fire år som olympisk partner for Danmarks Idrætsforbund (DIF) og Team Danmark er der nu indgået en ny aftale, som løber frem til og med OL i Los Angeles i 2028.
Medbestemmelse og fokus på sociale relationer: Ekspertgruppe klar med anbefalinger til trivsel i idrætsforeninger6.5.2025 07:29:49 CEST | Pressemeddelelse
Med hjælp fra 13 førende forskere og eksperter på børn og unges trivsel i idrætten offentliggør DIF nu anbefalinger til, hvordan idrætsfællesskaberne understøtter Trivselskommissionens anbefalinger om at fremme børn og unges trivsel. I FC Holte har de med 10 ritualer vist vejen.
Surf & SUP Danmark er Årets Specialforbund 20253.5.2025 13:20:15 CEST | Pressemeddelelse
Surf & SUP Danmark har vundet DIF’s pris Årets Specialforbund 2025. Med i opløbet var også Rugby Danmark og Bordtennis Danmark. Udover æren modtager Surf & SUP Danmark 100.000 kr. og et bidragsbevis fra Klimaskovfonden.
Hans Natorp genvalgt som formand for DIF3.5.2025 12:53:32 CEST | Pressemeddelelse
Formanden for Danmarks Idrætsforbund hedder også de to kommende år Hans Natorp. Det står klart efter forbundets årsmøde i Idrættens Hus. Ny i bestyrelsen er Pia Johansen fra SvømDanmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum