Stort fald i bankernes renter på boliglån i maj – flere fald på vej
Mybankers rentestatistik for maj 2024
Bankernes priskrig på boliglån ses nu direkte i de tilbud, bankkunder får tilbudt gennem bankportalen Mybanker. Det viser Mybankers rentestatistik for maj måned.

Den priskrig, der er brudt ud mellem bankerne på boliglån i banken, ses nu direkte i de renter, bankkunderne bliver tilbudt. Det viser Mybankers rentestatistik for maj måned. Den gennemsnitlige rente på boliglån i banken – den såkaldte efterfinansiering – som bankerne har tilbudt kunder gennem bankportalen Mybanker, er faldet med 0,5 procentpoint i maj til 6,1 pct. Det er det største rentefald i statistikkens historie, der går tilbage til 2019.
”Jeg forventer endda at se yderligere fald i juni, for priskrigen har haft en dominoeffekt, hvor flere og flere banker løbende har meldt sig ind i kampen gennem hele maj måned. Derfor har vi slet ikke set den fulde effekt i vores data for maj. Læg dertil en mulig effekt af, at ECB med stor sandsynlighed sænker renten på torsdag, hvilket kan få de resterende banker til at følge med ned i juni”, siger Mybankers cheføkonom Jens Hjarsbech.
Bankernes priskrig har i høj grad været fokuseret på banklån til ejerboliger, og derfor bød maj kun på et begrænset fald i de tilbudte renter på lån til andelsboliger. Den gennemsnitlige rente, Mybankers brugere blev tilbudt til andelsboliglån i maj, lå på 5 pct.
”Andelsboligrenten er faldet svagt hver måned de seneste halve år, men samlet set mindre end det fald vi så i boliglånsrenten i maj. Jeg forventer dog også fortsat fald i andelsboligrenten i juni, selvom priskrigen ikke har raset i særlig stort omfang på andelsboliglån, da en rentesænkning fra ECB’s side bør have en effekt”, siger Jens Hjarsbech.

Rekordhøj forskel på laveste og højeste tilbudte rente
Den gennemsnitlige rente dækker over mærkbare forskelle på de højeste og laveste renter, Mybankers brugere er blevet tilbudt af bankerne. I gennemsnit har der de seneste tre måneder været en forskel på over 1 procentpoint for boliglån og ca. 0,5 procentpoint for andelsboliglån. Det er det højeste gennemsnitlige spænd vi har set i statistikken for boliglån.
Dette gennemsnit for de seneste tre måneder undervurderer endda det store hop i det gennemsnitlige rentespænd på boliglån, der har været i maj, hvor spændet lå på 1,6 procentpoint i gennemsnit. Nogle brugere har endda oplevet forskelle på de højeste og laveste tilbudte boliglånsrenter på omkring fire procentpoint.
”Bankerne har gradvist meldt sig ind i priskrigen på boliglån, og derfor er det ikke overraskende, at der er særligt store forskelle på de tilbudte renter i maj. Det viser jo, at man som bankkunde skal huske at indhente tilbud fra mere end en bank, for der kan være rigtig mange penge at spare ved at se sig om. Særligt lige nu, hvor der er store bevægelser i markedet”, siger Jens Hjarsbech.
Køber man en ejerbolig og finansierer 15 pct. med banklån, betyder en forskel på 1 procentpoint en mulig besparelse på 6.000 kr. årligt.

Bag tallene
Mybankers rentestatistik bygger på de renter, brugere af bankportalen Mybanker får tilbudt af bankerne, når de indsender en ansøgning gennem Mybanker. Hver bruger modtager tilbud fra op til fem banker. Ikke alle ansøgninger ender med et skift til et af de tilbydende banker, og det er ikke altid, brugerne vælger de laveste renter. Derfor er rentestatistikken ikke et udtryk for brugernes nye rente i bankerne, men de renter, bankerne tilbyder potentielt nye kunder.
Bankerne sætter bl.a. deres renter på baggrund af kundernes individuelle forhold som fx aktiver, gæld, indkomst, lånehov mv. Derfor er den gennemsnitlige rente ikke et udtryk for den rente, alle bankkunder bliver tilbudt.
Rentestatistikken dækker over flere tusinde tilbud fra bankerne hver måned til privatpersoner i Danmark. Rentetilbuddene kommer fra Mybankers partnerbanker, der tæller både små, mellemstore og store banker.
Renten er opgjort som den effektive årlige rente.
Andelsboliglån er banklån med sikkerhed i en andelsbolig. Boliglån er banklån med sikkerhed i en ejerbolig eller fritidsbolig. Det omfatter ikke prioritetslån eller ”realkreditlignende banklån” men derimod de boliglån, en boligejer eller -køber vil have i banken ud over realkreditlånet (såkaldt efterfinansiering).
Nationalbanken offentliggør også en månedlig statistik for bankernes renter på lån til boligformål, der dog ikke kan opdeles på boliglån og andelsboliglån. Nationalbankens statistik indeholder også prioritetslån og andre realkreditlignende banklån, hvorfor renten ofte vil være lavere end i Mybankers rentestatistik, da renten på disse lån typisk er lavere.
Mybankers rentestatistik udkom første gang i begyndelsen af maj 2024 og udkommer som udgangspunkt 2. hverdag efter månedsafslutning.
Nøgleord
Kontakter
Jens HjarsbechCheføkonom i Mybanker
Analyser og indsigter i dansk økonomi og det danske bank-, bolig- og rentemarked
Billeder
Vedhæftede filer
Links
Om Mybanker
Mybanker er en bankplatform, der bygger bro mellem borger, samfund og banksektoren
Følg pressemeddelelser fra Mybanker
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Mybanker
Her er Danmarks bedste bank 20254.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mybankers årlige bankundersøgelse viser en stigende tilfredshed med bankerne i 2025. 70 pct. af respondenterne vil anbefale deres egen bank til andre mod 62 pct. sidste år.
Laveste rente på boliglån i banken i flere år3.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mybankers rentestatistik for maj 2025 Bankernes renter på både boliglån og andelsboliglån faldt yderligere i maj måned, og boliglånsrenten er nu den laveste i statistikkens historie. Det viser denne måneds rentestatistik fra Mybanker.
Sådan sikrer du det laveste gebyr, når du betaler med kort på ferien28.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
For mange danskere går sommerferien snart til udlandet. Og selvom det fortsat kan være en god ide at have kontanter til de små køb i mange lande, kan betalingskortet bruges til langt det meste. Men når du betaler med kort i udlandet, skal du være opmærksom på, at bankerne opkræver et valutagebyr. Gebyret afhænger af, hvilken bank og hvilket betalingskort du har – vi giver et overblik her.
KORREKTION - Så store var friværdierne i landets kommuner i 202316.5.2025 10:15:46 CEST | Pressemeddelelse
Pressemeddelelsen om friværdier i landets kommuner i 2023 fra mandag 12/5 indeholdt forkerte tal for friværdierne. Dette er rettet i denne udgave. Tal for ændringer i friværdierne var korrekte. Ligesom der er meget store forskelle på boligpriserne på tværs af landet, så er der også store forskelle på friværdierne. Vi opgør her de gennemsnitlige friværdier for boligejerne i landets kommuner ved udgangen af 2023.
Så store var friværdierne i landets kommuner i 202312.5.2025 08:36:03 CEST | Pressemeddelelse
Ligesom der er meget store forskelle på boligpriserne på tværs af landet, så er der også store forskelle på friværdierne. Vi opgør her de gennemsnitlige friværdier for boligejerne i landets kommuner ved udgangen af 2023.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum