Rundetaarn

Arv, affald og alternative virkeligheder: International kunstnerduo indtager Rundetaarn

Del

Hvad efterlader vi os, når vi tager herfra? Hvad gemmes, hvad glemmes, og hvilke brudstykker lever videre, når vi dør? Det spørger de tysk-svenske kunstnere Christoph og Sebastian Mügge om, når de rykker ind i Rundetaarns Bibliotekssal med en spektakulær stedsspecifik udstilling.

Pressebillede for "Lost Library Legends" i Rundetaarn.
Pressebillede for "Lost Library Legends" i Rundetaarn. Christoph Mügge

Med udstillingen “Lost Library Legends” undersøger Christoph og Sebastian Mügge de spor, vi efterlader os, og hvordan arven fra et levet liv står tilbage som en fragmenteret samling af skrald, skatte, minder, hemmeligheder og muligvis misvisende informationer.

Rod, rigdomme og røverhistorier
Udstillingen finder sted i Rundetaarns Bibliotekssal, der frem til 1861 husede Københavns Universitets bogsamling. Salen har siden været brugt til forskellige formål, før den i 1987 åbnede som udstillingsrum. Nu indtager de to kunstnere rummets 800 kvadratmeter og skaber et nyt bibliotek af excentriske efterladenskaber, der sammenvæver historier fra fortid og nutid med utrolige anekdoter, der slører grænsen mellem fakta og fiktion. Massive samlinger af indkøbslister, konservesdåser, toiletpapir og cigaretpakker iscenesættes side om side med Mügge-brødrenes tegninger og digitale værker samt udlånte genstande fra Rundetaarns samling og donationer fra lokale københavnere.

I mødet med udstillingen inviteres publikum også til at tænke over deres eget eftermæle og reflektere over de efterladtes udfordringer ved at skulle navigere i et skatkammer af rod, rigdomme og både hele og halve sandheder.

Den enes skrald er den andens skat
Kunstnerne opfordrer lige nu københavnere til bidrage til udstillingen ved at skille sig af med mindre og overflødige genstande, som kan blive en del af den tankevækkende kunstinstallation i Rundetaarn. Læs mere om at donere til udstillingen her.

Om kunstnerne
Brødrene Christoph og Sebastian Mügge er begge født i Tyskland, men bor i dag i Sverige. Som kunstnerduo skaber de stedsspecifikke projekter i stor skala baseret på en kombination af fundne materialer og egne stilarter og teknikker. Deres udstillinger udforsker grænselandet mellem sandhed og fiktion, når de på humoristisk vis tager livtag med temaer som historiefortælling og de fysiske og digitale spor, vi efterlader os, når vi dør.

“Lost Library Legends” kan opleves i Bibliotekssalen, Rundetaarn, fra den 22. juni til den 11. august. På åbningsdagen kan man møde kunstnerne, når de viser rundt i udstillingen kl. 16-17.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Tidligere udstilling af Christoph og Sebastian Mügge: "BTHVNs Messie Service - Ode an die Grantigkeit", Kunstverein Baden i Baden, Østrig.
Tidligere udstilling af Christoph og Sebastian Mügge: "BTHVNs Messie Service - Ode an die Grantigkeit", Kunstverein Baden i Baden, Østrig.
Download
Tidligere udstilling af Christoph og Sebastian Mügge: "Tony Aristotle's Tavern of Wisdom and Wit", Space52 i Athen, Grækenland.
Tidligere udstilling af Christoph og Sebastian Mügge: "Tony Aristotle's Tavern of Wisdom and Wit", Space52 i Athen, Grækenland.
Download
Tidligere udstilling af Christoph og Sebastian Mügge:  "Circular Faroe Tales", Nordens Hus på Færøerne.
Tidligere udstilling af Christoph og Sebastian Mügge: "Circular Faroe Tales", Nordens Hus på Færøerne.
Download
Tidligere udstilling af Christoph og Sebastian Mügge: "Triple Blue - last sms before death carved in porcelain in microscopic letters", 38CC i Delft, Holland.

"Lost Library Legends". Digitalt værk af Christoph Mügge
"Lost Library Legends". Digitalt værk af Christoph Mügge
Christoph Mügge
Download

Links

Om Rundetaarn

Med sin karakteristiske Sneglegang er Rundetaarn et af Danmarks mest ikoniske bygningsværker. Tårnet blev opført af Christian IV til Københavns Universitets observatorium i 1642. Rundetaarn rummer i dag også skiftende udstillinger, koncerter og andre aktiviteter i Bibliotekssalen halvvejs oppe i tårnet på etagen over Trinitatis Kirke.

Følg pressemeddelelser fra Rundetaarn

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Rundetaarn

Selskabet for Naturlærens Udbredelse fejrer 200 års jubilæum med udstilling i Rundetaarn31.7.2024 10:20:05 CEST | Pressemeddelelse

Fra 17. august til 20. oktober markerer Selskabet for Naturlærens Udbredelse (SNU) sit 200 års jubilæum. Det sker i Rundetaarn med en udstilling om forskningens betydning for vores hverdag, særlige skoleforløb for naturfagene og en række foredrag med talere fra videnskabens verden – heriblandt astrofysiker Anja C. Andersen, professor dr.med. Liselotte Højgaard og museumsinspektør ved Steno Museet, Hans Buhl.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye