Region Sjælland: Økonomiaftale udvikler sundhedsvæsnet og sætter spot på ulighed
Med aftalen om regionernes økonomi for 2025 gives et samlet løft på næsten 2 mia. kr. ekstra til driften samt 600 mio. kr. til allerede i år at tøjle stigende udgifter. Regionsrådsformand Heino Knudsen glæder sig over en god aftale med regeringen og er særligt tilfreds med, at det er lykkes at få en pulje på 100 mio. kr. med i aftalen til at bekæmpe ulighed i sundhed i Region Sjælland og Region Nordjylland.
Danske Regioner og Regeringen har i nat indgået en aftale om næste års økonomi. Den indeholder et løft samlet set til regionerne på 1,95 mia. kr., der skal give mulighed for at investere i og udvikle sundhedsvæsnet.
- Der er tale om en rigtig god og stærk aftale, der betyder, at vi kan have fokus på både en styrkelse og en udvikling af vores sundhedsvæsen. Og så er jeg rigtig godt tilfreds med, at de stigende udgifter, vi oplever i år, adresseres med et ekstraordinært løft i 2024 på samlet 600 mio kr., som vil give ca. 90 mio. kr. ekstra til Region Sjælland allerede i år. Vi har budgetudfordringer i år, og denne aftale er med til, at vi kan holde aktiviteten oppe i vores sundhedsvæsen til gavn for vores patienter, siger regionsrådsformand Heino Knudsen.
Sjælland særligt udfordret på ulighed
Der er ulighed i sundhedsvæsenet i Danmark. Det gælder ikke mindst flere steder i Region Sjælland, som er den region i landet, hvor der er færrest læger i forhold til befolkningens størrelse. Derfor er Heino Knudsen især begejstret for, at det i økonomiaftalen er lykkes at sikre 100 mio. kr. specifikt til de regioner, der har mindre end 3 læger pr. 1.000 indbyggere – i praksis Region Sjælland og Region Nordjylland.
- At mindske den ulighed, der findes i sundhedsvæsnet, er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år. Det er et fokus, som vi i Regionsrådet bliver ved med at forfølge, da det er en af vores velfærdssamfunds største udfordringer og urimeligheder. Derfor er det dejligt, at det arbejde bærer frugt. En ulighedspulje på 100 mio. kr. kan i sig selv ikke løse uligheden, der er i sundhedsvæsenet, men det er en vigtig prioritering til vores arbejde for mere lighed og flere læger, og det er et vigtigt, at vi i regionerne og Regeringen sammen tager et fælles ansvar for at skabe bedre vilkår for en bedre lægedækning til gavn for vores borgere i Region Sjælland, siger Heino Knudsen.
Læger dér, hvor behov er størst
Han påpeger at opgaven i Region Sjælland er en anden end i flere andre regioner, da befolkningssammensætningen er anderledes, og at behovet derfor er større i Region Sjælland.
- Det er helt afgørende, at vi nationalt kigger på fordelingen af læger, så lægerne kommer derud, hvor lægemanglen er størst, og hvor borgerne har mest behov. Jeg er rigtig glad for, at vi med denne ulighedspulje nu i fællesskab har taget hul på løsninger af den udfordring, og det er vigtigt, at det også sætter retning for fremtiden efter 2025, så vi kan få udlignet den ulighed, der er i Danmark på sundhedsområdet, siger Heino Knudsen.
Kontakter
Heino KnudsenRegionsrådsformand
Tlf:51 14 54 96heikn@regionsjaelland.dkFølg pressemeddelelser fra Region Sjælland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Sjælland
Nye lægeklinikker skyder op i Region Sjælland1.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fire nye lægeklinikker forventes at slå dørene op i juli. Og flere er på vej. Samlet forventes 16 flere praktiserende læger at begynde i regionen den kommende tid. De skal være med til at sikre flere læger, hvor behovet er størst.
Forsøg med ny flexbus-rute skal give bedre kollektiv trafik i landområder30.6.2025 11:09:05 CEST | Pressemeddelelse
En ny type kollektiv trafik har set dagens lys i Vordingborg Kommune – en flexbus på rute. Buslinje 668 er en del af et forsøgsprojekt igangsat af Region Sjælland, der skal afprøve nye løsninger for kollektiv trafik i landområder.
Udfordringer og fællesskab for børn og unge med synsnedsættelse26.6.2025 14:25:18 CEST | Pressemeddelelse
Judo. Svømning. Racer-tandem. Ridning på kæphest eller ægte hest. Fest med koncert, pizza og popcorn. Det er blot et udpluk af aktiviteterne på en uges sommerskole for børn og unge med synsnedsættelser på Synscenter Refsnæs i Kalundborg.
Region Sjælland indfører ny shuttlebus i Slagelse og flere afgange på centrale buslinjer26.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra på søndag - den 29. juni - får borgere i Region Sjælland markant bedre muligheder for at komme hurtigt og nemt frem med kollektiv trafik. En ny shuttlebuslinje mellem Slagelse Station og Slagelse Sygehus samt opgraderinger af to regionale buslinjer skal gøre det endnu mere attraktivt at vælge bussen.
Mere nær sundhed: Region Sjælland gør det gratis at gå til fodterapeut for en række patienter25.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En række diabetespatienter tilbydes snart mere og nær behandling hos den lokale fodterapeut. En dispensation fra indenrigs- og sundhedsministeren og midler fra regionens budgetaftale baner vejen for indsatsen, som kan være med til at forebygge amputationer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum