DI Sydvestjylland

Køletekniker er Årets Lærling i Sydvestjylland

Del

Det bliver Nicolai Kyhn fra Johnson Controls Køleteknik i Vejen, der får prisen som Årets Lærling af DI Sydvestjylland.

Fra højre: bestyrelsesleder for DI Sydvestjylland Jesper Toft Mathiasen, Koncerndirektør i Claus Sørensen Gruppen, bestyrelsesmedlem i DI Sydvestjylland Henrik Jylov, Adm. dir. OTV Plast, Årets Lærling Nicolai Kyhn, serviceleder Christian Schilling, Johnson Controls, servicechef Suzanne Storgaard, Johnson Controls.
Fra højre: bestyrelsesleder for DI Sydvestjylland Jesper Toft Mathiasen, Koncerndirektør i Claus Sørensen Gruppen, bestyrelsesmedlem i DI Sydvestjylland Henrik Jylov, Adm. dir. OTV Plast, Årets Lærling Nicolai Kyhn, serviceleder Christian Schilling, Johnson Controls, servicechef Suzanne Storgaard, Johnson Controls.

Den fornemme pris blev uddelt ved DI Sydvestjyllands Erhvervstræf den 29. maj. Her var ca. 90 erhvervsfolk samlet for at drøfte behovet for arbejdskraft i Sydvestjylland.

Samtidig var der lejlighed til at hylde Årets Lærling.

Prisen blev overrakt af bestyrelsesmedlem i DI Sydvestjylland, Henrik Jylov, der til daglig er adm. dir. i virksomheden OTV Plast i Vejen.

- Vi har fået rigtigt mange gode indstillinger fra vores medlemmer i Sydvestjylland om, hvem der skal være Årets Lærling. Virksomhederne fortæller, at der er rigtigt mange dygtige unge mennesker derude. Og heldigvis for det. For virksomhederne har virkelig brug for dygtige unge medarbejdere. Men der var én indstilling, som vi synes lige havde noget ekstra. Og derfor går prisen i år til Nicolai Kyhn.

- Vi har i DI Sydvestjylland igennem mange år haft en tradition med, at udpege årets lærling blandt alle de elever og lærlinge, der er på DI-virksomheder i vores område. Det glæder vi os til hvert år. Det gør vi, fordi det altid er en festlig begivenhed med en masse glade mennesker, en stolt lærling, en stolt virksomhed, og ikke mindst stolte pårørende, siger Henrik Jylov.

Johnson Controls Køleteknik beskriver Nicolai Kyhn, som en lærling, der konsekvent har overgået forventningerne i løbet af læretiden. Han har vist en bemærkelsesværdig evne til at lære hurtigt, trives under pres og løse komplekse opgaver.

Desuden er Nicolai kendt for hans evne til at samarbejde effektivt med kolleger, modtage feedback konstruktivt og demonstrere en imponerende evne til at tage ansvar.

- I DI Sydvestjylland vil vi gerne give et skulderklap til en lærling eller en elev, der har været særligt engageret, dygtig, fagligt interesseret eller har udmærket sig på en særlig social måde i løbet af praktikperioden. Vi har brug for unge, der kan vise andre unge, at det faktisk er ret fedt at tage en uddannelse på en virksomhed, fordi det giver så mange muligheder fremadrettet. Derfor er det også en stor fornøjelsen af kunne overrække Lærlingeprisen til Nicolai, siger bestyrelsesleder for DI Sydvestjylland, Jesper Toft Mathiasen, koncerndirektør i Claus Sørensen Gruppen.

- Behovet for kvalificeret arbejdskraft er en af de største udfordringer  vores virksomheder står overfor i de kommende mange år. Det gælder på tværs af hele landet. Og på tværs af de fleste brancher. Derfor er det så vigtigt at unge mennesker vil tage en erhvervsuddannelse. Uden dem kommer vores virksomheder ikke langt, siger Jesper Toft Mathiasen.

Det er DI’s medlemsvirksomheder, der indstiller kandidater til prisen. Derefter vælger bestyrelsen for DI Sydvestjylland hvilken lærling eller elev, der skal modtage prisen.

Kontakter

For yderligere oplysninger kontakt:
Bestyrelsesleder for DI Sydvestjylland, Jesper Toft Mathiasen, 2944 5636, medlem af bestyrelsen Henrik Jylov, 2369 3533 eller chefkonsulent i DI Morten Karlsbjerg, tlf.: 2917 9440

For yderligere information om DI Sydvestjylland: Chefkonsulent Morten Karlsbjerg Mail: moka@di.dk - jhp@di.dk Tlf. 3377 3423 Mobil: 2917 9440

Følg pressemeddelelser fra DI Sydvestjylland

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI Sydvestjylland

Obligatorisk erhvervspraktik: Skolerne skal i gang med at skabe kontakt til virksomhederne nu16.10.2024 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse

Erhvervspraktik og klassebesøg hos lokale virksomheder er en del af skoleskemaet på mange skoler i Syd- og Sønderjylland. Men hvis det skal lykkes kommunerne allerede fra næste skoleår at opfylde nye lovkrav om, at alle elever i enten 7., 8. eller 9. klasse skal i en uges erhvervspraktik, skal skolerne i gang med at skabe kontakt til langt flere virksomheder. Udpeg en erhvervsplaymaker, lyder opfordringen fra DI Sydvestjylland.

Esbjerg Kommune går tilbage i DI undersøgelse af erhvervsvenlighed4.9.2024 19:30:00 CEST | Pressemeddelelse

Esbjerg Kommune bliver nr. 18 i DI’s årlige undersøgelse af erhvervsvenligheden i de danske kommuner. Det er en tilbagegang i forhold til sidste år, hvor Esbjerg Kommune blev nr. 10. - En placering som nr. 18 er ikke en dårlig placering i vores undersøgelse, hvor de fleste kommuner konkurrerer for at klare sig godt. Samtidig er Esbjerg den af de største kommuner, der klarer sig bedst. De andre store kommuner ligger faktisk langt nede på listen. Men der er selvfølgelig nogle temaer i undersøgelsen, som vi vil gå i dialog med Esbjerg Kommune om, siger bestyrelsesleder i DI Sydvestjylland, Jesper Toft Mathiasen, koncerndirektør i Claus Sørensen Gruppen. DI undersøger hvert år, hvor erhvervsvenlige kommunerne er. Det sker bl.a. ved at spørge de lokale virksomheder, hvordan de oplever kommunens indsats indenfor en række forskellige kategorier. Esbjerg Kommune går tilbage i flere af undersøgelsens kategorier. Det gælder f.eks. i kategorien ”Infrastruktur og Transport” . Her bliver det i år t

Billund Kommune går frem i DI undersøgelse om erhvervsvenlighed4.9.2024 19:30:00 CEST | Pressemeddelelse

Billund Kommune har i flere år klaret sig rigtigt godt i DI’s årlige undersøgelse Lokal Erhvervsvenlighed. De fleste år har kommunen endda været i top 10. Men i 2023 faldt Billund Kommune helt ned som nr. 21. Det er blevet markant bedre i 2024. Billund Kommune får en 11. plads i DI’s undersøgelse, hvor erhvervsvenligheden bliver undersøgt blandt alle danske kommuner. - I DI Sydvestjylland er vi rigtigt glade for at se, at Billund Kommune er på vej i den rigtige retning igen. Vi opfatter Billund Kommune som en erhvervsvenlig kommune med stort fokus på de lokale virksomheder, siger bestyrelsesleder for DI Sydvestjylland Jesper Toft Mathiasen, koncerndirektør for Claus Sørensen Gruppen. I DI’s undersøgelse bliver kommunerne målt på 10 forskellige kategorier, som alle er vigtige for de lokale virksomheder. Billund Kommune klarer sig i år særligt godt i kategorien ”Arbejdskraft”. Her får kommunen en flot 1. plads. - I en tid, hvor mange virksomheder har svært ved at tiltrække den nødvendige

Vejen Kommune får flot 3. plads i DI undersøgelse af erhvervsvenlighed4.9.2024 19:30:00 CEST | Pressemeddelelse

Vejen Kommune er én af de mest erhvervsvenlige kommuner i Danmark. Det bliver understreget igen i DI’s årlige undersøgelse Lokal Erhvervsvenlighed. Kommunen får en flot 3. plads i DI’s undersøgelse, hvor erhvervsvenligheden bliver undersøgt i alle landets kommuner. I undersøgelsen bliver kommunerne sammenlignet inden for 10 forskellige kategorier. - I DI Sydvestjylland betragter vi Vejen Kommune som en kommune med et stort fokus på det lokale erhvervsliv. Det bliver også understreget i vores undersøgelse i år. Vi oplever en meget stor konkurrence blandt særligt de jyske kommuner om at klare sig godt i undersøgelsen. Så en 3. plads blandt alle kommuner i Danmark er et rigtigt flot resultat, siger bestyrelsesleder i DI Sydvestjylland, Jesper Toft Mathiasen, koncerndirektør i Claus Sørensen Gruppen. I undersøgelsen bliver kommunerne sammenlignet inden for 10 forskellige kategorier. Vejen Kommune klarer sig særligt godt i kategorien ”Digitale Rammer”. Her får kommunen en flot 1. plads blan

Varde Kommune går tilbage i DI undersøgelse af erhvervsvenlighed4.9.2024 19:30:00 CEST | Pressemeddelelse

Varde Kommune har i flere år været i Top 10 i DI’s årlige undersøgelse Lokal Erhvervsvenlighed, hvor virksomhederne giver deres vurdering af erhvervsvenligheden i landets kommuner. Men i år falder kommunen ned på en 16. plads i undersøgelsen. - I DI Sydvestjylland opfatter vi stadig Varde Kommune som en meget erhvervsvenlig kommune, som vi har et rigtigt godt samarbejde med. Det er naturligvis altid ærgerligt at gå tilbage i sådan en undersøgelse. Men vi oplever en meget stor konkurrence blandt kommunerne for at klare sig godt, siger bestyrelsesleder i DI Sydvestjylland, Jesper Toft Mathiasen, koncerndirektør i Claus Sørensen Gruppen DI undersøger hvert år, hvor erhvervsvenlige kommunerne er. Det sker bl.a. ved at spørge de lokale virksomheder, hvordan de oplever kommunens indsats indenfor en række forskellige kategorier. Varde Kommune klarer sig forholdsvis godt i de to kategorier ”Arbejdskraft” og ”Uddannelse” med en plads som hhv. nr. 13 og 27. - I en tid hvor mange virksomheder man

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye