165.000 hvidevarer på genbrugspladsen virker stadig
Danskerne kasserer cirka en halv mio. hvidevarer om året. Og næsten hver tredje af dem virker stadig, når de havner på genbrugspladsen. Lektor i bæredygtig omstilling kalder tallene alarmerende.
Vaskemaskiner, frysere, køleskabe, tørretumblere og komfurer. Hvert år kasserer danskerne ca. en halv mio. hårde hvidevarer – og knap en tredjedel af dem virker stadig. Det betyder, at op mod 165.000 virksomme hvidevarer ender på genbrugspladserne, skriver månedsmagasinet Samvirke på baggrund af en ny undersøgelse foretaget af Coop Analyse. Ser vi på tallet for vaskemaskiner alene, kasseres årligt 122.000 – og af dem kunne omkring 41.000 vaske videre.
»Det er alarmerende tal, og det er slet ikke til at forstå, at danskerne smider elektronik ud, der stadig virker,« siger Michael Søgaard Jørgensen, lektor i bæredygtig omstilling ved Aalborg Universitet til Samvirke:
Erik Skov Madsen, der er lektor på Syddansk Universitets (SDU) Center or Sustainable Supply Chain Engineering, mener ikke, at vi blot skal acceptere, at så meget brugbart elektronik ender som affald.
»Når vi producerer en vaskemaskine, skal der udvindes metaller, og plastikdelene produceres jo af råolie. Vi skal have tingene til at holde så længe som muligt, så vi bruger ressourcerne med omtanke.«
De mest almindelige forklaringer på, hvorfor elektronik, der stadig virker, ender på genbrugspladsen, er, at forbrugerne hellere ville have et nyt produkt, eller at de fik en nyere version af apparatet i gave.
Rigtigt mange elektriske apparater og gadgets, der er endt som affald, kunne repareres ganske nemt, men i Coop Analyses undersøgelse svarer danskerne, at reparationer er for dyre eller ikke mulige.
Michael Søgaard Jørgensen mener, at en af løsningerne er, at vi i Danmark bør kigge mod Frankrig, hvor man har indført et reparationsindeks for en række produktgrupper, der skal gøre det nemt for forbrugerne at finde de mærker og modeller, der holder længe og er nemme at reparere.
Kontakter
Kristian Herlufsen
Journalist, Samvirke og Coop Analyse
kristian.herlufsen@coop.dk eller 26141615
Om Samvirke
Samvirke er nyt om forbrug, mad og mennesker til Coops 2 mio. medejere.
Følg pressemeddelelser fra Samvirke
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Samvirke
Farligt affald: Hver uge lander 270.000 e-cigaretter i den forkerte skraldespand eller i naturen29.8.2024 06:00:00 CEST | Nyhed
Mere end 270.000 e-cigaretterne forsvinder ned i den gale skraldespand eller ender som affald på gader og stræder hver eneste uge, anslår beregninger fra Månedsmagasinet Samvirke. E-cigaretterne indeholder blandt andet batterier, der kunne være blevet genanvendt, men som i stedet går til spilde eller ender som forurening i naturen
Ny undersøgelse: Danskerne har været i gang med at preppe længe18.6.2024 10:25:40 CEST | Nyhed
Næsten 1 ud af 5 danskere havde allerede før myndighedernes udmelding i weekenden opbygget et nødlager af dåsemad, batterier og vand på flaske, viser en ny undersøgelse, som Coop Analyse har foretaget for Månedsmagasinet Samvirke.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum