Efterlysning: Danmarks stærkeste socialt ansvarlige virksomheder skal frem i lyset
Til november uddeles Cabis CSR People Prize 2024. Jagten på de virksomheder, der fortjener en nominering, er nu gået i gang.
I dag er det at tage et socialt ansvar blevet en central del af forretningen hos flere og flere virksomheder. Og dem, der er bedst til at tage et socialt ansvar, fortjener at blive hyldet. Det gør videnshuset Cabi ved at uddele ”CSR People Prize”, der med mere end 20 år på bagen er en af de mest veletablerede og prestigefyldte CSR-priser i Danmark.
Prisen går til virksomheder, der gennem socialt ansvar viser, at de forebygger, at medarbejdere må stoppe, fx på grund af sygdom eller nedslidning og med succes ansætter mennesker, som har udfordringer, der gør det svært at komme ind på arbejdsmarkedet, fx på grund af handicap eller en psykisk lidelse.
Mette Rønnau, direktør i Cabi og formand for juryen bag CSR People Prize, fortæller om baggrunden for prisuddelingen:
”Vores erfaring er, at dygtige erhvervsledere lader sig inspirere af, hvad andre stærke erhvervsleder fortæller. Derfor er det vigtigt, at få dem, der har succes med at gøre social ansvarlighed til en naturlig del af forretningen, bragt frem i lyset. Det gør vi med uddelingen af CSR People Prize, så de gode historier kommer til at tjene til inspiration for flere.”
Hylder store, små og unge
CSR People Prize 2024 uddeles inden for tre forskellige kategorier, og både private og offentlige virksomheder fra hele landet kan komme i betragtning.
De tre kategorier er:
- Virksomhed med op til 250 ansatte
- Virksomhed med flere end 250 ansatte
- Virksomheder, der udmærker sig ved at gøre en forskel for unge medarbejdere.
”Vi ved, at virksomheder i alle størrelser gør en stor indsats for at tænke socialt ansvarligt. Det kan dog være svært at sammenligne indsatserne fra stor koncern og en mindre håndværksvirksomhed, så derfor har vi en kategori for både store og små virksomheder,” siger Mette Rønnau og fortsætter:
”Lige nu er der desværre alt for mange unge mellem 15 og 24 år, der hverken er i job eller uddannelse. De er potentielt i fare for at havne som udsatte voksne, hvis de ikke kommer i job eller uddannelse. Når de unge skal have en fod ind på arbejdspladserne, spiller virksomhederne en helt central rolle. Og den virksomhed, der er bedst til at få unge med ombord, hylder vi også med en pris.”
Fortjener din virksomhed en nominering?
Indstillingen til CSR People Prize 2024 er nu åben, og alle kan indstille deres egen virksomhed og/eller anbefale en virksomhed at indstille sig til prisen.
Indstillingen løber frem til og med onsdag 21. august 2024. Priserne uddeles i starten af november ved et større arrangement i København.
Du kan læse mere og indstille din virksomhed HER
Du kan også anbefale en anden virksomhed at indstille sig HER
Se vinderne fra sidste års uddeling her: Den Jydske Kontrolcentral A/S og HKScan
Vil du vide mere?
Vil du vide mere om indstillingen, kan du kontakte Signe Bloch-Krarup, chefkonsulent i Cabi, mail: sb@cabiweb.dk, telefon: 2227 5629.
Kontakter
Dorthe LundhPresseansvarlig
Tlf:4016 3101dol@cabiweb.dkwww.cabiweb.dkOm Cabi
Cabi er et landsdækkende non-profit videnshus, som arbejder målrettet for et socialt ansvarligt arbejdsmarked, hvor mennesker og virksomheder lykkes. Det gør vi ved at stille brugbar viden og operationelle værktøjer til rådighed for alle, der ønsker at fremme:
- udsatte menneskers muligheder for job og uddannelse
- udsatte medarbejderes muligheder for at blive i deres job
- trivsel og forebyggelse af nedslidning på arbejdsmarkedet.
Hvert år siden 2002 har Cabi også uddelt CSR People Prize til socialt ansvarlige virksomheder.
Udsatte unge, S'et i ESG og trivsel
Cabi bidrager til at udvikle den danske beskæftigelsesindsats, og vores mål er, at endnu flere virksomheder tager socialt ansvar. Derfor stiller vi os til rådighed for at formidle gode erfaringer, eksempler, tal og metoder til pressen for at nuancere og øge den offentlige debat om det rummelige arbejdsmarked.
Det er fx inden for temaer som:
Følg pressemeddelelser fra Cabi
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Cabi
Ny finansiering sikrer, at flere udsatte ledige kommer i job4.12.2024 10:05:13 CET | Pressemeddelelse
I 11. time af finanslovsforhandlingerne for 2025 kom Cabi tilbage på finansloven. Dermed kan Cabi fortsætte sit nuværende arbejde for, at flere virksomheder lykkes med at ansætte og fastholde udsatte i job – og det endda med fornyet styrke. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har nemlig besluttet at investere 88 millioner kr. i en ny treårig landsdækkende indsats. Indsatsen består af en stærk partnerkreds med Cabi i spidsen og skal understøtte, at flere virksomheder bliver socialt bæredygtige.
Her er vinderne af CSR People Prize 202414.11.2024 17:30:04 CET | Pressemeddelelse
Vinderne af årets udgave af CSR People Prize 2024 er fundet. Der blev i alt uddelt fire priser til fire virksomheder, der på hver deres måde har gjort en ekstra stor indsats for mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet
ProfilService i Brøndby vinder national CSR-pris – gør en kæmpe forskel for udsatte ledige14.11.2024 17:23:36 CET | Pressemeddelelse
ProfilService vinder CSR People Prize 2024 for deres systematiske arbejde med at ansætte udsatte ledige. Via innovative tiltag og investeringer er ProfilService lykkedes med at finde medarbejdere blandt ledige, der ellers ville have haft svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet.
Stifter af Gjørtler Ejendomme modtager ildsjælepris14.11.2024 15:57:30 CET | Pressemeddelelse
Thomas Gjørtler, stifter af Gjørtler Ejendomme i Viborg, modtager ildsjælepris ved uddelingen af CSR People Prize 2024. Han får prisen for sit personlige og ekstraordinære arbejde for at give nogle af samfundets mest udsatte en chance på arbejdsmarkedet.
GladTeknik vinder national CSR-pris for at gøre en forskel for unge med diagnoser14.11.2024 15:55:41 CET | Pressemeddelelse
GladTeknik A/S fra Hvidovre vinder af CSR People Prize 2024. Virksomheden har formået at skabe de bedste rammer til, at neurodivergente medarbejdere kan bruge deres superkræfter fuldt ud. Hele 80 % af GladTekniks ansatte har en eller flere diagnoser – inklusiv stifteren selv.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum