Flertal ønsker mere teknologi i sundhedssektoren
2.6.2024 08:23:00 CEST | Ingeniørforeningen, IDA | Pressemeddelelse
Intelligente hjælpemidler og nye sundhedsteknologiske løsninger skal prioriteres højt i fremtidens sundhedsvæsen, viser ny undersøgelse fra Ingeniørforeningen IDA.

Med udsigt til flere ældre borgere, flere kronisk syge og stigende omkostninger til avancerede behandlingsmetoder ser Danmark ind i, at der skal afsættes flere midler til sundhed og omsorg. Og står det til danskerne, er der ingen tvivl om, at ny teknologi skal prioriteres højst, når det handler om at skaffe flere ressourcer til sundhedsvæsnet.
Det viser en befolkningsundersøgelse blandt 1.000 danskere foretaget af Analyse Danmark for Ingeniørforeningen, IDA. Hele 64 procent af de adspurgte peger på øget brug af teknologi som en del af løsningen, hvilket gør det til den absolutte højdespringer i undersøgelsen. I bunden ligger øget brugerbetaling på praktisk hjælp og personlig pleje.
IDAs formand Laura Klitgaard opfordrer derfor politikerne til at sikre en teknologisk opgradering af den hjemlige sundheds- og plejesektor.
”Der er ingen tvivl om, at det vil kræve et helt andet og meget skarpere fokus på sundsteknologiske løsninger, hvis vi skal sikre fremtidens sundhedsvæsen. Allerede i dag er presset enormt, og der er mangel på hænder. Sundhedssektoren braser sammen uden mere sundhedsteknologi”, siger hun.
I følge Laura Klitgaard kan SVM-regeringen i første omgang droppe alle planer om at etablere nye nærhospitaler for knapt fire milliarder kroner, og i stedet prioritere sundhedsteknologi og AI-løsninger på hele sundhedsområdet fra hospitaler til hjemmepleje.
”Der er ikke brug for flere mursten. Der bør i stedet gøres op med de snærende budgetlofter i regioner og kommuner, når det gælder investering i teknologi. Det kan man blandt andet gøre ved at indføre et nyt flerårigt teknologibudget ved siden af de traditionelle etårige anlægs- og driftsbudgetter”, siger IDAs formand.
I undersøgelsen svarer næsten 3 ud af 4 (72 procent), at it og moderne teknologi er nemt for dem at bruge, og at de er trygge ved videomøder med læge eller sygehus. 80 procent af de borgere, der selv har prøvet at have en videokonsultation med sundhedsvæsenet, er positive.
På den baggrund ønsker IDA at gøre det til en ny rettighed for borgerne at vælge digitale sundhedstilbud i form af for eksempel virtuelle møder, sygdomsovervågning i eget hjem og skærmmøder med hjemmeplejen.
”Det handler om at finde løsninger, der kan afhjælpe ressourcemanglen i et trængt sundhedsvæsen, så de sundhedsprofessionelle får mere tid til kerneopgaven. Digitale sundhedstilbud frigiver tid og sparer både patienter og pårørende for rejser til og fra sygehuset i en travl hverdag”, siger Laura Klitgaard.
Nøgleord
Kontakter
Ole Hoff-Lund, presserådgiver i IDA, telefon 26 83 81 84
Billeder

Links
Følg pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA
Stor søgning til ingeniørstudierne15.3.2026 19:32:48 CET | Pressemeddelelse
De unges interesse for ingeniørstudierne stiger igen
It-kriminelle ligger på spring når årsopgørelsen frigives14.3.2026 08:42:21 CET | Pressemeddelelse
Når SKAT den kommende weekend åbner for adgang til årsopgørelsen, er de it-kriminelle klar på sidelinjen, advarer it-sikkerhedsekspert
IDA: Godt forlig for akademikerne i regionerne4.3.2026 16:16:31 CET | Pressemeddelelse
Der er indgået forlig om en ny treårig overenskomst for akademikerne i landets regioner. IDA er tilfreds med aftalen.
Danskerne er positive over for AI i sundheds- og ældreplejen4.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Over halvdelen af danskerne ser positivt på at bruge kunstig intelligens i sundheds- og ældreplejen, hvor AI kan bidrage til at opspore sygdomme og styrke kvaliteten i pleje og behandling, viser en ny befolkningsundersøgelse fra IDA.
IDA: Regeringen mangler en plan B for klimamålene26.2.2026 11:01:40 CET | Pressemeddelelse
Klimarådets årligt statusrapport slår fast, at regeringens 2030-mål står og vakler, og 2035-ambitionerne stadig mangler en konkret retning. En kommende regering skal hurtigt i arbejdstøjet for at lægge en konkret plan B, lyder det fra IDA-formand.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum