Ledere vægter sikkerhed og grøn omstilling højest til EP-valget
Erhvervslivets ledere har i høj grad tankerne på klima og grøn omstilling, når de på søndag kan stemme til Europa-Parlamentsvalget.
Bybilleder og landskaber er den seneste tid blevet forandret i takt med, at kandidaterne til Europa-Parlamentsvalget har sat deres valgplakater op.
For erhvervslivets ledere er der særligt to emner, som vægter tungt, når de den 9. juni går i stemmeboksen til EP-valget. I en spørgeundersøgelse har Lederne bedt knap 1.000 privatansatte ledere rangere en række emner ud fra, hvor meget hvert emne betyder for deres stemme til EP-valget. Øverst på listen er emnet ”sikkerhed og forsvar” tæt fulgt af ”klimaforandringer og grøn omstilling”. Længere nede på listen kommer ”håndtering af flygtninge og migranter” som nummer tre.
"Det er ikke underligt, at sikkerhed og forsvar ligger allerøverst på listen lige nu, hvor to alvorlige krige er rykket helt ind i vores hverdag. Men samtidig er det helt naturligt, at klimaproblematikken næsten lige så vigtig for lederne, selvom det emne lige nu er trængt lidt i baggrunden i den offentlige debat. Klima- og naturkrisen er en langvarig, strukturel udfordring, som lederne har haft fokus på i mange år, og som de også vil have fokus på i mange år fremover," siger Ledernes administrerende direktør, Bodil Nordestgaard Ismiris, og uddyber:
"Samtidig er der brug for handlekraftige ledere – både politikere og i erhvervslivet – som tør søge nye veje i klimakampen. Det kræver, at unødigt bureaukrati ikke spænder ben for konkrete initiativer."
Der er flere grunde til, at klima og grøn omstilling fylder meget hos danske ledere, når de skal i stemmeboksen til netop EP-valget. Blandt andet spiller EU en vigtig rolle for virksomhederne i den grønne omstilling.
Eksempelvis mærker mange virksomheder konsekvenserne af det såkaldte CSRD (Corporate Sustainability Reporting Directive), der trådt i kraft fra i år. I følge direktivet skal større virksomheder fremover rapportere om deres miljøaftryk, sociale og ledelsesmæssige forhold. Direktivet ventes også at få konsekvenser for mindre virksomheder, der leverer til de større.
Generelt er ledere i erhvervslivet godt tilfredse med, at EU på den måde fører an, når det gælder klimaindsatsen, fremgår det af spørgeundersøgelsen fra Lederne. Her svarer næsten 8 ud af 10, at EU bør sætte rammerne for den grønne omstilling.
"Vi ved, at danske ledere gerne vil den grønne omstilling, og allerhelst ser de, at det sker på fair vilkår i EU. Det nytter ikke, at Danmark går grøn enegang. Derfor mener danske ledere, at EU bør sætte rammerne for den grønne omstilling. Ambitiøse fælles regler i EU er en fordel for mange danske virksomheder, der har arbejdet med det grønne område. En harmonisering på tværs af EU vil også betyde, at det bliver nemmere at samarbejde med andre europæiske virksomheder på bæredygtighedsområdet," lyder det fra Bodil Nordestgaard Ismiris.
Nøgleord
Kontakter
Yderligere oplysninger:
Jesper Melgaard, pressechef hos Lederne – mo.: 27 69 45 69
Billeder
Følg pressemeddelelser fra Lederne
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lederne
Finanslov mangler konkrete tiltag, som kan sikre mere arbejdskraft22.11.2024 10:14:20 CET | Pressemeddelelse
Dagens finanslov rummer en række fornuftige initiativer men skøjter for let hen over en af de største udfordringer netop nu – manglen på kvalificeret arbejdskraft. Lederne opfordrer ikke mindst til at styrke mulighederne for at hente flere hænder og hoveder uden for EU’s grænser.
Giv kandidatreformen et frikvarter20.11.2024 16:05:02 CET | Pressemeddelelse
Dagens rapport fra Kandidatudvalget viser, at den kommende universitetsreform rammer de forkerte uddannelser og bliver for uoverskuelig for studerende og deres kommende arbejdsgivere. Derfor bør reformen gentænkes, vurderer Lederne.
COP29: Verden lytter til danske ledere11.11.2024 06:05:00 CET | Pressemeddelelse
Skal det lykkes at redde klimaet, er der brug for konsekvent og modig ledelse, som samler alle generationer. Det er budskabet fra Lederne under FN’s klimatopmøde, som bliver indledt i Baku i Aserbajdsjan i dag.
Ungeløfte uden støtte til succesrigt projekt22.10.2024 16:39:44 CEST | Pressemeddelelse
Det netop præsenterede ungeløfte er desværre uden støtte til initiativet Lederalliancen, som indeholder præcist det, politikerne efterspørger – nemlig en håndholdt indsats, der hjælper de unge ind på arbejdsmarkedet. Det er skuffende, mener Lederne.
Lederne: Ambitiøst uddannelsesudspil med både potentialer og risici8.10.2024 12:32:49 CEST | Pressemeddelelse
Både regeringens ønske om at tiltrække flere udenlandske studerende og introduktionen af en ny, erhvervsrettet gymnasieuddannelse (EPX) er godt nyt for manglen på kvalificeret arbejdskraft. Men øgede adgangskrav til det almene gymnasium kan få uheldige konsekvenser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum