Dobbelt paralympisk mester er udtaget til legene i Paris
For sjette gang i sin karriere skal 40-årige Peter Rosenmeier fra Hadsund repræsentere Danmark ved de Paralympiske Lege. Den danske bordtennisprofil er endnu aldrig vendt hjem fra et PL uden en medalje.

Det er 20 år siden, Peter Rosenmeier i sidste minut modtog et wild card til de Paralympiske Lege i Athen og overraskede de fleste ved at vinde en bronzemedalje i bordtennis. Siden er det blevet til to PL-titler og samlet set over 140 internationale medaljer i en storslået karriere, og han er fortsat solidt plantet på toppen af verdensranglisten i klasse 6.
I år er det allerede blevet til turneringssejre i Polish Open og Lignano Open, og optakten til PL i Paris har været tæt på optimal for det danske bordtennises, der tager til PL med et klart mål om at vinde sin sjette PL-medalje.
- Jeg er virkelig spændt på PL i Paris. Det bliver super, superfedt og intenst med mange danske tilskuere, og det altoverskyggende mål for mig er at vinde en medalje igen, siger Peter Rosenmeier.
Bordtennisturneringen ved PL skal for første gang spilles som en knockout-turnering, hvor den første kamp også kan blive den sidste. Det er med til at øge spændingen og presset, vurderer Peter Rosenmeier.
- Normalt trives jeg bedst under stort pres og bevågenhed, så jeg håber selvfølgelig, det bliver en fordel for mig. Men jeg må også leve med at have min familie med på tribunen for første gang, og så kan det hele være slut på 25 minutter, siger han.
En stor inspiration
Parasport Danmarks sportschef Michael Møllgaard Nielsen har været en stor del af Peter Rosenmeiers fem tidligere PL-kampagner, og han ser en bordtennisspiller, der på mange områder er skarpere end nogensinde op til Paris.
- Jeg synes, det er tydeligt, at Peter rent taktisk er de fleste modstandere overlegen, og fysisk er han fortsat præcis, hvor han skal være. Jeg oplever en spiller, der er enormt motiveret både for at levere et stort resultat i Paris og for at inspirere næste generation af unge bordtennisspillere med handicap, siger Michael Møllgaard Nielsen.
Danmarks chef de mission, Nicklas Bjaaland fra DIF, ser frem til at have den erfarne bordtennisprofil med i den danske trup.
- Peter og landstræner Christoffer Petersen ved nøjagtig, hvordan de skal tackle at være til PL, og det tilfører hele holdet en rutine og professionalisme, der er til stor gavn. Jeg glæder mig meget til igen at opleve Peter vise vejen og udfolde sig på parasportens største scene, siger Nicklas Bjaaland.
Peter Rosenmeier skal efter planen i aktion første gang ved PL den 2. september. Der er åbningsceremoni i Paris den 28. august.
Om Peter Rosenmeier
Sportsgren: Bordtennis
Klassifikation: Klasse 6
Alder: 40 år
Handicap: Født med arm- og bendefekter
Fødeby: Hadsund
Bopæl: Bunkeflostrand uden for Malmø
Udvalgte resultater: Har vundet 5 PL-medaljer – guld i Beijing 2008 og Rio 2016. Har i alt vundet 143 internationale medaljer siden 2001
Tidligere PL-deltagelser: Athen 2004, Beijing 2008, London 2012, Rio 2016, Tokyo 2021
Vedhæftede billeder af Peter Rosenmeier kan frit benyttes redaktionelt mod kreditering af fotografen.
Fakta om De Paralympiske Lege
PL i Paris indledes den 28. august 2024 med åbningsceremonien på Champs-Élysées og afsluttes 12 dage senere den 8. september. Der forventes deltagelse af 4.400 para-atleter fra 184 paralympiske komitéer, der skal konkurrere om 549 medaljesæt i 23 sportsgrene.
Den danske PL-trup forventes at tælle ca. 30 atleter i 10 sportsgrene. Peter Rosenmeier er den sjette danske atlet, der udtages til PL i Paris.
Læs mere om det danske hold på hjemmesiden paralympiskelege.dk og sociale medier @danmarktilpl
DIF har det operationelle ansvar for de danske atleters deltagelse ved de Paralympiske Lege. Opgaven varetages i et tæt samarbejde mellem DIF, Team Danmark og Parasport Danmark. Parasport Danmark er som national paralympisk komité ansvarlig for at kvalificere og udtage det danske PL-hold.
Nøgleord
Kontakter
Michael Møllgaard Nielsen, sportschef i Parasport Danmark
Tlf. 20 82 02 69
E-mail: mmn@parasport.dk
Nicklas Bjaaland, paralympisk chef de mission i DIF
Tlf. 29 72 38 39
E-mail: nbj@parasport.dk
Peter Rosenmeier
Tlf. 24 48 83 18
Jannik Lund AndersenKommunikationskonsulent, Parasport Danmark
Tlf:51271760jla@parasport.dkBilleder
Links
DIF blev stiftet tilbage i 1896 og er interesseorganisation for foreningsidrætten i Danmark. Gennem årene er der kommet flere og flere specialforbund til, så DIF-familien i dag består af 62 forbund, ca. 8.500 idrætsforeninger og knap 2,1 millioner medlemmer. DIF er samtidig national olympisk komité i Danmark.

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
DIF på vej med anbefalinger til digital adfærd i idrætsforeningerne10.2.2025 07:15:00 CET | Pressemeddelelse
Skærme og sociale medier skal begrænses i idrætsaktiviteter og i holdkommunikationen. Det er nogle af anbefalingerne i nye digitale retningslinjer, der følger af DIF's børne- og ungesyn og arbejdet med digital trivsel.
Optimisme inden vinter-OL 20266.2.2025 06:56:17 CET | Pressemeddelelse
Torsdag den 6. februar er der præcis et år til vinter-OL i Milano Cortina. Danmarks ishockeyherrer er allerede klar til OL-deltagelse, og i det kommende år bliver den danske OL-trup udvidet med flere atleter i forskellige discipliner.
Kit Aagesen Goth er Danmarks Sejeste Idrætslærer4.2.2025 14:34:47 CET | Pressemeddelelse
Kit Aagesen Goth fra Nykøbing Sjælland Skole i Odsherred blev overrasket med guldkonfetti og jublende elever, da DIF Skole OL og Dansk Skoleidræt kårede hende til Danmarks Sejeste Idrætslærer 2024.
DIF: Fantastisk talentudvikling bag enestående bedrift2.2.2025 19:41:29 CET | Pressemeddelelse
Danmarks Idrætsforbund hylder de danske håndboldherrer og talentudviklingen i dansk håndbold på baggrund af endnu en fantastisk VM-guldmedalje
Bistand til dopingdømte atleter30.1.2025 12:42:38 CET | Pressemeddelelse
DIF og Anti Doping Danmark har indgået en aftale om bistand til atleter, der oplever psykiske udfordringer oven på en dopingsag.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum