Consumer Panel Services GfK

86 millioner gange - så ofte er Arlas produkter havnet i danskernes indkøbskurve på et år

Del

Hvilke ti fødevarebrands vælger danskerne mon oftest at lægge i indkøbskurven, når vi er ude og købe ind? Det afslører den nyeste CPS GfK Brand Footprint Europe Report, som viser resultaterne af en undersøgelse af danskernes og andre europæeres indkøbsvaner i perioden november 2022 til november 2023. Tallene i rapporten fortæller bl.a., hvor mange gange enkelte brands er lagt i danskernes indkøbskurv i denne periode.

CPS GfK Brand Footprint Europe Report afslører de ti mest valgte fødevarabrands i Danmark
CPS GfK Brand Footprint Europe Report afslører de ti mest valgte fødevarabrands i Danmark CPS GfK Brand Footprint Europe Report

Selvom perioden mellem november 2022 og november 2023 var præget af høj inflation og stigende energipriser, har danskerne stadig købt ind. Og i en tid, hvor mange har været optaget af at spare på pengene og jagte gode tilbud, er det interessant at se, hvilke fødevarebrands der trods alt har fundet vej ned i danskernes indkøbskurve flest gange. Nedenfor ses danskernes ti mest valgte fødevarebrands.

Top-10 over de mest valgte fødevarebrands i Danmark:

1. Arla

2. Schulstad

3. Karolines Køkken

4. Cheasy

5. Lurpak

6. Harboe

7. Toms

8. K-salat

9. Pålækker

10. Thise

Arla indtager førstepladsen over de mest valgte fødevarebrands i Danmark. Rapporten afslører, at Arla-produkter er lagt i danskernes indkøbskurv 86,1 millioner gange i perioden november 2022 – november 2023. På andenpladsen finder man Schulstad, som er landet i danskernes indkøbskurv 47 millioner gange i samme periode. Sidstepladsen bliver indtaget af Thise, som danskerne har valgt 17,5 millioner gange på indkøbsturene.

”Danskere er glade for mejeriprodukter. Det ser man tydeligt i vores undersøgelse, hvor mejeriprodukter udgør mere end 60 % af det samlede antal gange varerne fra top-10-listen er endt i danskernes indkøbskurve. Og sammenlignet med andre europæere vælger danske forbrugere også at lægge mejeriprodukter oftere i indkøbskurven, hvor vores europæiske naboer oftere vælger drikkevarer som sodavand eller instant kaffe”, fortæller Charlotte Horsten, Country Manager hos Consumer Panel Services GfK i Danmark.

I Danmark er mejeriprodukter fra Arla lagt i indkøbskurven mere end 5,5 gange oftere end fx Coca-Cola-produkter. Dette forholder sig noget anderledes i resten af Europa, hvor produkter fra Coca-Cola lægges i indkøbskurven næsten 3,5 gange oftere end produkter fra Arla lægges i kurven.

Sådan er brand-rangeringen målt

Nøgletallet i denne rapport er Consumer Reach Point (CRP). CRP kombinerer befolkningstal, brandets udbredelse og forbrugernes valg. Én CRP repræsenterer ét valg og viser, hvor stærkt et brand står baseret på, hvor ofte det vælges af forbrugerne.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

CPS GfK Brand Footprint Europe Report afslører de ti mest valgte fødevarabrands i Danmark
CPS GfK Brand Footprint Europe Report afslører de ti mest valgte fødevarabrands i Danmark
Download

Vedhæftede filer

Om Brand Footprint

Brand Footprint Europe-rapporten er en del af den globale Brand Footprint-serie i samarbejde med Kantar Worldpanel, som har udgivet denne omfattende rapport i over ti år. Data er indsamlet fra 62 markeder på fem kontinenter og analyserer mere end 42.000 forbrugerbrands (private label brands er ikke inkluderet).

Om Consumer Panel Services GfK

Consumer Panel Services GfK er en vigtig partner for FMCG-industrien og leverer vigtige kundeindsigter. Vi giver information om, hvem der køber hvad, hvor, hvor meget, hvor ofte og hvorfor (eller hvorfor ikke). Med vores data af høj kvalitet, rådgivning og ekspertise hjælper vi vores kunder med at levere overlegne kundeoplevelser i alle faser af købsrejsen. 

Vi observerer kundernes adfærd over tid på tværs af forskellige indkøbssteder, så vi kan måle deres fodaftryk og give vores kunder et bredt og dybtgående overblik over kundernes motivation, adfærd og mønstre, før, nu og i fremtiden. 

Consumer Panel Services GfK er nu en del af YouGov group.  

Her kan du finde mere information: http://www.gfk-cps.com/

Følg pressemeddelelser fra Consumer Panel Services GfK

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Consumer Panel Services GfK

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye