Nikolaj Holm Hansen fra Netto Polen, Salling Group kåres som Årets Rising Star 2024
31.5.2024 06:00:00 CEST | PwC | Pressemeddelelse
Årets unge finanstalenter er kåret, og blandt årets to vindere er Nikolaj Holm Hansen, CFO & Senior Director for Regnskab, FP&A, Intern Revision, IT, Jura, Ejendomme og Strategi hos Netto Polen, Salling Group. Prisen blev overrakt torsdag den 30. maj ved eventet CFO’ens Agenda 2024 hos PwC i Hellerup.

Nikolaj Holm Hansen er 30 år og uddannet cand.merc. i International Economic Consulting i 2017. Han indledte sin karriere som Associate hos EY Consulting og kom i 2019 til Booz & Company/Strategy&, hvor han blev fast track forfremmet til Manager på 18 måneder.
I 2021 skiftede Nikolaj Holm Hansen til Salling Group og blev Senior Manager, Head of Strategy & Projects i Netto Danmark, som med en to-cifret milliard omsætning (DKK) er Salling Groups vigtigste vækstmarked. Syv måneder senere tiltrådte han som Director, Head of Strategy & Projects hos Netto Polen med overordnet ansvar for post-merger-integrationen af Tesco Polen i Salling Group samt flytning af hovedkontoret fra Szczecin til Warszawa.
“Nikolaj Holm Hansen er blevet udvalgt som Årets Rising Star på baggrund af hans stærke analytiske og kommunikative evner. Nikolaj tænker strategisk og har allerede i en meget ung alder opnået særdeles flotte resultater. Han er på samme tid en meget ambitiøs og empatisk leder, der giver plads til sine medarbejdere og er meget bevidst om egne styrker og ved, hvor han skal udvikle sig,” lyder det i juryens begrundelse.
I foråret 2023 blev Nikolaj Holm Hansen som blot 29-årig CFO & Senior Director for Netto Polen. I denne rolle varetager han personaleledelse af syv funktionschefer på tværs af Regnskab, FP&A, Intern Revision, IT, Jura, Ejendomme og Strategi og ca. 100 medarbejdere på tværs af de to polske kontorer.
Nikolaj Holm Hansen har desuden gennemført en række grønne initiativer såsom udskiftning af kølemøbler, udrulning af el-ladestandere på p-pladser, solceller på butikstage og kommende solcelleparker ved distributionscentrene.
Herudover har Nikolaj Holm Hansen haft en ledende rolle i strategiprocessen for den nye 2024-2028-strategi. Han har som leder desuden sikret den højeste medarbejdertilfredshed i Nettos løbende medarbejderundersøgelser på tværs af HQ-afdelinger.
Om prisen
Dette års priser blev uddelt af PwC i samarbejde med Zeuthen Storm den 30. maj kl. 15:00-18:00 ved eventet CFO’ens Agenda 2024 hos PwC i Hellerup.
Til CFO’ens Agenda 2024 sætter PwC bl.a. fokus på, at virksomheder kan bruge årsrapporten til at vinde tillid og få bedre adgang til kapital fra investorer ved at gøre rede for, hvordan den håndterer ESG-risici og -muligheder.
Øvrige priser
Ud over Nikolaj Holm Hansen, CFO & Senior Director of Finance, IT, Legal, Property and Strategy hos Salling Group (Netto Polen), kåres også Ann-Sofie Østberg Bjergby fra AKF Holding A/S, som Årets Rising Star. Prisen som Årets CFO 2024 gik til Karsten Munk Knudsen, CFO for Novo Nordisk.
Ved samme lejlighed uddeltes prisen for Årets Bedste Årsrapporter 2024: Novo Nordisk A/S kåres med C25 Regnskabsprisen, Arla Foods kåres med Regnskabsprisen+ og A.P. Møller - Mærsk A/S kåres med Særprisen.
Den uafhængige jury for Årets Rising Stars:
-
Natalie Shaverdian Riise-Knudsen, EVP & Group CFO COWI
-
Anders Lonning-Skovgaard, EVP & CFO Coloplast
-
Christina Nielsen, Group CFO DLG
-
Martin Kjær Hansen, CFO ISS Danmark
-
Mette Ingeman Pedersen, CFO Power-to-X, Topsoe
- faciliteret af Mikael Frederiksen, Zeuthen Storm, og Lars Baungaard, PwC.
Generelt vurderes kandidaterne på baggrund af følgende kriterier:
-
Ungt Finance-talent, som allerede nu har gjort en afgørende forskel for den virksomhed, vedkommende er ansat i
-
Personen vil kunne udvikle sig yderligere og have potentiale til at sidde som CFO for en af Danmarks største virksomheder om 5-7 år
-
Demonstreret, at vedkommende kan håndtere hele ”Finance tool-boxen”
-
Har skabt tydelig værdi for virksomheden, som vedkommendeer ansat i
-
Gode kommunikationsevner
-
Udvist stærke ledelses- og talent management-resultater.
Om PwC
I PwC arbejder vi for at styrke tilliden i samfundet og være med til at løse væsentlige problemstillinger. Det gør vi med udgangspunkt i vores viden inden for revision, skat og rådgivning. Vores kunder kommer fra alle dele af erhvervslivet og den offentlige sektor, og vi er ca. 2.800 medarbejdere og partnere, som brænder for at gøre en positiv forskel for kunder og kolleger. Globalt er vi 328.000 PwC'ere i 152 lande, og i Danmark er vi markedsledende. Mød os over hele landet. Vi er der, hvor du er.
Succes skaber vi sammen …
Følg pressemeddelelser fra PwC
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PwC
Privatøkonomi på skoleskemaet: Elever fra Herning og Holstebro lærer at mestre hverdagsøkonomi11.9.2026 12:22:21 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal viser, at alt for mange unge kommer i økonomiske vanskeligheder tidligt i livet, og tidlige gældsproblemer kan få konsekvenser langt ind i voksenlivet. Med undervisningsforløbet 'Ung privatøkonomi' klæder PwC folkeskoleelever på til at forstå økonomi, træffe ansvarlige valg og udvikle personligt lederskab. I september vender forløbet tilbage til 8. klasseelever på tre skoler i Herning, Tvis og Vildbjerg.
Sommerferien er højsæson for svindel: AI gør direktørsvindel sværere at afsløre6.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sommerferien er en stille periode i erhvervslivet, men højsæson for målrettet svindel mod virksomheder. Med AI kan svindlere bl.a. bruge voice cloning til at efterligne virksomhedens ledelse. Det øger behovet for klare verifikationsprocedurer og skærpede kontroller i en periode med lavere bemanding og ændrede arbejdsgange, anbefaler PwC.
Det danske forsvarsøkosystem står foran en markant vækst – samarbejde og kompetencer bliver afgørende1.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det danske forsvarsøkosystem befinder sig i en historisk omstilling. Et ændret sikkerhedspolitisk landskab, stigende investeringer og hastig teknologisk udvikling skaber nye muligheder for både Forsvaret, myndigheder, virksomheder og investorer. Det viser PwC's Defence Survey 2026, der bygger på interviews med 38 centrale aktører på tværs af det danske forsvarsøkosystem.
Betal restskat inden fristen og spar penge24.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvert år ender mange danskere med at betale restskat. Nu er det ved at være sidste udkald til at betale, hvis du vil undgå ekstra høje renter.
Gå ikke glip af fradrag: Husk at indberette investeringer i udenlandske depoter22.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 1. juli er sidste frist for at indberette investeringer i udenlandske depoter. Det er vigtigt at huske, ellers risikerer du at miste retten til fradrag for tab, lyder opfordringen fra PwC’s skatteekspert.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum