Vidste du det om grundloven?
I anledning af 175-året for Danmarks første grundloven har Rigsarkivet og en række eksperter set nærmere på grundlovene, som til dagligt opbevares i Rigsarkivet. Test din viden om Danmarks grundlove fra 1849 og frem til den nuværende grundlov af 1953.
- Der findes kun én original udgave af grundlovene fra 1849 og 1866. De ligger trygt i Rigsarkivets sikre magasiner. De seneste to udgaver af grundloven fra hhv. 1915 og 1953 er der lavet to eksemplarer af. Det ene er i Rigsarkivet og det andet ligger i Folketinget.
- Alle lovene er givet under kongens hånd og segl, og derfor bærer de også alle det kongelige segl, fastgjort til loven med en snor og indkapslet i en segldåse.
- Alle udgaverne af grundlovene er lavet af pergament, dvs. dyrehud, på nær den seneste udgave fra 1953, som er lavet i papir som vi kender det i dag.
- Dele af grundloven fra 1849 er skrevet på et sort får, dvs. et får med sort pels. Det ved vi fra undersøgelser af grundloven hos Det Kgl. Biblioteks Bevaringsafdeling, hvor de har fundet sorte prikker fra hårhuller i et mønster karakteristisk for et får.
- Ved gennemlysning af grundloven fra 1849 er der mærker fra insektbid, slagterens kniv, blodårer og hår som stammer fra en kalvs halerod.
- Der er taget risikable valg i skabelsen af grundloven 1849. Siderne blev behandlet med et tykt lag hvidt materiale. Det var en ny teknik, som man ikke vidste om ville holde på sigt. Undersøgelser har vist, at der ikke er giftig bly blandingen, så grundloven er ikke giftig.
- På nogle af siderne kan man ane en let brun misfarvning langs papirets kant i grundloven fra 1953. Det kan skyldes træfibre i papiret produktion, som indeholder en syre, der farver med tiden.
- Grundloven af 1849 bliver i anledning af 175 års jubilæet udstillet i Folketinget, så interesserede kan se den på en omvisning. Læs mere her
- Se specialkonsulent Asger Svane-Knudsen hente grundloven fra 1849 i Rigsarkivets magasiner og bladre i den. Videoerne må gerne deles med kreditering: Rigsarkivet
Yderligere informationer
Presseansvarlig i Rigsarkivet, Julie Avery, jav@rigsarkivet.dk, tlf. 41 71 72 41
Specialkonsulent Asger Svane-Knudsen, ask@rigsarkivet.dk
Nøgleord
Billeder
Links
Rigsarkivet er Danmarks hukommelse
Rigsarkivet er videncenter for det danske samfunds udvikling. Vi indsamler, bevarer og leverer originale arkivalier og data, der understøtter videns- og retssamfundets behov og kaster lys over, hvad du og vores samfund er rundet af. Vi har omkring 500 hyldekilometer arkivalier på papir og 700 terabyte digitalt skabte arkivalier - og samlingen vokser hele tiden.
Vores data er din og min fælles hukommelse. Når vi deler data og viden med dig og andre offentlige og private aktører, skaber vi nye indsigter og forståelser om vores samfund.
Følg pressemeddelelser fra Rigsarkivet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Rigsarkivet
Grundlovens skjulte symbolik3.6.2024 11:51:42 CEST | Pressemeddelelse
Hver udgave af grundlovene fra 1849 og frem repræsenterer et særligt øjeblik i Danmarks historie, og der er brugt ekstra kræfter på at tilkendegive betydningen gennem design, form og symboler. Grundlovene bliver dermed øjeblikbilleder på den stilistiske tidsånd, der prægede Danmark i perioden.
Kom bag om grundlovens hemmeligheder30.5.2024 11:01:21 CEST | Pressemeddelelse
Grundloven af 1849 har gemt på en række hemmeligheder og ubesvarede spørgsmål, som man er blevet klogere på efter, at den i omkring et år har været væk fra sine hjemlige rammer i Rigsarkivets kølige magasiner. I stedet har grundloven, der nu kan fejre 175 år, befundet sig hos Det Kgl. Biblioteks Bevaringsafdeling blandt moderne lysapparater, kameraer og kyndige eksperter.
Overdragelse af vigtige brikker til Ukraines historie9.4.2024 10:24:13 CEST | Pressemeddelelse
Over 100 år gamle rapporter fra Røde Kors’ udsendte i Ukraine, udgør i dag centrale kilder til Ukraines historie. Tiden efter 1. Verdenskrig var præget af skiftende frontlinjer, krig og svær hungersnød. Den 9. april overdrager Rigsarkivet de historiske dokumenter i en digital kopi til Ukraines ambassadør i Danmark, Andrii Yanevskyi, og senere på foråret til det ukrainske Nationalarkiv.
Dokumentation af reaktioner på klimaforandringer21.3.2024 13:35:57 CET | Pressemeddelelse
Med en bevilling på mere end 1 mio. støtter Augustinus Fonden en tværgående indsats mellem flere danske kulturarvs- og bevaringsinstitutioner, der skal dokumentere danske reaktioner på klimaforandringerne.
Kom helt tæt på kvinders kamp for retten til egen krop8.3.2024 11:20:50 CET | Pressemeddelelse
Blandt Rigsarkivets mere end 5 mio. arkivkasser finder man også skæbnefortællinger og vidnesbyrd om kvinders liv gennem tiden. Nu har historikere i Rigsarkivet samlet og formidlet de historiske dokumenter, der kaster lys over kvinders kamp om retten til egen krop.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum