Store industrispillere går sammen: Det skal være attraktivt at tage en erhvervsuddannelse
For få unge tager en erhvervsuddannelse. En fælles indsats fra nogle af dansk erhvervslivs største spillere vil vise folkeskoleelever, at det er attraktivt at arbejde med fremtidens teknologi.
Produktionsvirksomheder vil mangle faglært arbejdskraft i de kommende år. Kun 18 procent af folkeskolens afgangselever tager en erhvervsuddannelse som fx mekaniker, elektriker eller industrioperatør. Det kan få store konsekvenser for dansk produktion og eksport.
Til ROBOTBRAG i Odense i dag går Novo Nordisk, Danfoss, LEGO Koncernen, Teknologisk Institut og DIRA sammen for at synliggøre de spændende muligheder, der findes for unge i at gå i en erhvervsteknisk retning med deres uddannelse. Her kan folkeskoleelever prøve kræfter med robotteknologi og møde potentielle fremtidige arbejdspladser.
– Vi ønsker sammen med en bred skare af danske virksomheder at sætte spotlys på det spændende arbejdsliv, der gemmer sig i at arbejde med teknologi og produktion. Vi giver derfor i dag de unge en smagsprøve på, hvordan det er at arbejde med AI, robotter, droner, virtual reality og andre nye teknologier, siger Carsten Frank, corporate vice president for Training & Capability building i Novo Nordisk.
Stå med teknologien i hænderne
Som en del af ROBOTBRAG-læringsdagen kan en række 8. klasses-elever deltage i teknologi-workshops og hands-on aktiviteter hos lærlingeakademierne fra LEGO Koncernen, Danfoss og Novo Nordisk.
Teknologisk Institut og DIRA, som arrangerer ROBOTBRAG for syvende gang i år, oplever, at de unge viser stor interesse for teknologi, når først de står med den i hænderne. Især fordi de også får et kig i krystalkuglen og kan se, hvordan teknologi kan bidrage til at løse mange af samfundets udfordringer.
– I dag får de unge et praktisk indblik i, hvor spændende og varieret et job med en erhvervsuddannelse kan være. Dagen er både åben for folkeskoleelever og studerende på videregående uddannelser. Ud over at snuse til nutidens og fremtidens robotteknologier får de en fornemmelse af, hvordan de kan bringe deres kompetencer i spil ude i erhvervslivet, siger Henrik Jacobsen, centerchef på Teknologisk Institut.
Mere synlighed er vejen frem
Novo Nordisk, Danfoss og LEGO Koncernen håber på, at den fælles indsats og det nye valgfag ”teknologiforståelse” kan understøtte, at erhvervsuddannelserne får samme status som de gymnasiale uddannelser.
– Især i fremstillingsindustrien er der udfordringer med rekruttering på trods af indsatser målrettet de unge. Det er afgørende for produktionsdanmark, at flere unge vælger en erhvervsuddannelse til. Vi ser derfor et kæmpe potentiale i fælles at gøre faglært arbejde mere synligt og spændende for børn og unge – for eksempel ved events som ROBOTBRAG, udtaler Janne Sandholdt, Head of HR Danmark i Danfoss.
Fakta om ROBOTBRAG-event for folkeskoleelever:
Eventet for 8. klasses-elever er arrangeret af lærlingeakademierne fra LEGO Koncernen, Danfoss og Novo Nordisk i samarbejde med DIRA og ErhvervsTanken fra Odense Kommune.
Nøgleord
Kontakter
Joan Jensen, seniorkommunikationskonsulent på Teknologisk Institut, tlf.: 7220 1957, mail: jjen@teknologisk.dk
Billeder
Links
Teknologisk Institut har siden 1906 arbejdet for at forbedre erhvervslivets konkurrenceevne, samfundets velstand og menneskers liv. Årligt kommer det mere end 10.000 virksomheder til gavn inden for så forskellige områder som; energi, fødevarer, life science, materialer, byggeri og produktion. Teknologisk Institut har datterselskaberne Danfysik A/S, Dancert A/S og DTI Spain.
Har du brug for yderligere oplysninger, fotos, udtalelser eller andet, er du meget velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen. Se kontaktinfo her: www.teknologisk.dk/presse
Fotos i dette nyhedsrum: ©Teknologisk Institut. Brug af fotos tilladt ved konkret omtale af Teknologisk Institut og med kreditering. I tvivlstilfælde kontakt venligst Kommunikationsafdelingen.
Følg pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Røntgen og kunstig intelligens skal optimere fødevareproduktion10.12.2024 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Avanceret røntgenbaseret 3D-billeddannelsesteknologi, kombineret med kunstig intelligens skal hjælpe med automation og kvalitetskontrol af komplekse emner og processer - i første omgang på danske slagterier.
Mindre producenter af plantebaserede fødevarer får hjælp til at gro2.12.2024 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Skræddersyede udviklingsforløb sætter skub i danske SMV’ers produktion af sikre, smagfulde og kommercielt levedygtige plantebaserede fødevarer.
Svampe producerer fremtidens fødevareprotein29.11.2024 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Supermarkedets svampe kan omdanne spild fra marken til fødevareproteiner med lavere klimaaftryk. Med Teknologisk Institut i spidsen udforsker et EU-projekt potentialet for svampefermentering.
Ny samarbejdsaftale skal fremme industriens adgang til Big Science22.11.2024 12:20:59 CET | Pressemeddelelse
Ny samarbejdsaftale mellem Teknologisk Institut og ESS i Lund skal fremme danske virksomheders muligheder for at anvende verdensførende nyt neutronforskningsanlæg til at skabe industriel innovation
Sådan bliver biosolutions et dansk eksporteventyr21.11.2024 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danske biosolutionsvirksomheder har potentialet til at blive blandt de førende i verden på området, men der er ikke en lige vej derhen. I en ny rapport fra Teknologisk Institut angiver de adspurgte danske biosolutionsvirksomheder flere afgørende barrierer, som skal overkommes, hvis ikke Danmark skal sakke bagud i den globale konkurrence – særligt manglende finansiering er en hæmsko i udviklingen af nye løsninger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum